Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B. Skibes bygning og udstyr m.v. Kapitel B II-5 A (2-1) Lasteliniekonventionen 1966, som ændret ved protokollen af 1988, 3. januar 1994
Statutory Text (5 Articles)
KAPITEL III
Fribord
Regel 27 Skibstyper
(1) Til brug ved beregning af fribord inddeles skibe i type »A« og type »B«.
Skibe af type »A«
(2) Et skib af type »A« er et skib, der
(a) er indrettet til udelukkende at transportere flydende last i bulk;
(b) har stor integritet af det udsatte dæk med kun små adgangsåbninger til lastrum, som er lukket med vandtæt pakkede dæksler af stål eller tilsvarende materiale; og
(c) har lav fyldbarhed i de fyldte lastrum.
(3) Et skib af type »A«, som er over 150 m i længde, og som har fået tildelt et fribord, der er mindre end type »B«, skal, når det er nedlastet i overensstemmelse med kravene i stk. (11), være i stand til at modstå fyldning af hvert enkelt eller flere rum med en tænkt fyldbarhed på 0,95 som følge af de i stk. (12) nævnte skadesantagelser og skal holde sig flydende i en tilfredsstillende ligevægtstilstand som angivet i stk. (13). I et sådant skib skal maskinrummet behandles som et fyldbart rum med en fyldbarhed på 0,85.
(4) Et skib af typen »A« skal tildeles et fribord, som ikke er mindre end det, der fås ved benyttelse af tabel 28.1.
Skibe af type »B«
(5) Alle skibe, der ikke falder ind under bestemmelserne vedrørende skibe af type »A« i stk. (2) og (3), anses som skibe af type »B«.
(6) Skibe af type »B«, som i position 1 har lugedæksler, der tillades af Administration som opfyldelse af kravene i regel 15, bortset fra stk. (6), eller som er udstyret med sikringsanordninger, der er accepteret i henhold til bestemmelserne i stk. 16(6), skal tildeles fribord på grundlag af de i tabel 28.2 angivne værdier med værdiforøgelser, som det fremgår af tabel 27.1
Tabel 27.1
Forøgelse af tabellarisk fribord for skibe af type »B«, i hvilke lugedækslerne opfylder bestemmelserne i regel 15 (bortset fra stk. 6)
Skibets længde
m
Fribordsforøgelse
mm
Skibets længde
m
Fribordsforøgelse
mm
Skibets længde
m
Fribordsforøgelse
mm
≤ 108
50
139
175
170
290
109
52
140
181
171
292
110
55
141
186
172
294
111
57
142
191
173
297
112
59
143
196
174
299
113
62
144
201
175
301
114
64
145
206
176
304
115
68
146
210
177
306
116
70
147
215
178
308
117
73
148
219
179
311
118
76
149
224
180
313
119
80
150
228
181
315
120
84
151
232
182
318
121
87
152
236
183
320
122
91
153
240
184
322
123
95
154
244
185
325
124
99
155
247
186
327
125
103
156
251
187
329
126
108
157
254
188
332
127
112
158
258
189
334
128
116
159
261
190
336
129
121
160
264
191
339
130
126
161
267
192
341
131
131
162
270
193
343
132
136
163
273
194
346
133
142
164
275
195
348
134
147
165
278
196
350
135
153
166
280
197
353
136
159
167
283
198
355
137
164
168
285
199
357
138
170
169
287
200
358
Fribord for mellemliggende længder fås ved lineær interpolation.
For skibe over 200 m i længde skal fribordet fastsættes af Administrationen.
(7) Skibe af type »B«, som i position 1 har luger forsynet med lugedæksler, der opfylder kravene i regel 16(2) til (5), skal med de i stk. (8)-(13) inklusive anførte undtagelser tildeles fribord på grundlag af tabel 28.2.
(8) Ethvert skib af type »B« af over 100 m i længde kan tildeles et mindre fribord end de i henhold til stk. (7) foreskrevne under forudsætning af, at Administrationen under hensyn til størrelsen af den meddelte reduktion finder
(a) at de til beskyttelse af besætningen tilvejebragte foranstaltninger er tilstrækkelige;
(b) at lænsearrangementerne er tilstrækkelige;
(c) at lugedækslerne i position 1 og 2 opfylder bestemmelserne i regel 16(1)-(5) og (7); og
(d) at skibet, når det er lastet i overensstemmelse med kravene i stk. (11), er i stand til at modstå fyldningen i et eller flere rum med en tænkt fyldbarhed på 0,95 som følge af de i stk. (12) nævnte skadesantagelser og holder sig flydende i en tilfredsstillende ligevægtstilstand som angivet i stk. (13). I et sådant skib, såfremt det er over 150 m i længde, skal maskinrummet behandles som et fyldbart rum, men med en fyldbarhed på 0,85.
(9) Ved beregning af fribord for skibe af type »B«, som opfylder kravene i stk. (8), (11), (12) og (13), må værdierne fra tabel 28.2 ikke reduceres med mere end 60% af forskellen mellem de til vedkommende skibslængder svarende tabelværdier (tabel 28.1 og 28.2) for skibe af type »B« og type »A«.
(10)
(a) Den i henhold til stk. (9) tilladte reduktion af tabellarisk fribord kan forøges op til den samlede forskel mellem de i tabel 28.1 og i tabel 28.2 anførte værdier på betingelse af, at skibet opfylder kravene i
(i) regel 26, bortset fra stk. (5), som om det var et skib af type »A«;
(ii) stk. (8), (11) og (13); og
(iii) stk. (12), dog således at i hele skibets længde antages ethvert tværskibsskot at være beskadiget, således at to i forlængelse af hinanden beliggende rum skal fyldes samtidig, bortset fra at sådanne skader ikke gælder for skotter, der grænser op til et maskinrum.
(b) I et sådant skib, såfremt det er over 150 m i længde, skal maskinrummet behandles som et fyldbart rum, men med en fyldbarhed på 0,85.
Begyndelseslastekondition
(11) Begyndelseslastekondition før fyldning fastlægges som følger
(a) Skibet nedlastes til sommerlastevandlinien på en imaginær ret køl.
(b) Ved beregning af det lodrette tyngdepunkt skal følgende principper opfyldes
(i) Der transporteres en homogen last.
(ii) Alle lastrum, med undtagelse af de i (iii) nævnte, men inklusive rum, der agtes delvist fyldt op, skal betragtes som helt fyldt op undtagen for flydende laster, hvor hvert rum skal behandles som 98% fuldt.
(iii) Hvis skibet er beregnet til at operere ved sommerlastevandlinien med tomme rum, skal sådanne rum anses for tomme under forudsætning af, at den derved beregnede højde af tyngdepunktet ikke er mindre end den i henhold til (ii) beregnede.
(iv) Der tages højde for 50% af det respektive samlede rumindhold af alle tanke og rum, der er indrettet efter at indeholde forbrugsvæsker og stores. For hver type væske antages det, at mindst en tværskibs parvis eller enkelt centerlinietank har maksimalt fri overflade, og tanken eller den kombination af tanke, der skal tages højde for, er de, hvor virkningen af frie overflader er størst; i hver tank tages indholdets tyngdepunkt i centrum af tankens volumen. De øvrige tanke antages at være enten helt tomme eller helt fyldte, og der foretages en fordeling af forbrugsvæsker mellem disse tanke, således at der opnås størst mulig højde over kølen for tyngdepunktet.
(v) Ved en krængningsvinkel på ikke over 5º i hvert rum, der indeholder væske, som foreskrevet i (ii) bortset fra, at i tilfælde af, at rummene indeholder forbrugsvæsker som foreskrevet i (iv), skal der tages hensyn til den maksimale frie overflades virkning. Alternativt kan anvendes den faktiske frie overflades virkninger, såfremt Administrationen kan godkende beregningsmetoderne.
(vi) Vægten beregnes på basis af følgende værdier for massefylden
Saltvand
1,025
Ferskvand
1,000
Brændselsolie
0,950
Dieselolie
0,900
Smøreolie
0,900
Skadesantagelser
(12) Følgende principper for de tænkte skader skal anvendes
(a) Den lodrette udstrækning af skaden antages altid at indtræde uden begrænsning fra basislinien og op.
(b) Skadens udstrækning tværskibs svarer til B/5 eller 11,5 m alt afhængig af, hvilken der er mindst, målt indenbords fra skibssiden vinkelret på centerlinien ved højden af sommerlastevandlinien.
(c) Hvis en skade, der er mindre i udstrækning end angivet i punkt (a) og (b), medfører en alvorligere tilstand, skal denne anvendes.
(d) Medmindre andet kræves i stk. (10)(a), skal fyldningen begrænse sig til et enkelt rum mellem tværskibsskot, der støder op til hinanden, forudsat at den indvendige langskibsbegrænsning ikke befinder sig inden for den tværskibs udstrækning af den forudsatte skade. Tværskibs begrænsningsskotter i vingetanke, som ikke rækker hen over skibets fulde bredde, skal antages ikke at være beskadiget, forudsat de strækker sig ud over den tværskibs udstrækning af den forudsatte skade som foreskrevet i punkt (b). Hvis der i et tværskibsskot er trin eller recesser på ikke over 3 m i længde, som befinder sig inden for den tværskibs udstrækning af den forudsatte skade som defineret i punkt (b), kan et sådant tværskibsskot betragtes som ubeskadiget, og det tilstødende rum kan alene fyldes op. Men hvis der i den tværskibs udstrækning af den forudsatte skade er et trin eller en reces, der er mere end 3 m i længde i et tværskibsskot, skal de to rum, der støder op til skottet, betragtes som fyldt. Det trin, der dannes af agterpeakskottet og agterpeaktanktoppen, skal ikke være at betragte som et trin, hvad angår denne regel.
(e) Hvor et hovedtværskibsskot befinder sig inden for den tværskibs udstrækning af den forudsatte skade og har trin som en dobbeltbund eller sidetank på mere end 3 m, skal dobbeltbunden eller sidetankene, der støder op til den forskudte del af hovedtværskibsskottet betragtes som fyldt samtidig. Hvis denne sidetank har åbninger ind til et eller flere rum, såsom kornfødehuller, skal sådanne rum betragtes som fyldt samtidigt. Tilsvarende skal i et skib, der er indrettet til transport af flydende last, hvis sidetanken har åbninger ind til tilstødende rum, sådanne tilstødende rum betragtes som uden last og værende fyldte samtidigt. Denne bestemmelse finder anvendelse, selv om sådanne åbninger er indrettet med lukkemidler bortset fra fyldeventiler anbragt i skot mellem tanke og hvor ventilerne kontrolleres fra dækket. Mandehulsdæksler med tætsiddende bolte betragtes tilsvarende som ækvivalent til det ugennembrudte skot bortset fra åbninger i toptanke, der gør toptankene fælles med lastrummene.
(f) Hvor der forudses fyldning af et hvilket som helst af to i forlængelse af hinanden liggende rum, skal den indbyrdes afstand mellem de væsentligste tværskibs vandtætte skotter være mindst 1/3L 2/3 eller 14,5 m, hvad der end er mindst, for at blive betragtet som fyldestgørende. Hvor tværskibs skotter har mindre afstand, antages et eller flere af disse skotter ikke at eksistere for at opnå minimumsafstanden mellem skotterne.
Ligevægtstilstand
(13) Ligevægtstilstanden efter fyldning skal betragtes som tilfredsstillende, såfremt
(a) Den endelige vandlinie efter vandfyldning, nedtrykning, krængning og trim ligger under den nederste kant af åbninger, hvorigennem fortsat nedfyldning kan finde sted. Sådanne åbninger omfatter luftrør, ventilatorer (uanset at de opfylder regel 19(4) og åbninger, som lukkes ved hjælp af vejrtætte døre (uanset at de opfylder regel 12) eller lugedæksler (uanset at de opfylder regel 16(1)-(5)), og kan se bort fra de åbninger, der lukkes ved hjælp af mandehulsdæksler og glatdæksåbninger (som opfylder regel 18), lastelugedæksler af den i regel 27(2) beskrevne type, fjernstyrede vandtætte skydedøre og koøjer af en type, der ikke kan åbnes (som opfylder regel 23). Dog kan døre, der adskiller hovedmaskinrummet fra styremaskinrummet, være vandtætte døre af den hængslede, hurtigt-reagerende type, der skal holdes lukkede på søen, når de ikke er i brug og under forudsætning af, at tærsklerne til sådanne døre befinder sig over sommerlastevandlinien.
(b) Hvis ledninger, kanaler eller tunneler befinder sig inden for den antagne udstrækning af skaden som defineret i stk. (12)(b), skal der træffes forholdsregler mod, at den progressive vandfyldning kan strække sig ud til andre rum end de, der antages at være fyldte i beregningen for hvert skadestilfælde.
(c) Krængningsvinklen som følge af usymmetrisk fyldning ikke overstiger 15º. Hvis ingen del af dækket er under vand, kan en krængningsvinkel på 17º godkendes.
(d) Metacenterhøjden i vandfyldt tilstand er positiv.
(e) Når en hvilken som helst del af dækket uden for det rum, der i det pågældende skadestilfælde antages at være vandfyldt, bliver nedsænket, eller i noget tilfælde, hvor stabilitetsmarginen i vandfyldt tilstand må betragtes som tvivlsom, skal reststabiliteten undersøges. Det kan betragtes som tilstrækkeligt, hvis GZ-kurven har en minimumsudstrækning på 20º ud over ligevægtsindstillingen med en maksimumstabilitetsarm (GZ) på mindst 0,1 m inden for denne udstrækning. Arealet under stabilitetskurven inden for denne udstrækning må ikke være under 0,0175 radian meter. Administrationen skal tage hensyn til fare, som beskyttede eller ubeskyttede åbninger udgør, og som midlertidigt kan komme under vand inden for udstrækningen af reststabiliteten.
(f) Hvis Administrationen finder, at stabiliteten er tilstrækkelig under de mellemliggende fyldningsstadier.
Skibe uden fremdrivningsmidler
( 14) En lægter, pram eller andet skib uden selvstændigt fremdrivningsmiddel skal tildeles et fribord i overensstemmelse med bestemmelserne i disse regler. Pramme, som opfylder kravene i stk. (2) og (3), kan tildeles fribordstype »A«.
(a) Administrationen skal især tage hensyn til stabiliteten i pramme med last på vejrdækket. Dækslast kan kun transporteres på pramme, som har fået tildelt det ordinære fribord, type »B«.
(b) Dog skal kravene i reglerne 25, 26(3), 26(4) og 39 ikke finde anvendelse på ubemandede pramme.
(c) Sådanne ubemandede pramme, som på fribordsdækket kun har små adgangsåbninger, der er lukket med vandtæt pakkede dæksler af stål eller tilsvarende materiale, kan tildeles et fribord, der er 25% mindre end de i overensstemmelse med disse regler beregnede.
Regel 28 Fribordstabeller
Skibe af type »A«
(1) Det tabellariske fribord for skibe af type »A« fastsættes efter tabel 28.1
Tabel 28.1 Fribordstabel for skibe af type »A«
Skibets
længde
m
Fribord
mm
Skibets
længde
m
Fribord
mm
24
200
52
467
25
208
53
478
26
217
54
490
27
225
55
503
28
233
56
516
29
242
57
530
30
250
58
544
31
258
59
559
32
267
60
573
33
275
61
587
34
283
62
600
35
292
63
613
36
300
64
626
37
308
65
639
38
316
66
653
39
325
67
666
40
334
68
680
41
344
69
693
42
354
70
706
43
364
71
720
44
374
72
733
45
385
73
746
46
396
74
760
47
408
75
773
48
420
76
786
49
432
77
800
50
443
78
814
51
455
79
828
80
841
118
1426
81
855
119
1442
82
869
120
1459
83
883
121
1476
84
897
122
1494
85
911
123
1511
86
926
124
1528
87
940
125
1546
88
955
126
1563
89
969
127
1580
90
984
128
1598
91
999
129
1615
92
1014
130
1632
93
1029
131
1650
94
1044
132
1667
95
1059
133
1684
96
1074
134
1702
97
1089
135
1719
98
1105
136
1736
99
1120
137
1753
100
1135
138
1770
101
1151
139
1787
102
1166
140
1803
103
1181
141
1820
104
1196
142
1837
105
1212
143
1853
106
1228
144
1870
107
1244
145
1886
108
1260
146
1903
109
1276
147
1919
110
1293
148
1935
111
1309
149
1952
112
1326
150
1968
113
1342
151
1984
114
1359
152
2000
115
1376
153
2016
116
1392
154
2032
117
1409
155
2048
156
2064
194
2552
157
2080
195
2562
158
2096
196
2572
159
2111
197
2582
160
2126
198
2592
161
2141
199
2602
162
2155
200
2612
163
2169
201
2622
164
2184
202
2632
165
2198
203
2641
166
2212
204
2650
167
2226
205
2659
168
2240
206
2669
169
2254
207
2678
170
2268
208
2687
171
2281
209
2696
172
2294
210
2705
173
2307
211
2714
174
2320
212
2723
175
2332
213
2732
176
2345
214
2741
177
2357
215
2749
178
2369
216
2768
179
2381
217
2767
180
2393
218
2775
181
2405
219
2784
182
2416
220
2792
183
2428
221
2801
184
2440
222
2809
185
2451
223
2817
186
2463
224
2825
187
2474
225
2833
188
2486
226
2841
189
2497
227
2849
190
2508
228
2857
191
2519
229
2865
192
2530
230
2872
193
2541
231
2880
232
2888
270
3128
233
2895
271
3133
234
2903
272
3138
235
2910
273
3143
236
2918
274
3148
237
2925
275
3153
238
2932
276
3158
239
2939
277
3163
240
2946
278
3167
241
2953
279
3172
242
2959
280
3176
243
2966
281
3181
244
2973
282
3185
245
2979
283
3189
246
2986
284
3194
247
2993
285
3198
248
3000
286
3202
249
3006
287
3207
250
3012
288
3211
251
3018
289
3215
252
3024
290
3220
253
3030
291
3224
254
3036
292
3228
255
3042
293
3233
256
3048
294
3237
257
3054
295
3241
258
3060
296
3246
259
3066
297
3250
260
3072
298
3254
261
3078
299
3258
262
3084
300
3262
263
3089
301
3266
264
3095
302
3270
265
3101
303
3274
266
3106
304
3278
267
3112
305
3281
268
3117
306
3285
269
3123
307
3288
308
3292
337
3375
309
3295
338
3378
310
3298
339
3380
311
3302
340
3382
312
3305
341
3385
313
3308
342
3387
314
3312
343
3389
315
3315
344
3392
316
3318
345
3394
317
3322
346
3396
318
3325
347
3399
319
3328
348
3401
320
3331
349
3403
321
3334
350
3406
322
3337
351
3408
323
3339
352
3410
324
3342
353
3412
325
3345
354
3414
326
3347
355
3416
327
3350
356
3418
328
3353
357
3420
329
3355
358
3422
330
3358
359
3423
331
3361
360
3425
332
3363
361
3427
333
3366
362
3428
334
3368
363
3430
335
3371
364
3432
336
3373
365
3433
Fribord for mellemliggende længder fås ved lineær interpolation.
Fribord for skibe over 365 m i længde fastsættes af Administrationen.
Skibe af type »B«
(2) Det tabellariske fribord for skibe af type »B« fastsættes efter tabel 28.2
Tabel 28.2 Fribordstabel for skibe af type »B«
Skibets
længde
m
Fribord
mm
Skibets
længde
m
Fribord
mm
24
200
54
490
25
208
55
503
26
217
56
516
27
225
57
530
28
233
58
544
29
242
59
559
30
250
60
573
31
258
61
587
32
267
62
601
33
275
63
615
34
283
64
629
35
292
65
644
36
300
66
659
37
308
67
674
38
316
68
689
39
325
69
705
40
334
70
721
41
344
71
738
42
354
72
754
43
364
73
769
44
374
74
784
45
385
75
800
46
396
76
816
47
408
77
833
48
420
78
850
49
432
79
868
50
443
80
887
51
455
81
905
52
467
82
923
53
478
83
942
84
960
122
1729
85
978
123
1750
86
996
124
1771
87
1015
125
1793
88
1034
126
1815
89
1054
127
1837
90
1075
128
1859
91
1096
129
1880
92
1116
130
1901
93
1135
131
1921
94
1154
132
1940
95
1172
133
1959
96
1190
134
1979
97
1209
135
2000
98
1229
136
2021
99
1250
137
2043
100
1271
138
2065
101
1293
139
2087
102
1315
140
2109
103
1337
141
2130
104
1359
142
2151
105
1380
143
2171
106
1401
144
2190
107
1421
145
2209
108
1440
146
2229
109
1459
147
2250
110
1479
148
2271
111
1500
149
2293
112
1521
150
2315
113
1543
151
2334
114
1565
152
2354
115
1587
153
2375
116
1609
154
2396
117
1630
155
2418
118
1651
156
2440
119
1671
157
2460
120
1690
158
2480
121
1709
159
2500
160
2520
198
3235
161
2540
199
3249
162
2560
200
3264
163
2580
201
3280
164
2600
202
3296
165
2620
203
3313
166
2640
204
3330
167
2660
205
3347
168
2680
206
3363
169
2698
207
3380
170
2716
208
3397
171
2735
209
3413
172
2754
210
3430
173
2774
211
3445
174
2795
212
3460
175
2815
213
3475
176
2835
214
3490
177
2855
215
3505
178
2875
216
3520
179
2895
217
3537
180
2915
218
3554
181
2933
219
3570
182
2952
220
3586
183
2970
221
3601
184
2988
222
3615
185
3007
223
3630
186
3025
224
3645
187
3044
225
3660
188
3062
226
3675
189
3080
227
3690
190
3098
228
3705
191
3116
229
3720
192
3134
230
3735
193
3151
231
3750
194
4167
232
3765
195
3185
233
3780
196
3202
234
3795
197
3219
235
3808
236
3821
274
4327
237
3835
275
4339
238
3849
276
4350
239
3864
277
4362
240
3880
278
4373
241
3893
279
4385
242
3906
280
4397
243
3920
281
4408
244
3934
282
4420
245
3949
283
4432
246
3965
284
4443
247
3978
285
4455
248
3992
286
4467
249
4005
287
4478
250
4018
288
4490
251
4032
289
4502
252
4045
290
4513
253
4058
291
4525
254
4072
292
4537
255
4085
293
4548
256
4098
294
4560
257
4112
295
4572
258
4125
296
4583
259
4139
297
4594
260
4152
298
4607
261
4165
299
4618
262
4177
300
4630
263
4189
301
4642
264
4201
302
4654
265
4214
303
4665
266
4227
304
4676
267
4240
305
4686
268
4252
306
4695
269
4264
307
4704
270
4276
308
4714
271
4289
309
4725
272
4302
310
4736
273
4315
311
4748
312
4757
339
5045
313
4768
340
5055
314
4779
341
5065
315
4790
342
5075
316
4801
343
5086
317
4812
344
5097
318
4823
345
5108
319
4834
346
5119
320
4844
347
5130
321
4855
348
5140
322
4866
349
5150
323
4878
350
5160
324
4890
351
5170
325
4899
352
5180
326
4909
353
5190
327
4920
354
5200
328
4931
355
5210
329
3943
356
5220
330
4955
357
5230
331
4965
358
5240
332
4975
359
5250
333
4985
360
5260
334
4995
361
5268
335
5005
362
5276
336
5015
363
5285
337
5025
364
5294
338
5035
365
5303
Fribord for mellemliggende længder fås ved lineær interpolation.
Fribord for skibe over 365 m i længde fastsættes af Administrationen.
Regel 29 Korrektion til fribordet for skibe under 100 m i længde
Det tabellariske fribord for et skib af type »B«, som er mellem 24 m og 100 m i længde, og som har lukkede overbygninger, hvis effektive længde er indtil 35% af skibets længde, skal forøges med
hvor L = skibets længde i m,
E1 = overbygningens effektive længde i m, således som denne længde er defineret i regel 35, dog uden længden af trunke.
Regel 30 Korrektion for blokkoefficient
Såfremt blokkoefficienten (Cb ) overstiger 0,68, skal det i regel 28 angivne tabellariske fribord, eventuelt korrigeret i overensstemmelse med bestemmelserne i regel 27(8), 27(10) og 29, multipliceres med
Blokkoefficienten må ikke være større end 1,0.
Regel 31 Korrektion for dybde
(1) Såfremt D overstiger
skal fribordet forøges med
under 120 m og 250 ved længder på 120 m og derover.
(2) Såfremt D er mindre end , foretages ingen reduktion
undtagen i skibe med en lukket overbygning, der dækker mindst 0,6 L midtskibs, med en gennemgående trunk eller med en kombination af fritstående lukkede overbygninger og trunke, der strækker sig i hele skibets længde, i hvilket tilfælde fribordet skal reduceres med de i stk. (1) fastsatte værdier.
(3) Såfremt overbygningens eller trunkens højde er mindre end den tilsvarende normalhøjde, nedsættes den beregnede reduktion efter forholdet mellem overbygningens eller trunkens virkelige højde og den relevante normalhøjde, således som denne højde er defineret i regel 33.
Regel 32 Korrektion for dæksliniens plads
Såfremt den virkelige dybde til dæksliniens overkant er større eller mindre end D, skal forskellen mellem de to dybder tillægges eller fratrækkes fribordet.
Regel 32-1 Korrektion for recesser i fribordsdæk
(1) I tilfælde, hvor der forefindes en reces i fribordsdækket, og denne ikke strækker sig til skibets sider, skal det fribord, der er beregnet uden hensyntagen til recessen, korrigeres for det følgende tab af opdrift. Korrektionen skal svare til den værdi, der opnås ved at dividere recessens fylde med arealet af skibets vandlinieplanved 85% af den mindste dybde (moulded) (se figur 32-1.1).
(2) Korrektionen skal udgøre et tillæg til det fribord, der opnås, når alle andre korrektioner er anvendt, bortset fra korrektion for forskibets højde.
(3) I tilfælde, hvor fribordet – korrigeret for mistet opdrift som ovenfor – er større end det mindste geometriske fribord, som fastsat på basis af dybden (moulded) målt til bunden af recessen, kan sidstnævnte værdi anvendes.
Fig. 32-1.1
Korrektionen er det tillæg til fribordet, der svarer til
Regel 33 Normalhøjde af overbygninger
Normalhøjden af en overbygning fremgår af følgende tabel
Tabel 33.1
Normalhøjde (m)
L (m)
Løftet agterdæk
Alle andre overbygninger
30 eller derunder
0,90
1,80
75
1,20
1,80
125 eller derover
1,80
2,30
Normalhøjderne for mellemliggende længder fås ved lineær interpolation.
Regel 34 Længde af en overbygning
(1) Bortset fra den i nedenstående stk. (2) indeholdte bestemmelse, er længden af en overbygning (S) middellængden af de dele af overbygningen, som ligger inden for længden (L).
Hvor der findes en reces i et overbygningsskot, skal overbygningens effektive længde reduceres med en værdi, der svarer til recessens areal i plan divideret med overbygningens bredde ved recessens midterlængde. I tilfælde, hvor recessen ikke er symmetrisk om centerlinien, skal det største del af recessen anses for at gælde for begge skibets sider. Det er ikke nødvendigt, at en reces er overdækket.
(2) Såfremt en lukket overbygnings endeskot forløber i en jævn konveks kurve ud over dets skæring med overbygningens sider, kan overbygningens længde forøges svarende til længden til et ækvivalent plant skot. Denne forøgelse skal være to tredjedele af krumningens pilhøjde. Den største krumning, som vil kunne tages i betragtning ved bestemmelse af denne forøgelse, er overbygningens halve bredde ved skæringspunktet mellem overbygningens buede endeskot og dens side.
I tilfælde, hvor der findes en forlængelse af en overbygning med en bredde på hver side af centerlinien på mindst 30% af skibets bredde, kan overbygningens effektive længde forøges, idet et ækvivalent overbygningsskot med form som en parabel tages i betragtning. Denne parabel skal strække sig fra forlængelsen af centerlinien og passere gennem det faktiske overbygningsskots forbindelsespunkt med forlængelsens sider og strækker sig til skibets sider. Denne parabel skal befinde sig fuldt og helt inden for overbygningen og dens forlængelsers grænser.
Hvis overbygningen er trukket ind fra skibets sider, op til den tilladte grænse i henhold til regel 3(10), skal det ækvivalente skot beregnes på basis af overbygningens faktiske bredde (og ikke på basis af skibets bredde).
(3) Overbygninger med skotter med skrå ender skal behandles på følgende måde
(a) Når overbygningens højde, målt fri af den skrå ende, svarer til eller er mindre end normalhøjden, skal længden S findes på den i figur 34.1 viste måde.
(b) Når højden er større end normalhøjden, skal længden S findes på den i figur 34.2 viste måde.
Ovennævnte gælder kun, når den hældningen i forhold til basislinien er 15º eller større. I tilfælde, hvor hældningen er mindre end 15º, skal konfigurationen behandles som spring.
Fig. 34.1
Fig. 34.2
Regel 35 Effektiv længde af overbygninger
(1) Bortset fra den i nedenstående stk. (2) indeholdte bestemmelse, er den effektive længde (E) af en lukket overbygning af normalhøjde lig med dens længde.
(2) I alle tilfælde, hvor en lukket overbygning af normalhøjde er trukket ind fra skibets sider som tilladt ved regel 3(10), skal den effektive længde være længden korrigeret i forholdet b/Bs, hvor
b er bredden af overbygningen på midten af dens længde; og
Bs er bredden af skibet på midten af overbygningens længde.
Såfremt en overbygning er trukket ind over en del af dens længde, skal nævnte korrektion kun anvendes på den del, der er trukket ind.
(3) Såfremt højden af en lukket overbygning er mindre end normalhøjden, er den effektive længde overbygningens længde reduceret i forholdet mellem den virkelige højde og normalhøjden. Såfremt højden overstiger normalhøjden, foretages ingen forøgelse af overbygningernes effektive længde (se figur 34.1 og 34.2).
I tilfælde, hvor højden – målt fri af hældningen – af en overbygning med skrå endeskotter er mindre end normalhøjden, skal dens effektive længde E være dens længde S som fastsat ved hjælp af figur 34.1 og reduceret i forholdet mellem den virkelige højde og normalhøjden.
I tilfælde, hvor en poop eller bak med en højde under normalhøjden placeres på et skib med usædvanligt stor spring, men uden nogen overbygning inden for 0,2 L midtskibs, kan poopens eller bakkens højde forøges ved en forøgelse af den faktiske højde med forskellen mellem den faktiske højde og de normale springprofiler. Der skal ikke ydes begrænsninger for usædvanligt stor spring i overensstemmelse med regel 38(16).
(4) Den effektive længde af et løftet agterdæk, er dets længde indtil højst 0,6 L, såfremt dækkets frontskot er intakt. Hvis skottet ikke er intakt, betragtes det løftede agterdæk som en poop med en mindre højde end normalhøjden.
Den maksimale effektive længde på 0,6 L af en løftet agterdæk skal måles fra den bageste perpendikulær, selv når en poop er placeret sammen med det løftede agterdæk.
(5) Overbygninger, som ikke er lukkede, har ingen effektiv længde.
Regel 36 Trunke
(1) En trunk eller lignende opbygning, der ikke strækker sig ud til skibets sider, anses som fyldestgørende, såfremt
(a) trunken er mindst lige så stærk som en overbygning;
(b) lugerne findes i trunkdækket, og lugekarmene og lugedækslerne opfylder forskrifterne i reglerne 13-16, og trunkdæksstringeren har en sådan bredde, at den danner en tilfredsstillende passage og giver fornøden sidestivhed. Små adgangsåbninger med vandtætte dæksler kan dog tillades i fribordsdækket;
(c) trunkdækket eller fritstående trunke forbundet til overbygninger med solide faste løbebroer danner en permanent arbejdsplatform fra for til agter forsynet med rækværk;
(d) ventilatorer er beskyttet af trunken, af vandtætte dæksler eller ved andre tilsvarende midler;
(e) åbent rækværk forefindes på udsatte dele af fribordsdækket ud for trunken på mindst halvdelen af de udsatte deles længde, eller som et alternativ hertil er der et lænseportsareal i den nedre ende af skanseværket i henhold til regel 24(2) på 33% af skanseklædningens samlede areal;
(f) maskincasingerne er beskyttet af trunken, af en overbygning af mindst normalhøjde eller af et dækshus af samme højde og tilsvarende styrke;
(g) trunkens bredde er mindst 60% af skibets bredde, og
(h) trunkens længde er mindst 0,6 L, hvor der ikke findes overbygning.
(2) Trunkens effektive længde er en fyldestgørende trunks fulde længde reduceret efter forholdet mellem dens middelbredde og B.
(3) En trunks normalhøjde er normalhøjden af en overbygning bortset fra et løftet agterdæk.
(4) Såfremt en trunks højde er mindre end normalhøjden, reduceres dens effektive længde i forholdet mellem den virkelige højde og normalhøjden. Såfremt højden af lugekarme på trunkdækket er mindre end den i regel 14-1 foreskrevne, skal der foretages et fradrag i trunkens virkelige højde svarende til forskellen mellem lugekarmens virkelige højde og dens forskriftsmæssige højde.
(5) I tilfælde, hvor trunkhøjden er mindre end normalhøjden, og trunkens lugekarme ligeledes har en højde under normalhøjden eller er fuldstændigt udeladt, skal reduktionen i trunkens faktiske højde på grund af lugekarme med utilstrækkelig højde være forskellen mellem 600 mm og karmens faktiske højde eller 600 mm, hvis der ikke findes lugekarme. Trunkens faktiske højde skal ikke kræves reduceret i tilfælde, hvor der kun forefindes små luger af mindre end normalhøjde i trunkdækket, for hvilke der kan gives dispensation fra kravet om normal karmhøjde.
(6) Ubrudte luger kan betragtes som en trunk ved beregningen af fribord, forudsat at bestemmelserne i dette stk. opfyldes i enhver henseende.
Den i stk. (1)(b) nævnte trunkdækstringer kan placeres udenbords i forhold til trunkens sideskot sammen med følgende
(a) den således dannede stringer skal udgøre en direkte gangvej med en bredde på mindst 450 mm på hver side af skibet;
(b) stringeren skal være af solidt plademateriale, effektivt understøttet og afstivet;
(c) stringeren skal befinde sig så langt over fribordsdækket som praktisk muligt. Ved beregningen af fribord skal trunkhøjden reduceres med mindst 600 mm eller med den faktiske forskel mellem trunkens overside og stringeren, alt efter hvad der måtte være størst;
(d) sikringsanordningerne til lugedækslet skal være tilgængelige fra stringeren eller gangvejen; og
(e) trunkens bredde skal måles mellem trunkens sideskotter.
(7) I tilfælde, hvor den trunk, der støder op til en overbygning såsom en poop, bro eller bak, medtages i beregningen af fribordet, skal åbningerne ikke placeres i den del af skottet, der er fælles for trunken og overbygningen. Disse bestemmelser kan blødes op i forbindelse med små åbninger såsom til rør, kabler eller mandehuller med dæksler, der er påsat ved hjælp af bolte.
(8) Siderne i trunke, der medtages i beregningen af fribord, skal være intakte. Sideluger af en type, der ikke kan åbnes, samt tilboltede mandehulsdæksler kan accepteres.
Regel 37 Fradrag for overbygninger og trunke
(1) Såfremt overbygningers og trunkes effektive længde er 1 L, er fradraget i fribordet 350 mm for skibe af 24 m's længde, 860 mm ved en længde af 85 m og 1070 mm ved en længde af 122 m og derover. Fradrag ved mellemliggende længder fås ved lineær interpolation.
(2) Såfremt overbygningers og trunkes samlede effektive længde er mindre end 1 L, bestemmes fradraget som en procent, der udledes af nedenstående tabel
Samlet effektiv længde af overbygninger og trunke
0
0,1L
0,2L
0,3L
0,4L
0,5L
0,6L
0,7L
0,8L
0,9L
1L
Procentisk fradrag for alle typer af overbygninger
0
7
14
21
31
41
52
63
75,3
87,7
100
Procenter for mellemliggende længder af overbygninger og trunke fås ved lineær interpolation.
(3) For skibe af type »B«, hvor bakkens effektive længde er under 0,07 L, tillades intet fradrag.
Regel 38 Spring
Almindelige bestemmelser
(1) Springet måles fra dækket i borde til en referencelinie trukket parallelt med kølen gennem springkurven midtskibs.
(2) I skibe, der er konstrueret med styrlastighed, måles springet i forhold til en referencelinie trukket parallelt med konstruktionsvandlinien.
(3) I glatdækkede skibe og i skibe med fritstående overbygninger måles springet fra fribordsdækket.
(4) I skibe, hvor den øverste del af skibssiden er af usædvanlig form og har trin eller afbrydelser, skal springet betragtes i forhold til den ækvivalente dybde midtskibs.
(5) I skibe med en overbygning af normalhøjde, der strækker sig over hele fribordsdækkets længde, måles springet fra overbygningsdækket. Såfremt højden overstiger normalhøjden, skal den mindste forskel (Z) mellem den virkelige højde og normalhøjden lægges til hver endeordinat. På tilsvarende måde skal de mellemliggende ordinater beliggende 1/6 L og 1/3 L fra hver perpendikulær forøges med henholdsvis 0,444 Z og 0,111 Z. I tilfælde, hvor en lukket poop eller bak er placeret oven på overbygningen, skal der ydes tillæg for spring [sheer credit] for en sådan poop eller bak i overensstemmelse med den i stk. (12) angivne metode som vist i figur 38.1.
Fig. 38.1
(6) Såfremt en lukket overbygnings dæk har mindst samme spring som det udsatte fribordsdæk, skal der ikke tages hensyn til springet af den lukkede del af fribordsdækket.
(7) Såfremt en lukket poop eller bak er af normalhøjde med større spring end fribordsdækkets spring, eller højden overstiger normalhøjden, skal fribordsdækkets spring forøges som foreskrevet i nedenstående stk. (12).
I tilfælde, hvor en poop eller bak består af to lag, skal den i figur 38.2 viste metode anvendes.
Fig. 38.2
Ved anvendelsen af figur 38.1 og 38.2 gælder følgende definitioner
Z som defineret i stk. (5); og
Zv er endekoordinaten af en virtuel normal parabolkurve taget gennem punktet »X«. Hvis Zv er større end (Z + h), skal endekoordinaten være (Z + h), i hvilket tilfælde der skal ses bort fra punktet »X«, og kurven (2) ikke skal tages i betragtning.
Når længden af overbygningen på niveau 1 er større end 0,5 l, skal den virtuelle normale parabolkurve begynde midtskibs som vist i figur 38.1.
Normalspringprofil
Ordinaterne til normalspringprofilen er angivet i nedenstående tabel
Tabel 38.1 Normalspringprofil (L i meter)
Sted
Ordinat (mm)
Faktor
Agterste perpendikulær
1
Agterste halvdel
1/6L fra A P
3
1/3L fra A P
3
Midtskibs
0
1
Midtskibs
0
1
Forreste halvdel
1/3L fra F P
3
1/6L fra F P
3
Forreste perpendikulær
1
Måling af afvigelse fra normalspringprofil
(9) Såfremt springprofilen afviger fra normalprofilen, skal de fire ordinater for hver profil i den forreste eller agterste halvdel multipliceres med vedkommende faktorer i tabellen i stk. (8). Forskellen mellem summerne af de respektive produkter og de tilsvarende produkter af normalværdierne, divideret med 8, udgør det manglende eller overskydende spring i den forreste eller agterste halvdel. Det aritmetiske middeltal af de således fundne værdier er det overskydende eller manglende spring.
(10) Såfremt den agterste halvdel af springprofilen er større end normalprofilen, og den forreste halvdel er mindre end normalprofilen, gives intet tillæg for det overskydende, og kun det manglende måles.
(11) Såfremt den forreste halvdel af springprofilen overstiger normalprofilen, og den agterste del af springprofilen ikke er mindre end 75% af normalprofilen, gives der begunstigelse for den overskydende del. Såfremt den agterste del er mindre end 50% af normalprofilen, gives der ingen begunstigelse for det overskydende spring forude. Såfremt agterspringet ligger mellem 50% og 75% af normalprofilen, gives en forholdsmæssig reduktion for det overskydende spring forude.
(12) Såfremt tillæg til springet gives for poop eller bak, skal følgende formel anvendes
hvor s = korrektion, som skal fradrages manglende eller tillægges overskydende spring,
y = forskellen mellem overbygningens virkelige højde og dens normalhøjde ved agterste og forreste perpendikulær,
L’ = middellængden af den lukkede del af poop eller bak, dog højst 0,5L, og
L = skibets længde som defineret i regel 3(1).
Ovennævnte formel danner en kurve af parabolsk form, der tangerer den virkelige springkurve i fribordsdækket og skærer endeordinaten i et punkt under overbygningsdækket i en til en overbygnings normalhøjde svarende afstand fra dette dæk. Overbygningsdækket må ikke på noget punkt have en mindre højde end normalhøjden over denne kurve. Nævnte kurve skal anvendes ved bestemmelse af springprofilen for skibets forreste og agterste halvdele.
(13)
(a) Enhver overskydende højde i en overbygning, som ikke strækker sig til den bageste perpendikulær, kan ikke anses for at bidrage til tillægget for spring.
(b) I tilfælde, hvor en overbygnings højde er mindre end normalhøjden, skal overbygningsdækket ikke være mindre end minimumhøjden på overbygningen over den virtuelle springkurve ved ethvert punkt. I denne forbindelse skal y være forskellen mellem overbygningens faktiske og mindste højde ved den bageste/forreste perpendikulær.
(c) I forbindelse med et løftet agterdæk kan der kun gives tillæg, når dette agterdæks højde er større end normalhøjden på »andre overbygninger« som defineret i regel 33, og kun for den del, hvormed det løftede agterdæks højde overstiger normalhøjden.
(d) Når en poop eller bak har skrå endeskotter, kan der gives tillæg til spring på bekostning af den overskydende højde. Den i stk. (12) angivne formel skal anvendes, idet værdierne for y og L’ er som vist i figur 38.3.
Fig. 38.1
Korrektion for afvigelser fra normalspringprofil
(14) Korrektionen for spring er det manglende eller overskydende spring (se ovenstående stk. (9)-(12)) multipliceret med
hvor S1 er den samlede længde S af lukkede overbygninger som defineret i regel 34 uden trunke.
Tillæg for manglende spring
(15) Såfremt springet er mindre end normalspringet, skal korrektionen for manglende spring (se ovenstående stk. (14)) lægges til fribordet.
Fradrag for overskydende spring
(16) I skibe, hvor en lukket overbygning strækker sig over 0,1 L foran for og 0,1 L agten for midtskibs, skal korrektionen for overskydende spring som beregnet i henhold til bestemmelserne i ovenstående stk. (14), fradrages fribordet. I skibe, hvor der ikke findes nogen lukket overbygning midtskibs, foretages intet fradrag i fribordet. Såfremt en lukket overbygning strækker sig over mindre end 0,1 L foran for og 0,1 L agten for midtskibs, bestemmes fradraget ved lineær interpolation. Det største fradrag for overskydende spring er 125 mm for hver 100 m's længde.
Ved anvendelsen af dette stykke skal overbygningens højde relateres til dens normalhøjde. I tilfælde, hvor højden på overbygningen eller det løftede agterdæk er mindre end normalhøjden, skal fradraget være forholdet mellem den faktiske højde og normalhøjden.
Regel 39 Minimum bovhøjde og overskydende opdrift
(1) Bovhøjden (Fb ) defineres som den lodrette afstand ved forreste perpendikulær fra oversiden af det udsatte dæk i borde til den vandlinie, der svarer til det tildelte sommerfribord og den styrlastighed, som skibet er konstrueret med. Bovhøjden må ikke være mindre end
hvor
Fb er den beregnede minimum bovhøjde i mm;
L er længden som defineret i regel 3 i m;
B er bredden (moulded) som defineret i regel 3 i m;
D1 er dybgangen ved 85% af dybden D i m;
Cb er blokkoefficienten som defineret i regel 3;
Cwf er koefficienten for arealet af vandplanet foran L/2: Cwf = Awf /{(L/2) x B};
Awf er arealet af vandplanet foran L/2 ved dybgangen d1 i m2.
På skibe, der er tildelt sommerfribord, skal sommerfribordet (og ikke sommerfribordet for trælast) anvendes når stk. (1) anvendes.
(2) Såfremt den i stk. (1) foreskrevne bovhøjde fås ved hjælp af spring, skal springet strække sig over mindst 15% af skibets længde målt fra den forreste perpendikulær. Såfremt bovhøjden er opnået ved anbringelse af en overbygning, skal sådan overbygning strække sig fra stævnen til et punkt, der ligger mindst 0,07 L agten for den forreste perpendikulær, og være lukket som defineret i regel 3(10).
(3) Skibe, som under hensyn til deres anvendelse under ganske særlige driftsforhold ikke kan opfylde forskrifterne i foranstående stk. (1) og (2), kan af Administrationen underkastes særskilt behandling.
(4)
(a) Der kan tages højde for springet af det dæk, hvorpå bakken er placeret, selv om bakkens længde er under 0,15 L, men større end 0,07 L, forudsat at bakkens højde ikke er under halvdelen af overbygningens normalhøjde som defineret i regel 33 mellem 0,07 L og den forreste perpendikulær.
(b) I tilfælde, hvor bakkens højde er mindre end halvdelen af overbygningens normalhøjde som defineret i regel 33, kan den tillagte bovhøjde bestemmes, som følger
(i) I tilfælde, hvor fribordsdækket har et spring, der strækker sig fra agten for 0,15 L, ved hjælp af en parabolsk kurve med sit udgangspunkt 0,15 L agten for den forreste perpendikulær ved en højde svarende til skibets midtskibsdybde, forlænget gennem bakkens skots krydspunkt med dækket og op til et punkt ved den forreste perpendikulær, der ikke er højere oppe end niveauet for det dæk, hvorpå bakken er placeret (som illustreret i figur 39.1). Hvis værdien af den højde, der betegnes ht i figur 39.1, er mindre end værdien af den højde, der betegnes hb, så kan ht udskiftes med hb i forbindelse med den tilgængelige bovhøjde.
(ii) I tilfælde, hvor fribordsdækket har et spring, der strækker sig mindre end 0,15 L, eller ikke har noget spring, ved hjælp af en linie, der trækkes fra det dæk, hvorpå bakken er placeret, i borde ved 0,07 L parallelt med basislinien til den forreste perpendikulær (som illustreret i figur 39.2).
Fig. 39.1
Fig. 39.2
hf = Halvdelen af overbygningens normalhøjde som defineret i regel 33.
(5) Alle skibe, der er tildelt et type »B« fribord – bortset fra olietankskibe 1) , kemikalietankskibe 2) og gas carriers 3) – skal have yderligere overskydende opdrift i forenden. Inden for et område 0,15 L agten for den forreste perpendikulær, skal summen af det fremspringende areal mellem sommerlastvandlinien og dækket i borde (A1 og A2 i figur 39.3) og en lukket overbygnings fremspringende areal, hvis der findes en sådan overbygning, (A3) ikke være mindre end
hvor
Fmin beregnes ved: Fmin = (F0 x f1 ) + f2 ;
F0 er det tabulariske fribord i mm fra tabel 28.2 korrigeret for regel 27(9) eller 27(10), alt efter hvad der måtte være relevant;
f1 er korrektionen for den i regel 30 angivne blokkoefficient; og
f2 er korrektionen for den i regel 31 angivne dybde i mm.
Fig. 39.3
Regel 40 Minimum fribord
Sommerfribord
(1) Minimum-sommerfribordet er det fribord, der udledes af tabellerne i regel 28, således som ændret ved korrektionerne i regel 27 i det omfang, disse finder anvendelse, samt i reglerne 29, 30, 31, 32, 37, 38 og efter omstændighederne regel 39.
(2) Fribordet i saltvand som beregnet i overensstemmelse med stk. (1), men uden den i regel 32 omhandlede korrektion for dækslinie, må ikke være mindre end 50 mm. For skibe, der i position 1 har luger med lugedæksler, der ikke opfylder forskrifterne i reglerne 16(1)-(5) eller regel 26, skal fribordet være mindst 150 mm.
Tropefribord
(3) Minimum-tropefribordet er det fribord, som fås ved fra sommerfribordet at trække 1/48 af sommerdybgangen målt fra kølens overkant til midten af lasteliniemærkets cirkelring.
(4) Fribordet i saltvand som beregnet i overensstemmelse med stk. (3), men uden den i regel 32 omhandlede korrektion for dækslinie, må ikke være mindre end 50 mm. For skibe, der i position 1 har luger med lugedæksler, der ikke opfylder forskrifterne i reglerne 16(1)-(5) eller regel 26, skal fribordet være mindst 150 mm.
Vinterfribord
(5) Minimum-vinterfribordet er det fribord, der fås ved at forøge sommerfribordet med 1/48 af sommerdybgangen målt fra kølens overkant til midten af lasteliniemærkets cirkelring.
Nordlige Atlanterhavs vinterfribord
(6) Minimumsfribordet for skibe ikke over 100 m i længde, der sejler ind i en hvilken som helst del af det nordlige Atlanterhav, således som defineret i regel 52 (tillæg II), i den sæsonbestemte vinterperiode, er vinterfribordet forøget med 50 mm. For andre skibe er det nordlige Atlanterhavs vinterfribord det samme som vinterfribordet.
Ferskvandsfribord
(7) Minimumsfribordet i ferskvand af vægtfylde 1 fås ved fra minimumsfribordet i saltvand at trække
hvor Δ = deplacementet i saltvand i tons ved sommerlastevandlinien, og
T = tons pr. cm nedtrykning i saltvand ved sommerlastevandlinien.
Såfremt deplacementet ved sommerlastevandlinien ikke kan bestemmes, er fradraget 1/48 af sommerdybgangen målt fra kølens overkant til midten af lasteliniemærkets cirkelring.
Side 161 til 200 er reserveret til senere brug.
KAPITEL III
Fribord
Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B. Skibes bygning og udstyr m.v. Kapitel B II-5 A(2-1), Lasteliniekonventionen 1966, som ændret ved protokollen af 1988, 1. november 2004
TILLÆG I
Regler om fastsættelse af lastelinier
1) Olietankskibe, kemikalietankskibe og gas carriers som defineret i SOLAS Konventionen af 1974, henholdsvis regel II-1/2.12, VII/8.2 og VII/11.2
2) Olietankskibe, kemikalietankskibe og gas carriers som defineret i SOLAS Konventionen af 1974, henholdsvis regel II-1/2.12, VII/8.2 og VII/11.2
3) Olietankskibe, kemikalietankskibe og gas carriers som defineret i SOLAS Konventionen af 1974, henholdsvis regel II-1/2.12, VII/8.2 og VII/11.2
TILLÆG I
Regler om fastsættelse af lastelinier