Legislator Case Law & Legislation
B20040132905 DK

Bekendtgørelse om anvendelse af internationale regnskabsstandarder for virksomheder omfattet af årsregnskabsloven\n(IFRS-bekendtgørelsen)

12 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (12)

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på virksomheder omfattet af årsregnskabsloven, jf. § 1, der udarbejder årsrapport efter de af Kommissionen vedt § 2. Hvor bestemmelser i årsregnskabsloven regulerer samme forhold som de af Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandarder, skal de i § 1 n § 3. Ved anvendelsen af de bestemmelser, som virksomheden skal følge i årsregnskabsloven, skal virksomheden i det mindste følge bestemmelserne for den § 4. Bestemmelserne i de af Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandarder anvendes i stedet for årsregnskabslovens bestemmelser om indregni § 5. Uanset § 4 kan mellemstore virksomheder i regnskabsklasse C dog anvende lempelsen i årsregnskabslovens § 101, stk. 2, 2. pkt., således at disse v § 6. Årsregnskabslovens grundlæggende krav om retvisende billede m.v. i §§ 11-13 samt definitionerne i bilag 1 finder anvendelse på de bestemmelser, s § 7. Bestemmelserne om binding af reserver i årsregnskabslovens § 38, stk. 5, § 41, stk. 3, § 46, stk. 1, og § 84, stk. 4, finder tilsvarende anvendel § 8. Årsregnskabslovens bestemmelser og definitioner finder anvendelse ved afgørelse af, om en virksomhed har pligt til at udarbejde koncernregnskab. § 9. Årsregnskabslovens §§ 129 og 130 finder anvendelse ved udarbejdelse af regnskabsdokumenter i forbindelse med fusion og spaltning. Ved indregning § 10. Overtrædelse af bekendtgørelsen straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven. Der kan pålægges selskaber m.v. (juri § 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2005. Den fulde tekst

Statutory Text (12 Articles)

Bekendtgørelse 2004 1329 Historic

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på virksomheder omfattet af årsregnskabsloven, jf. § 1, der udarbejder årsrapport efter de af Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandarder i henhold til Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder og årsregnskabslovens § 137.

Bekendtgørelse 2004 1329 Historic

§ 2. Hvor bestemmelser i årsregnskabsloven regulerer samme forhold som de af Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandarder, skal de i § 1 nævnte virksomheder anvende standarderne i stedet for lovens bestemmelser. I øvrigt finder årsregnskabslovens bestemmelser anvendelse på disse virksomheder med de fornødne tilpasninger, jf. årsregnskabslovens § 137, stk. 3, og denne bekendtgørelse.

Bekendtgørelse 2004 1329 Historic

§ 3. Ved anvendelsen af de bestemmelser, som virksomheden skal følge i årsregnskabsloven, skal virksomheden i det mindste følge bestemmelserne for den regnskabsklasse, som virksomheden er omfattet af i henhold til årsregnskabslovens § 7.

Stk. 2. Årsrapporten skal udover de bestanddele, som er foreskrevet i de af Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandarder, i det mindste indeholde de for hver regnskabsklasse foreskrevne bestanddele, som er anført i årsregnskabslovens § 18, 1. og 2. pkt., § 22, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 78, stk. 1, 1. og 2. pkt., og § 102, stk. 1, 1. og 2. pkt.

Indregning, måling samt visse oplysningskrav

Bekendtgørelse 2004 1329 Historic

§ 4. Bestemmelserne i de af Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandarder anvendes i stedet for årsregnskabslovens bestemmelser om indregning og måling samt visse oplysningskrav, jf. lovens § 16, § 17, stk. 1, 2. og 3. pkt., § 19, stk. 2 og 3, § 20, stk. 1, § 21, stk. 1 og 2, § 22, stk. 3, §§ 23-67, § 70, § 75, § 78, stk. 3, §§ 79-95, § 96, stk. 1, § 97, 1. pkt., § 103, § 106 a, §§ 114-115, § 116, stk. 2, §§ 117-125, § 126, stk. 4, og opstillingsskemaerne i bilag 2.

Stk. 2. Bortset fra de i stk. 1 nævnte bestemmelser finder årsregnskabsloven anvendelse med de fornødne tilpasninger. Hvis en lovbestemmelse, som virksomheden herefter skal følge i årsregnskabsloven, henviser til en i stk. 1 nævnt bestemmelse, anvendes lovbestemmelsen med den tilpasning, at henvisningen erstattes med den eller de bestemmelser i de af Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandarder, der regulerer det pågældende forhold, jf. dog § 5, stk. 1.

Bekendtgørelse 2004 1329 Historic

§ 5. Uanset § 4 kan mellemstore virksomheder i regnskabsklasse C dog anvende lempelsen i årsregnskabslovens § 101, stk. 2, 2. pkt., således at disse virksomheder kan undlade at oplyse nettoomsætningen i femårsoversigten, jf. § 101, stk. 1, i overensstemmelse med årsregnskabslovens § 32.

Stk. 2. Ved overgangen til de af Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandarder stilles der ikke krav om tilpasning af hoved- og nøgletal i femårsoversigten, jf. årsregnskabslovens § 101, stk. 1, ud over kravene hertil i de nævnte standarder. Manglende tilpasning af sammenligningstal skal i så fald omtales i forbindelse med femårsoversigten.

Grundlæggende krav om retvisende billede m.v. samt definitioner

Bekendtgørelse 2004 1329 Historic

§ 6. Årsregnskabslovens grundlæggende krav om retvisende billede m.v. i §§ 11-13 samt definitionerne i bilag 1 finder anvendelse på de bestemmelser, som virksomhederne skal følge i årsregnskabsloven. De tilsvarende grundlæggende krav og definitioner i de af Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandarder finder anvendelse på de bestemmelser, som virksomhederne skal følge i de nævnte standarder.

Binding af reserver

Bekendtgørelse 2004 1329 Historic

§ 7. Bestemmelserne om binding af reserver i årsregnskabslovens § 38, stk. 5, § 41, stk. 3, § 46, stk. 1, og § 84, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse på opreguleringer og opskrivninger, som er foretaget efter bestemmelserne i de af Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandarder.

Stk. 2. For andre opreguleringer og opskrivninger af aktiver eller nedreguleringer og nedskrivninger af forpligtelser foretaget efter de af Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandarder, som ikke er tilladt efter årsregnskabslovens almindelige bestemmelser, finder § 41, stk. 3, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse ved udarbejdelse af koncernregnskabet.

Pligt til at aflægge koncernregnskab

Bekendtgørelse 2004 1329 Historic

§ 8. Årsregnskabslovens bestemmelser og definitioner finder anvendelse ved afgørelse af, om en virksomhed har pligt til at udarbejde koncernregnskab.

Stk. 2. De af Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandarder finder anvendelse ved fastlæggelse af, hvilke virksomheder som er omfattet af pligten til konsolidering.

Fusion og spaltning

Bekendtgørelse 2004 1329 Historic

§ 9. Årsregnskabslovens §§ 129 og 130 finder anvendelse ved udarbejdelse af regnskabsdokumenter i forbindelse med fusion og spaltning. Ved indregning og måling af de enkelte aktiver og forpligtelser i disse dokumenter finder de af Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandarder dog anvendelse. Ved udarbejdelse af overtagelsesbalance med henblik på at udarbejde årsrapport finder de i 2. pkt. nævnte standarder ligeledes anvendelse.

Straf

Bekendtgørelse 2004 1329 Historic

§ 10. Overtrædelse af bekendtgørelsen straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttræden

Bekendtgørelse 2004 1329 Historic

§ 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2005.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, den 14. december 2004

Ole Blöndal

/Lykke Jensen

Bekendtgørelse 2004 1329 Historic

Bekendtgørelse om anvendelse af internationale

regnskabsstandarder for virksomheder omfattet af

årsregnskabsloven

(IFRS-bekendtgørelsen)

I medfør af § 137, stk. 4, og § 164, stk. 3, i lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 196 af 23. marts 2004, fastsættes

Anvendelsesområde m.v.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →