Legislator Case Law & Legislation
B20040069705 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Ændringsbekendtgørelse 2004 697 Historic

§ 1

I bekendtgørelse nr. 1069 af 17. december 2001 om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion foretages følgende ændring

1. § 19 affattes således

»§ 19. Udgifterne ved overvågning af slagtekyllinger på slagterierne efter denne bekendtgørelses §§ 7–9 afholdes af slagtekyllingeproducenterne. Udgiftens størrelse beregnes i henhold til reglerne i bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer og levende dyr m.v. for kødvirksomheder med hyppigt tilsyn.

Stk. 2. Udgifterne ved opfølgende kontrol efter § 10 afholdes af den slagtekyllingeproducent, hvor kontrolbesøget er foretaget. Betalingen udgør den afgift, der i henhold til den i stk. 1 nævnte bekendtgørelse opkræves for ekstra kontrol, rykkergebyr og morarenter m.v.

Stk. 3. De udgifter, der er forbundet med udførelse af besætningskontrol efter § 11, opgøres efter reglerne om attestering, tilsyn eller kontrol m.v. i forbindelse med levende dyr, landbrugsbedrifter med animalsk produktion og animalske non-food produkter, jf. den i stk. 1 nævnte bekendtgørelse. Udgifterne afholdes af midler fra Fjerkræafgiftsfonden i overensstemmelse med de bevillingsregler, der gælder for denne fond.

Stk. 4. For erindringsskrivelser betales et gebyr på 50 kr.«

Ændringsbekendtgørelse 2004 697 Historic

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2004.

Justitsministeriet, den 29. juni 2004

Lene Espersen

/Anne Tønnes

Ændringsbekendtgørelse 2004 697 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om hold af

slagtekyllinger og rugeægsproduktion

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →