Legislator Case Law & Legislation
B20040147705 DK

Bekendtgørelse om forretningsorden for Arbejdsmiljørådet

13 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (13)

§ 1. Arbejdsmiljørådet er det forum, hvor arbejdsmarkedets parter drøfter og samarbejder om et sikkert og sundt arbejdsmiljø og deltager i tilrettelæg § 2. Arbejdsmiljørådet består af en formand og følgende andre medlemmer § 3. Formanden og de øvrige medlemmer samt stedfortrædere for disse udpeges af beskæftigelsesministeren for fire år ad gangen og kan genudpeges. Finde § 4. Sekretariatsbetjeningen af Arbejdsmiljørådet varetages af Arbejdsmiljørådets sekretariat, som er en selvstændig og afgrænset enhed i Arbejdstilsy § 5. Arbejdsmiljørådet kan blandt sine medlemmer og stedfortrædere nedsætte et forretningsudvalg. § 6. Arbejdsmiljørådet kan nedsætte andre stående udvalg samt arbejdsudvalg, herunder regeludvalg. Rådet kan udpege medlemmer til disse udvalg også ud § 7. Der afholdes møde i Arbejdsmiljørådet efter formandens bestemmelse eller på anmodning fra et eller flere medlemmer. § 8. Arbejdsmiljørådets sekretariat skal normalt senest ti arbejdsdage før mødet udsende indkaldelse med dagsorden samt materiale, der skønnes nødvend § 9. Formanden leder møderne. Er formanden ikke til stede, leder formandens stedfortræder møderne. § 10. Arbejdsmiljørådet er beslutningsdygtigt, hvis mindst halvdelen af rådets medlemmer eller disses stedfortrædere er til stede. § 11. Formanden sikrer, at Arbejdsmiljørådets indstillinger og beslutninger er udfærdiget i overensstemmelse med rådets vedtagelser, og underskriver d § 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2005. Den fulde tekst

Statutory Text (13 Articles)

Bekendtgørelse 2004 1477 Historic

§ 1. Arbejdsmiljørådet er det forum, hvor arbejdsmarkedets parter drøfter og samarbejder om et sikkert og sundt arbejdsmiljø og deltager i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af den samlede arbejdsmiljøindsats gennem rådgivning af beskæftigelsesministeren.

Sammensætning m.v.

Bekendtgørelse 2004 1477 Historic

§ 2. Arbejdsmiljørådet består af en formand og følgende andre medlemmer

1) Seks medlemmer indstillet af Landsorganisationen i Danmark.

2) To medlemmer indstillet af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.

3) To medlemmer indstillet af Akademikernes Centralorganisation.

4) Fire medlemmer indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening.

5) Et medlem indstillet af Ledernes Hovedorganisation.

6) Et medlem indstillet af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger og Landbrugsraadet i fællesskab.

7) Et medlem indstillet af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

8) To medlemmer indstillet af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen samt Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab.

9) Et medlem indstillet af Finansministeriet.

Stk. 2. Følgende deltager med hver en repræsentant uden stemmeret i rådet

1) Beskæftigelsesministeriet.

2) Arbejdstilsynet.

3) Arbejdsmiljøinstituttet.

4) Arbejdsskadestyrelsen.

5) Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Bekendtgørelse 2004 1477 Historic

§ 3. Formanden og de øvrige medlemmer samt stedfortrædere for disse udpeges af beskæftigelsesministeren for fire år ad gangen og kan genudpeges. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.

Stk. 2. Arbejdsmiljørådet vælger blandt sine medlemmer en stedfortræder for formanden. Stedfortræderen fungerer i formandens fravær og i tilfælde af, at der ikke er udpeget en formand.

Bekendtgørelse 2004 1477 Historic

§ 4. Sekretariatsbetjeningen af Arbejdsmiljørådet varetages af Arbejdsmiljørådets sekretariat, som er en selvstændig og afgrænset enhed i Arbejdstilsynet.

Stk. 2. Sekretariatet refererer til Arbejdsmiljørådets formand for så vidt angår varetagelsen af sekretariatsopgaven.

Udvalg under rådet

Bekendtgørelse 2004 1477 Historic

§ 5. Arbejdsmiljørådet kan blandt sine medlemmer og stedfortrædere nedsætte et forretningsudvalg.

Stk. 2. Arbejdsmiljørådet fastsætter udvalgets opgaver og kompetence i en forretningsorden for udvalget.

Stk. 3. Udvalgets formand udpeges af Arbejdsmiljørådet.

Stk. 4. Arbejdsmiljørådets sekretariat varetager sekretariatsbetjeningen af rådets forretningsudvalg.

Bekendtgørelse 2004 1477 Historic

§ 6. Arbejdsmiljørådet kan nedsætte andre stående udvalg samt arbejdsudvalg, herunder regeludvalg. Rådet kan udpege medlemmer til disse udvalg også uden for rådets medlemskreds.

Stk. 2. Udvalgene skal være repræsentativt sammensat. Rådet kan om nødvendigt tilkalde særligt sagkyndige til at deltage i udvalgenes arbejde.

Stk. 3. Formanden for de enkelte stående udvalg og arbejdsudvalg udpeges af rådets formand, medmindre andet bestemmes af Arbejdsmiljørådet.

Stk. 4. Udvalgene afgiver indstilling til rådet i de forelagte sager. Arbejdsmiljørådets formand kan fastsætte frister herfor.

Stk. 5. Arbejdsmiljørådet træffer bestemmelse om organisering af et sekretariat for regeludvalg nedsat under rådet. Arbejdstilsynet stiller normalt sekretariatsbetjening til rådighed.

Stk. 6. Arbejdsmiljørådet stiller efter konkret vurdering sekretariatsbetjening til rådighed for øvrige udvalg.

Forretningsgang og mødevirksomhed

Bekendtgørelse 2004 1477 Historic

§ 7. Der afholdes møde i Arbejdsmiljørådet efter formandens bestemmelse eller på anmodning fra et eller flere medlemmer.

Bekendtgørelse 2004 1477 Historic

§ 8. Arbejdsmiljørådets sekretariat skal normalt senest ti arbejdsdage før mødet udsende indkaldelse med dagsorden samt materiale, der skønnes nødvendigt for behandling i rådet.

Stk. 2. En eventuel tillægsdagsorden skal normalt udsendes senest fem arbejdsdage før mødet. Ethvert medlem kan få en sag sat på tillægsdagsordenen, ligesom ethvert medlem kan få udsat sager, der er optaget på en tillægsdagsorden.

Bekendtgørelse 2004 1477 Historic

§ 9. Formanden leder møderne. Er formanden ikke til stede, leder formandens stedfortræder møderne.

Stk. 2. Under forhandlingerne har ethvert af medlemmerne og repræsentanterne efter § 2, stk. 1 og 2, ret til at få ordet og ret til få en sag udsat. Formanden kan fastsætte en frist for den afsluttende behandling af en udsat sag.

Stk. 3. Arbejdsmiljørådet kan indhente erklæringer fra sagkyndige og iværksætte undersøgelser til brug for sit arbejde.

Bekendtgørelse 2004 1477 Historic

§ 10. Arbejdsmiljørådet er beslutningsdygtigt, hvis mindst halvdelen af rådets medlemmer eller disses stedfortrædere er til stede.

Stk. 2. Det skal tilstræbes, at rådets beslutninger træffes i enighed. Ved uenighed kan formanden beslutte at sætte en sag til afstemning. I så fald træffes rådets beslutninger ved stemmeflertal blandt de tilstedeværende medlemmer. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Stk. 3. I sager, hvor rådet afgiver indstilling til beskæftigelsesministeren, skal det udtrykkeligt fremgå af Arbejdsmiljørådets indstillinger, hvilke organisationer der afgiver de enkelte indstillinger.

Bekendtgørelse 2004 1477 Historic

§ 11. Formanden sikrer, at Arbejdsmiljørådets indstillinger og beslutninger er udfærdiget i overensstemmelse med rådets vedtagelser, og underskriver disse på rådets vegne. Rådets sekretariat udarbejder et referat efter hvert rådsmøde.

Ikrafttræden

Bekendtgørelse 2004 1477 Historic

§ 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2005.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1064 af 22. december 1998 om Arbejdsmiljørådets og branchearbejdsmiljørådenes arbejdsmiljøindsats.

Beskæftigelsesministeriet, den 20. december 2004

Claus Hjort Frederiksen

/Morten Bergulf

Bekendtgørelse 2004 1477 Historic

Bekendtgørelse om forretningsorden for Arbejdsmiljørådet

I medfør af § 67, stk. 7, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999, som ændret ved lov nr. 1415 af 22. december 2004, fastsættes

Formål

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →