Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv.
Statutory Text (5 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 492 af 12. juni 2003 om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv., som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 632 af 24. juni 2004, foretages efter forhandling med Beskæftigelsesrådet følgende ændringer
1. Indledningen affattes således
»I medfør af § 58, stk. 1, nr. 3, litra a og c, og § 52 f i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003, fastsættes efter forhandling med Beskæftigelsesrådet følgende:«.
2. § 4 med overskrift affattes således
»Aktiviteter og frivilligt, ulønnet arbejde
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 2004. 1)
Arbejdsdirektoratet, den 17. november 2004
Jesper Hartvig Pedersen
/Merete Roos
§ 4. Ved aktiviteter forstås aktiviteter, som et medlem udfører frivilligt og ulønnet for frivillige organisationer, foreninger eller lignende, og som ikke kan udbydes som almindeligt lønarbejde.
Stk. 2. Ved frivilligt, ulønnet arbejde forstås arbejde, som et medlem udfører for frivillige organisationer, foreninger eller lignende, og som kan udbydes som almindeligt lønarbejde.
Stk. 3. Aktiviteter eller frivilligt ulønnet arbejde skal for at være omfattet af denne bekendtgørelse foregå i Danmark. Aktiviteten eller arbejdet, jf. stk. 1 og 2, skal udføres, uden at medlemmet er underlagt sædvanlige ansættelsesretlige pligter.
Stk. 4. Et medlem kan uden fradrag udføre aktiviteter, jf. stk. 1.
Stk. 5. Frivilligt, ulønnet arbejde, jf. stk. 2, der kan udbydes som almindeligt lønarbejde, kan udføres uden fradrag i op til 4 timer om ugen, jf. dog stk. 6. De 4 timer regnes som et gennemsnit over en udbetalingsperiode. Arbejde herudover medfører fradrag.
Stk. 6. Frivilligt, ulønnet arbejde, der vedrører primær drift og vedligeholdelse, medfører fradrag, jf. dog stk. 7 og 8.
Stk. 7. Frivilligt, ulønnet arbejde, der vedrører primær drift, medfører ikke fradrag, hvis arbejdet altid har været udført af ulønnet arbejdskraft, og arbejdet i lignende organisationer mv. udføres af ulønnet arbejdskraft.
Stk. 8. Frivilligt, ulønnet arbejde, der vedrører vedligeholdelse, medfører ikke fradrag, hvis
1) arbejdet kan sidestilles med almindelig vedligeholdelse og reparation af egen bolig, jf. § 5, stk. 3,
2) arbejdet udføres lejlighedsvist,
3) arbejdet altid har været udført af ulønnet arbejdskraft i organisationen mv.,
4) arbejdet i lignende organisationer mv. udføres af ulønnet arbejdskraft, og
5) arbejdet kan udføres, uden at der kræves autorisation.
Stk. 9. Et medlem, der modtager ydelser, jf. § 1, og som udfører frivilligt, ulønnet arbejde, jf. stk. 5-6, skal skriftligt oplyse a-kassen om arbejdets art og varighed, samt hvilken organisation, forening eller lignende arbejdet udføres for.
Stk. 10. Fradraget efter stk. 5 og 6, sker på tidspunktet, hvor arbejdet udføres.«
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om fradrag i
arbejdsløshedsdagpenge mv.
1) Der udarbejdes en vejledning til bekendtgørelsen.