Legislator Case Law & Legislation
B20040148805 DK

Bekendtgørelse om forsøg med køb af uddannelse og bevilling af jobrotationsydelse til beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i jobrotation

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Bekendtgørelse 2004 1488 Historic

§ 1. Arbejdsformidlingen kan i en forsøgsperiode fra 1. januar 2005 til 31. december 2005 betale for køb af uddannelse samt bevilge jobrotationsydelse til beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i jobrotation efter § 97 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2. Ved aftale om jobrotation mellem Arbejdsformidlingen og en virksomhed, jf. stk. 1, skal Arbejdsformidlingen tilbyde virksomheden at varetage det blanketadministrative arbejde, der er forbundet med, at de beskæftigede søger om optagelse på en uddannelse, der er berettiget til ydelser i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Bekendtgørelse 2004 1488 Historic

§ 2. Det er en betingelse for køb af uddannelse samt bevilling af jobrotationsydelse efter § 1,

1) at den beskæftigede deltager i uddannelse i henhold til lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller lov om statens voksenuddannelsesstøtte eller i uddannelse, der er en kombination af kursuselementer inden for disse love,

2) at den beskæftigede afløses af en ledig dagpengemodtager, der vurderes at have særlig risiko for langvarig ledighed eller har mere end sammenlagt 12 måneders ledighed, for personer under 30 år dog mere end sammenlagt 6 måneder, og

3) at der som udgangspunkt er tale om en time til timerelation mellem beskæftigede og ledige afløsere.

Stk. 2. Opgørelse af sammenlagt ledighed efter stk. 1, foretages i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Bekendtgørelse 2004 1488 Historic

§ 3. Jobrotationsydelsen til den beskæftigede kan alene bevilges, hvis den beskæftigede ikke er berettiget til godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Bekendtgørelse 2004 1488 Historic

§ 4. Det regionale Arbejdsmarkedsråd kan i forbindelse med jobrotationsordninger, som nævnt i § 1, beslutte at udbetale et supplerende beløb til den beskæftigede. Det supplerende beløb kan tillige udbetales til beskæftigede, der modtager godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Bekendtgørelse 2004 1488 Historic

§ 5. Arbejdsformidlingen udbetaler jobrotationsydelsen efter § 3, der svarer til dagpengenes højeste beløb for fuldtidsforsikrede, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ydelsen beregnes pr. dag. Der kan maksimalt udbetales en ydelse pr. dag svarende til 1/5 af højeste ugentlige dagpengebeløb.

Stk. 2. Jobrotationsydelsen kan udbetales til arbejdsgiveren i tilfælde, hvor arbejdsgiveren fortsætter med at udbetale sædvanlig løn under uddannelsen. Det er en betingelse, at den udbetalte løn overstiger ydelsen.

Stk. 3. Udbetaler arbejdsgiveren løn, der er knyttet til en uddannelsesaftale, der fører frem til en egentlig erhvervsuddannelse, kan jobrotationsydelse ikke bevilges.

Stk. 4. Den samlede støtteperiode kan højest udgøre 6 måneder.

Bekendtgørelse 2004 1488 Historic

§ 6. Arbejdsformidlingen udbetaler det supplerende beløb efter § 4, der svarer til 20 pct. af dagpengenes højeste beløb for fuldtidsforsikrede, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2. Det supplerende beløb kan udbetales til arbejdsgiveren i tilfælde, hvor arbejdsgiveren fortsætter med at udbetale sædvanlig løn under uddannelsen. Det er en betingelse, at den udbetalte løn overstiger den samlede støtte, arbejdsgiveren modtager for den beskæftigede.

Stk. 3. Udbetaler arbejdsgiveren løn, der er knyttet til en uddannelsesaftale, der fører frem til en egentlig erhvervsuddannelse, kan det supplerende beløb ikke udbetales.

Stk. 4. Når der udbetales et supplerende beløb til den beskæftigede, jf. stk. 1, eller til arbejdsgiveren, jf. stk. 2, kan den ledige afløser ikke ansættes med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Bekendtgørelse 2004 1488 Historic

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2005 og gælder for aftaler, der indgås med Arbejdsformidlingen om jobrotation i perioden 1. januar 2005 til og med 31. december 2005.

Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 14. december 2004

Marie Hansen

/Kim Svendsen-Tune

Bekendtgørelse 2004 1488 Historic

Bekendtgørelse om forsøg med køb af uddannelse og bevilling

af jobrotationsydelse til beskæftigede, der deltager i

uddannelse som led i jobrotation

I medfør af § 98 i lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →