Bekendtgørelse om tilskud til udvekslingsophold for unge under 18 år
Table of Provisions (21)
Statutory Text (21 Articles)
Kapitel 1
Formål
Kapitel 1
Formål
§ 1. Formålet med ordningen er at styrke unges faglige, personlige og interkulturelle kompetencer gennem et udvekslingsophold i udlandet.
Kapitel 2
Tilskud
Kapitel 2
Tilskud
§ 2. Der gives tilskud til et udvekslingsophold i udlandet, når opholdet
1) har en varighed af et helt skoleår, dvs. minimum 10 måneder,
2) omfatter fuldtidsundervisning på skoler, der er godkendt af de lokale myndigheder,
3) er planlagt som privat indkvartering hos en værtsfamilie og
4) er arrangeret af en godkendt udvekslingsorganisation, jf. § 4.
Stk. 2. Tilskuddet udgør 10.000 kr. Tilskuddet kan dog ikke overstige de faktiske udgifter til udvekslingsopholdet.
Kapitel 3
Godkendelse
Kapitel 3
Godkendelse
§ 3. Tilskuddet gives til unge, der
1) er danske statsborgere, herunder borgere på Færøerne eller i Grønland,
2) har haft sammenhængende ophold i Danmark, herunder på Færøerne eller i Grønland, i mindst 2 år i de sidste 10 år forud for ansøgningstidspunktet og
3) ikke er fyldt 18 år ved udvekslingsopholdets begyndelse.
Stk. 2. Tilskuddet gives endvidere til andre unge, der ifølge EU-retten, EØS-aftalen eller anden international overenskomst skal ligestilles med unge, der opfylder betingelserne i stk. 1.
Kapitel 4
Ansøgning fra den unge og udbetaling af tilskud
Kapitel 4
Ansøgning fra den unge og udbetaling af tilskud
§ 4. En udvekslingsorganisation kan godkendes til at sende unge på udvekslingsophold i udlandet med dette tilskud, når organisationen kan dokumentere,
1) at organisationen er en selvstændig juridisk person,
2) at organisationens udvekslingsophold udbydes åbent,
3) at organisationens udvekslingsophold bygger på alsidighed og almenhed, og
4) at organisationens udvekslingsophold har et kvalitetsniveau som sikrer de unges udbytte i henhold til § 1.
Stk. 2. For organisationer, der ønsker godkendelse ifølge denne ordning, er ansøgningsfristen 1. december for godkendelse til det efterfølgende skoleår. Organisationen skal indsende ansøgning til Cirius.
Stk. 3. Ansøgningen vedlægges en liste over de udvekslingsophold, organisationen udbyder i henhold til betingelserne i § 2.
Kapitel 5
Klageadgang
Kapitel 5
Klageadgang
§ 5. Den unge indsender en ansøgning om tilskud til Cirius.
Stk. 2. Ansøgningen skal vedlægges attestation fra den godkendte udvekslingsorganisation af, at udvekslingsopholdet opfylder betingelserne i § 2.
Kapitel 6
Ikrafttrædelse
Kapitel 6
Ikrafttrædelse
§ 6. Når Cirius har godkendt ansøgningen fra den unge, udbetaler Cirius 75 pct. af tilskuddet direkte til den unge.
Stk. 2. Når den unge har fuldført udvekslingsopholdet og har indsendt en evaluering samt regnskab over udgifterne i forbindelse med opholdet til Cirius, udbetaler Cirius de resterende 25 pct. af tilskuddet direkte til den unge. Cirius kan begære indsendelse af bilagsdokumentation for afholdte udgifter.
Stk. 3. Hvis udvekslingsopholdet ikke fuldføres, kan Cirius kræve det allerede udbetalte beløb helt eller delvist tilbagebetalt.
§ 7. Cirius’ afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2005.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1245 af 12. december 2003 om tilskud til udvekslingsophold for unge under 18 år ophæves. Dog finder § 6, stk. 2 og 3, anvendelse i forbindelse med udvekslingsophold, der er påbegyndt i 2004.
Cirius, den 20. december 2004
Benny Dylander
Direktør
/Ina Winther Groth
Bekendtgørelse om tilskud til
udvekslingsophold for unge under 18 år
I medfør af tekstanmærkning nr. 162 ad § 20 på finansloven for 2005 fastsættes