Legislator Case Law & Legislation
B20040098405 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om advokatselskaber

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Ændringsbekendtgørelse 2004 984 Historic

§ 1

I bekendtgørelse nr. 824 af 10. december 1990 om advokatselskaber foretages følgende ændringer

1. Indledningen affattes således

»I medfør af § 124, stk. 5 og 7, og § 130 i lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 815 af 30. september 2003, samt § 8, stk. 6, i lov nr. 363 af 19. maj 2004 om det europæiske selskab (SE-loven) og efter forhandling med økonomi- og erhvervsministeren fastsættes følgende:«.

2. Efter § 1 indsættes

» § 1 a. I SE-selskaber med et tostrenget ledelsessystem finder bestemmelsen i retsplejelovens § 124, stk. 4, 1. pkt., anvendelse på medlemmer af selskabets tilsynsorgan, mens retsplejelovens § 124, stk. 4, 2. pkt. finder anvendelse på medlemmer af selskabets ledelsesorgan«.

3. I § 5, 1. pkt., ændres »anpartsselskabslovens § 15« til: »anpartsselskabslovens § 16«.

4. Efter § 11 indsættes

» § 11 a. I SE-selskaber med et tostrenget ledelsessystem finder bestemmelserne i § 5, § 8, stk. 2 og 3, § 10, stk. 2, 2. pkt., og § 11, der i advokataktieselskaber gælder for bestyrelsen, anvendelse på SE-selskabets tilsynsorgan«.

5. § 13, stk. 3, affattes således

» Stk. 3. Bestemmelsen i aktieselskabslovens § 67, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse for aktier, hvortil stemmeretten ikke kan udøves efter stk. 1 eller 2«.

6. § 15, 2. pkt., affattes således

»Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel«.

Ændringsbekendtgørelse 2004 984 Historic

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 8. oktober 2004.

Justitsministeriet, den 1. oktober 2004

Lene Espersen

/Torben Jensen

Ændringsbekendtgørelse 2004 984 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om

advokatselskaber

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →