Legislator Case Law & Legislation
B20040149205 DK

Bekendtgørelse om gebyrer i medfør af lov om visse betalingsmidler

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

Bekendtgørelse 2004 1492 Valid

Kapitel 1

Gebyrer til dækning af omkostninger ved lovens administration

Bekendtgørelse 2004 1492 Valid

Kapitel 1

Gebyrer til dækning af omkostninger ved lovens administration

Bekendtgørelse 2004 1492 Valid

§ 1. Udsteder skal hvert år inden 1. august meddele Forbrugerombudsmanden betalingssystemets omsætning her i landet i det forrige kalenderår, jf. dog stk. 3. Heri indregnes ikke omsætningen via hævekort, som nævnt i lovens § 2, stk. 2. Såfremt udsteder ikke registrerer, hvilke beløb der i øvrigt hæves ved brug af et betalingsmiddel, skal der medtages et anslået beløb i omsætningen. Beløbet skal oplyses særskilt. Såfremt udsteder ikke registrerer betalingssystemets omsætning, skal der oplyses et skønnet beløb.

Stk. 2. Forbrugerombudsmanden og Konkurrencestyrelsen fastsætter i fællesskab udstedernes gebyrer forholdsmæssigt efter omsætningen på grundlag af dels Forbrugerombudsmandens udgifter vedrørende administrationen af loven, dels Konkurrencestyrelsens udgifter vedrørende administrationen af lovens §§ 14, 15 og 16 i det pågældende finansår. Gebyret udgør dog mindst 1.000 kr.

Stk. 3. Er flere udstedere tilsluttet samme betalingssystem, påhviler det hver af udstederne at meddele Forbrugerombudsmanden de i stk. 1 omhandlede oplysninger, dog således, at det alene påhviler den enkelte udsteder at oplyse sin andel i betalingssystemets omsætning. På dette grundlag fastlægger Forbrugerombudsmanden og Konkurrencestyrelsen i fællesskab den enkelte udsteders gebyr i overensstemmelse med stk. 2. Forbrugerombudsmanden kan dog tillade eller påbyde udstederne, at oplysningerne om de enkelte udstederes andel i betalingssystemets omsætning indgives samlet. Gebyret, jf. stk. 2, beregnes da samlet for de tilsluttede udstedere.

Stk. 4. Er flere udstedere tilsluttet flere betalingssystemer kan Forbrugerombudsmanden tillade eller påbyde udstederne, at oplysningerne i henhold til stk. 1- 3 meddeles samlet for flere betalingssystemer. Gebyret beregnes da samlet for de pågældende systemer.

Stk. 5. Gebyret forfalder til betaling 4 uger efter, at meddelelse om gebyrets størrelse er fremsendt. Gebyret er tillagt udpantningsret, jf. lovens § 20, stk. 3. Undlader udsteder at meddele de i stk. 1 nævnte oplysninger inden en af Forbrugerombudsmanden fastsat frist, fastsætter Forbrugerombudsmanden og Konkurrencestyrelsen i fællesskab gebyret skønsmæssigt på grundlag af de for Forbrugerombudsmanden foreliggende oplysninger.

Stk. 6. Afviger de indbetalte gebyrer fra de i finansåret afholdte udgifter, reguleres der herfor over det følgende års udgiftsbudget vedrørende administrationen af loven.

Bekendtgørelse 2004 1492 Valid

Kapitel 2

Ikrafttrædelsesbestemmelser

Bekendtgørelse 2004 1492 Valid

Kapitel 2

Ikrafttrædelsesbestemmelser

Bekendtgørelse 2004 1492 Valid

§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2005.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 587 af 23. juni 2000 om gebyrer i medfør af lov om visse betalingsmidler.

Økonomi- og Erhvervsministeriet, den 15. december 2004

Bendt Bendtsen

/Jacob Schaumburg-Müller

Bekendtgørelse 2004 1492 Valid

Bekendtgørelse om gebyrer i medfør af

lov om visse betalingsmidler

I medfør af § 20, stk. 2, i lov nr. 414 af 31. maj 2000 om visse betalingsmidler, som ændret ved lov nr. 459 af 10. juni 2003 fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →