Legislator Case Law & Legislation
B20040069905 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om transport af dyr\n(Transportegnethed, forbud mod transport af drægtige produktionsdyr og heste i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden, af- og pålæsningsforhold, dispensationsadgang og strafbestemmelse)

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

Ændringsbekendtgørelse 2004 699 Historic

§ 1

I bekendtgørelse nr. 208 af 17. juni 1964 om transport af dyr, som ændret senest ved bekendtgørelse nr. 810 af 29. oktober 1997, foretages følgende ændringer

1. § 4, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2 ophæves.

2. Efter § 4 indsættes

» § 4 a. Dyr må kun transporteres, hvis de kan tåle det. Syge eller tilskadekomne dyr betragtes ikke som egnede til transport.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på følgende forhold

1) Transport af lettere tilskadekomne eller syge dyr, som ikke påføres unødig lidelse på grund af transporten, forudsat at transportmidlets, kassens, burets eller kurvens bund under transporten forsynes med et ekstra tykt lag egnet strøelse.

2) Transport af dyr, som transporteres med henblik på videnskabelig forskning, som er godkendt af Dyreforsøgstilsynet.

3) Transport af dyr til dyrlægebehandling, når transporten foregår efter en dyrlæges anvisning og denne drager omsorg for, at dyrene behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte og lidelse.

Stk. 3. Der skal snarest muligt ydes førstehjælp til dyr, der bliver syge eller kommer til skade under transport. De skal i givet fald undergives dyrlægebehandling og om nødvendigt aflives eller nødslagtes for at beskytte dem bedst muligt mod smerte og lidelse.

Ændringsbekendtgørelse 2004 699 Historic

§ 2

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2004.

Stk. 2. Samtidig bortfalder § 7, 2. pkt., i lov om værn for dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 335 af 8. juli 1983.

Justitsministeriet, den 29. juni 2004

Lene Espersen

/Anne Tønnes

Ændringsbekendtgørelse 2004 699 Historic

§ 4 b. Dyr, der er under to uger gamle, anses ikke for transportegnede. Undtaget herfra er fugleunger af alle arter forudsat, at forsendelsen afsluttes inden for 72 timer efter udrugning.

Stk. 2. Drægtige produktionsdyr og heste anses ikke for transportegnede i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden, hvorfor det ikke er tilladt at transportere disse dyr i det følgende antal dage forud for den forventede fødsel

1) Heste

34 dage

2) Kvæg

28 dage

3) Får

15 dage

4) Geder

15 dage

5) Svin

11 dage

6) Hjorte

23 dage

7) Kaniner

3 dage

8) Mink

5 dage

9) Ræve

5 dage

10) Ildere og fritter

4 dage.

Stk. 3. Produktionsdyr og heste anses ikke for transportegnede i 7 dage efter, at de har født, dog anses kvæg ikke for transportegnede i 14 dage efter kælvning.

Stk. 4. Det kan være nødvendigt at undlade transport i en længere periode før og efter fødsel end anført i stk. 1-3, hvis dyrets fysiske tilstand, vejrforholdene og forsendelsens varighed samt andre forhold vedrørende forsendelsen medfører, at dyret ikke kan anses for transportegnet i relation til den påtænkte forsendelse.

Stk. 5. Ved transport af de i drægtige produktionsdyr og heste, der ikke er i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden, skal der udvises særlig omhu for at undgå, at dyrene klemmes. Ved transport af hopper og køer med diende afkom skal der for hvert moderdyr med afkom etableres et så rummeligt aflukke, at både moderdyr og afkom kan ligge ned samtidig.

Stk. 6. Dyr, der transporteres til eller fra en dyreklinik, dyrehospital eller lignende, kan dog transporteres uanset stk. 1-3, hvis transporten foregår efter en dyrlæges anvisning og denne drager omsorg for, at dyrene behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte og lidelse.«

3. Efter § 5 indsættes

» § 5 a. Hejseladscontainere må ikke hejses op eller ned i en skrå vinkel, mens der befinder sig dyr i dem.

Stk. 2. Dæk eller etageadskillelser i køretøjer må ikke helt eller delvist sænkes ned i en skrå vinkel, mens dyrene står på dem.

Stk. 3. Under transporten må dyrene ikke holdes løftet ved hjælp af mekaniske midler. Dyr må endvidere ikke løftes eller trækkes ved hoved, horn, ben, hale eller pels. Dog må dyr føres ved pålagt grime eller lignende.

Ændringsbekendtgørelse 2004 699 Historic

§ 5 b. Redskaber, som giver elektriske stød, må ikke anvendes til at drive dyr under på- og aflæsning i forbindelse med transport.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte redskaber må dog undtagelsesvist anvendes til kvæg over seks måneder, som ikke vil flytte sig, og som har plads til at rykke frem. Stødene må højst vare i et sekund, og der skal være mindst 10 sekunder mellem hvert stød. Der må kun gives stød på bagpartiets muskulatur, og hvis dyret ikke reagerer efter 3 stød, må der ikke gives flere stød.«

4. § 11, stk. 4, affattes således

» Stk. 4. Dyr, der på grund af nervøsitet, uregerlighed, aggressivitet eller lignende må antages at ville tilføje andre dyr skader under transporten, skal holdes adskilt fra disse ved forsvarlige og velbefæstede skillerum.«

5. I § 18 indsættes som stk. 3

» Stk. 3. Hejsemekanismer (wirer, ruller, føringer, m.v.) skal være afskærmet. Løftbare etager skal i hævet stilling være mekanisk sikret ved hjælp af låsebolte eller lignende, og hejsemekanismerne skal være aflastet.«

6. Efter § 24 indsættes

»IV a. Dispensationsadgang

Ændringsbekendtgørelse 2004 699 Historic

§ 24 a. Justitsministeriet kan meddele dispensation fra reglerne i denne bekendtgørelse, hvis det er ubetænkeligt af hensyn til dyrenes velfærd. Dispensation kan gøres betinget af nærmere angivne vilkår.

Stk. 2. Justitsministeriet kan tilbagekalde en dispensation ved grov eller gentagen overtrædelse af vilkårene eller af reglerne om beskyttelse af dyr under transport.

IV b. Straf

Ændringsbekendtgørelse 2004 699 Historic

§ 24 b. Med bøde eller fængsel indtil fire måneder straffes den, der

1) overtræder §§ 2-14, §§ 16-21 og § 23,

2) anvender et køretøj eller lad uden den i § 15 påkrævede godkendelse, eller

3) tilsidesætter et vilkår for en dispensation, jf. § 24 a, stk. 1.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

Ændringsbekendtgørelse 2004 699 Historic

Bekendtgørelse om ændring af

bekendtgørelse om transport af dyr

(Transportegnethed, forbud mod transport af drægtige produktionsdyr og heste i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden, af- og pålæsningsforhold, dispensationsadgang og strafbestemmelse)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →