Legislator Case Law & Legislation
B20040069105 DK

Bekendtgørelse om indskud på etableringskonto

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

Bekendtgørelse 2004 691 Historic

§ 1. En etableringskonto må kun omfatte indskud i henhold til lov om indskud på etableringskonto. Samme konto kan omfatte indskud vedrørende forskellige indskudsår, når det klart fremgår, hvilke indskudsår indskuddene vedrører.

Bekendtgørelse 2004 691 Historic

§ 2. Senest den 1. juni efter indskudsårets udløb skal pengeinstituttet til Told- og Skattestyrelsen indberette de indskud på etableringskonti, der er foretaget i løbet af indskudsåret.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte indberetning skal for hver kontohaver omfatte oplysning om

1) kontonummer,

2) CPR-nummer,

3) indskudsdatoer og

4) størrelsen af det enkelte indskud.

Bekendtgørelse 2004 691 Historic

§ 3. Det skema, der er nævnt i lovens § 5, stk. 1, udarbejdes af Told- og Skattestyrelsen.

Stk. 2. Pengeinstituttet skal påse, at samtlige rubrikker på skemaet er udfyldt, når beløb hæves.

Stk. 3. Pengeinstituttet skal opbevare skemaet i 5 år efter udløbet af det kalenderår, hvori beløbet er hævet. Skemaet skal dog indsendes til en skattelignende myndighed efter dennes anmodning.

Bekendtgørelse 2004 691 Historic

§ 4. Pengeinstituttet skal samtidig med indberetningen efter § 2 til Told- og Skattestyrelsen indberette de beløb, der er hævet på etableringskonti i løbet af indskudsåret.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte indberetning skal for hver kontohaver omfatte oplysning om

1) kontonummer,

2) CPR-nummer,

3) hævedatoer,

4) størrelsen af hvert enkelt beløb,

5) dato for anskaffelse af aktiver, der berettiger til forlods afskrivning,

6) dato for afholdelse af udgifter, der berettiger til hævning af indskud,

7) dato for anskaffelse af aktier og anparter, der berettiger til hævning af indskud og

8) markering af, at hævning af indskud er sket til anskaffelse af aktier og anparter.

Bekendtgørelse 2004 691 Historic

§ 5. De i §§ 2 og 4 nævnte indberetninger skal foretages elektronisk. Vilkårene herfor fastsættes af Told- og Skattestyrelsen. Oplysningerne kan dog i stedet indgives på skemaer, der udarbejdes af Told- og Skattestyrelsen.

Bekendtgørelse 2004 691 Historic

§ 6. I de i lovens § 9, stk. 3, jf. § 10, stk. 3, og § 11, stk. 1 og 3, nævnte tilfælde må pengeinstituttet først udbetale beløbet, når det har modtaget meddelelse herom fra Told- og Skattestyrelsen. Pengeinstituttet skal tilbageholde den del af beløbet, som ifølge Told- og Skattestyrelsens meddelelse svarer til skatten. Skattebeløbet indbetales senest 10 ekspeditionsdage efter, at pengeinstituttet har modtaget meddelelsen, til Told- og Skattestyrelsen med oplysning om kontohaverens CPR-nummer.

Bekendtgørelse 2004 691 Historic

§ 7. Overtrædelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse straffes med bøde, såfremt overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed.

Bekendtgørelse 2004 691 Historic

§ 8. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. juli 2004. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 1989 om indskud på etableringskonto.

Skatteministeriet, den 15. juni 2004

Svend Erik Hovmand

/Birgitte Christensen

Bekendtgørelse 2004 691 Historic

Bekendtgørelse om indskud på etableringskonto

I medfør af § 5, stk. 1, § 9, stk. 3, § 11 B, stk. 2, og § 15 i lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 722 af 27. august 2002 som ændret ved lov nr. 151 af 15. marts 2004, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →