Legislator Case Law & Legislation
B20050016605 DK

Bekendtgørelse om opførelse af spejderhytter, skovbørnehaver og lignende i fredskov

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

Bekendtgørelse 2005 166 Historic

§ 1. Følgende betingelser skal være opfyldt for at en spejderhytte, en skovbørnehave eller lignende byggeri, der særligt tilgodeser børns og unges friluftsliv, kan opføres på et fredskovspligtigt areal efter skovlovens § 11, stk. 2, nr. 2

1) Bygningens grundareal må være højst 40 m2. Der må desuden være en ikke overdækket træveranda på højst 20 pct. af bygningens grundareal.

2) Bygningen skal opføres i træ. Ingen del af bygningens ydervægge eller tag må være højere end 3,5 meter over gulvplan. Taget skal beklædes med pap eller naturmaterialer. Hvis bygningen males, må der kun anvendes jordfarver, sort eller svenskrød.

3) Bygningen må indrettes med toilet, som ikke kræver kloakering, bad, vand, varme, elektricitet, køkken og pejs.

4) Bygningen skal anvendes til spejderhytte, skovbørnehave eller lignende formål, der særligt tilgodeser børns og unges friluftsliv.

Stk. 2. En bygning efter stk. 1 skal anbringes på et sammenhængende fredskovspligtigt areal på mindst 20 ha.

Bekendtgørelse 2005 166 Historic

§ 2. Skov- og Naturstyrelsen skal godkende beliggenheden af det byggeri, der er nævnt i § 1.

Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Bekendtgørelse 2005 166 Historic

§ 3. På en ejendom må der opføres én bygning efter § 1, hvis ejendommen har mindst 20 ha sammenhængende fredskovspligtigt areal. Der må opføres to bygninger, hvis ejendommen har mindst 500 ha fredskovspligtigt areal og bygningerne hver for sig opføres på et sammenhængende fredskovspligtigt areal på mindst 20 ha.

Stk. 2. Bygninger efter stk. 1 må kun opføres, hvis der ikke i forvejen er bygninger af den art og det antal, som er tilladt efter stk. 1, på ejendommens fredskovspligtige areal.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 gælder kun, hvis det fredskovspligtige areal, byggeriet opføres på, ikke grænser op til fredskovspligtigt areal på en naboejendom.

Bekendtgørelse 2005 166 Historic

§ 4. Hvis et sammenhængende fredskovspligtigt areal er beliggende på to eller flere ejendomme (parcelskov), kan der på den enkelte ejendom opføres én bygning efter § 1, hvis ejendommens del af parcelskoven er på mindst 100 ha, og to bygninger, hvis delen er på mindst 500 ha.

Stk. 2. Bygninger efter stk. 1 må kun opføres, hvis der ikke i forvejen er bygninger af den art og det antal, som er tilladt efter stk. 1, på ejendommens fredskovspligtige areal.

Bekendtgørelse 2005 166 Historic

§ 5. Sammenhængende fredskovspligtigt areal defineres i denne bekendtgørelse på samme måde som i skovlovens § 12.

Stk. 5. En ejendom defineres som en samlet fast ejendom, jf. udstykningslovens § 2, lovbekendtgørelse nr. 494 af 12. juni 2003.

Bekendtgørelse 2005 166 Historic

§ 6. Byggeri, der ikke opfylder kravene i §§ 1 – 4, kan ikke opføres uden dispensation efter skovlovens § 38, jf. § 11, stk. 1. Tilsvarende gælder for byggeri, der kræver, at der foretages terrænændringer, herunder kloakering.

Bekendtgørelse 2005 166 Historic

§ 7. Den, der overtræder bestemmelserne i denne bekendtgørelse, straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Bekendtgørelse 2005 166 Historic

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2005.

Miljøministeriet, den 16. marts 2005

Connie Hedegaard

/Jens Peter Simonsen

Bekendtgørelse 2005 166 Historic

Bekendtgørelse om opførelse af spejderhytter, skovbørnehaver

og lignende i fredskov

I medfør af § 11, stk. 4, § 61, stk. 2, og § 65, stk. 3, i lov nr. 453 af 9. juni 2004 om skove fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →