BEKENDTGØRELSE OM ÆNDRING AF DETAILFORSKRIFTER FOR KØRETØJER 2004
Statutory Text (3 Articles)
Bilag
BEKENDTGØRELSE OM ÆNDRING AF
DETAILFORSKRIFTER FOR KØRETØJER 2004 1)
I Færdselsstyrelsens bekendtgørelse af 9. marts 2004 om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr som ændret ved bekendtgørelse af 8. juli 2004, tilføjes vedlagte punkt 7.01.024, og punkt 7.06.021, 7.06.024, og 7.06.030 erstattes af vedlagte.
ÆNDRINGER
Bekendtgørelsen gennemfører direktiv nr. 2004/3/EF om måling af varebilers brændstofforbrug, direktiv nr. 2003/76/EF om supplerende tekniske bestemmelser om OBD for gasdrevne biler og direktiv nr. 2003/77/EF, der præciserer målemetoden ved måling af luftforurening for nye typer af motorcykler fra 1. januar 2006 (Euro 3).
Ændringerne er – bortset fra rent redaktionelle ændringer – markeret med lodret streg i margenen.
IKRAFTTRÆDEN
Bekendtgørelsen træder i kraft den 4. september 2004.
Færdselsstyrelsen, j.nr. 2003-500-103/106 og 111.
Detailforskrifter for Køretøjer 2004
Færdselsstyrelsen, den 3. september 2004
Carsten Falk Hansen
/Ib Rasmussen
7.01.024
Varebil N1
(1)
For varebil N1 med forbrændingsmotor skal brændstofforbrug og CO2 emission være målt i henhold til EF-direktiv nr. 80/1268/EF som ændret ved direktiv nr. 2004/3/EF og træder i kraft som anført i nedenstående skema
Varebil af klasse
Ikrafttrædelsesdato
for typegodkendelse
Ikrafttrædelsesdato
for registrering
I (tjenestevægt ≤ 1380 kg)
1. januar 2005
1. januar 2006
II og III (tjenestevægt ≥ 1380 kg)
1. januar 2007
1. januar 2008
For etapevis godkendte køretøjer udskydes ikrafttrædelsesdatoerne et år.
7.06.021
PERSONBIL M1
(1)
Personbil M1 med tilladt totalvægt på ikke over 2.500 kg skal opfylde de tekniske krav i ét af følgende regelsæt
a)
Rådets direktiv nr. 70/220/EØF som ændret ved direktiv nr. 2002/80/EF og senest tilpasset for gasdrevne biler ved direktiv nr. 2003/76/EF, og skal opfylde grænseværdierne i pkt. 5.3.1.4 i bilag I, linie A (Euro 3).
Dette punkt gælder kun for bil, der typegodkendes inden den 1. januar 2005 og registreres inden den 1. januar 2006.
b)
Rådets direktiv nr. 70/220/EØF, som ændret ved direktiv nr. 2002/80/EF og senest tilpasset for gasdrevne biler ved direktiv nr. 2003/76/EF, og skal opfylde grænseværdierne i pkt. 5.3.1.4 i bilag I, linie B (Euro 4).
(2)
For personbil M1 med tilladt totalvægt over 2.500 kg gælder bestemmelserne i pkt. 7.06.024 (1) a), b), c) eller d).
7.06.024
VAREBIL N1
(1)
Varebil N1 skal opfylde de tekniske krav i et af følgende regelsæt
a)
Rådets direktiv nr. 70/220/EØF, som ændret ved direktiv nr. 2002/80/EF og senest tilpasset for gasdrevne biler ved direktiv nr. 2003/76/EF, og skal opfylde grænseværdierne i pkt. 5.3.1.4 i bilag I, linie A (2000).
Dette punkt gælder kun for bil af klasse I (referencemasse på højst 1.305 kg svarende til tjenestevægt på højst 1.275 kg), der typegodkendes inden den 1. januar 2005 og registreres inden den 1. januar 2006, og for biler af klasse II og III (referencemasse på over 1.305 kg svarende til tjenestevægt på over 1.275 kg), der typegodkendes inden den 1. januar 2006 og registreres inden den 1. januar 2007.
b)
Rådets direktiv nr. 70/220/EØF som ændret ved direktiv nr. 2002/80/EF og senest tilpasset for gasdrevne biler ved direktiv nr. 2003/76/EF, og skal opfylde grænseværdierne i pkt. 5.3.1.4 i bilag I, linie B (2005).
e)
Pkt. 7.06.022 (2).
Dette punkt gælder kun for varebil N1 med dieselmotor.
7.06.030
MOTORCYKEL
(1)
Motorcykel skal opfylde de tekniske krav i ét af følgende regelsæt
a)
Rådets direktiv nr. 97/24/EF som ændret ved direktiv nr. 2002/51/EF og skal opfylde grænseværdierne i række A i tabellen i pkt. 2.2.1.1.5. i bilag II til kapitel 5 (Euro 2).
Dette punkt gælder kun for motorcykel, registreres inden den 1. januar 2008.
b)
Rådets direktiv nr. 97/24/EF som ændret ved direktiv nr. 2003/77/EF og skal opfylde grænseværdierne i række B i pkt. 2.2.1.1.5. i bilag II til kapitel 5 (Euro 3).
1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/3/EF, EU-tidende L 49, side 36 og Kommissionens direktiver nr. 2003/76/EF, EU-tidende L 206, side 29 og nr. 2003/77/EF, EU-tidende L211, side 24.