Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om produktkontrol med visse kødprodukter
Statutory Text (3 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 354 af 10. maj 1994 om produktkontrol med visse kødprodukter foretages følgende ændringer
1. Indledningen affattes således
»I medfør af § 1, stk. 1, og §§ 4 og 24 i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 28. april 2004, fastsættes efter bemyndigelse: «.
2. I § 2 udgår », Skovbrynet 20, 2800 Lyngby « , og i stedet indsættes: »og fødevareregionen «.
3. I § 3, § 4, stk. 1, og stk. 2, 1. og 3. pkt., og stk. 3, og § 7, stk. 1, indsættes efter »Plantedirektoratet « : »eller fødevareregionen «.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. juli 2004.
Direktoratet for FødevareErhverv, den 24. juni 2004
Arent B. Josefsen
/Morten Blom Andersen
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om produktkontrol med visse kødprodukter