Legislator Case Law & Legislation
B20040060805 DK

Bekendtgørelse om kompetencefordeling på voksenuddannelsescentre, der udbyder undervisning på gymnasialt niveau, og hvis forstander ikke har undervisningskompetence inden for gymnasiets eller hf's fagrække

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Bekendtgørelse 2004 608 Historic

§ 1. På voksenuddannelsescentre, der udbyder undervisning på gymnasialt niveau, og hvis forstander ikke har undervisningskompetence inden for gymnasiets eller hf’s fagrække, jf. lovens § 13, stk. 2, tilkommer de beføjelser, der i lovgivningen om den pågældende gymnasiale uddannelse er tillagt rektor med hensyn til pædagogiske opgaver og ansvar, herunder med hensyn til uddannelsernes indhold, organisering og tilrettelæggelse, afdelingslederen for den afdeling, undervisningen på gymnasialt niveau er organiseret i, jf. lovens § 13, stk. 3.

Stk. 2. Afdelingslederen for den afdeling, undervisningen på gymnasialt niveau er organiseret i, jf. lovens § 13, stk. 3, kan af voksenuddannelsescentrets forstander tillægges beføjelser på andre områder end de nævnte i stk. 1.

Stk. 3. Afdelingslederens udøvelse af de i stk. 1 og 2 nævnte beføjelser skal ske inden for de økonomiske rammer, der fastsættes af amtsrådet og forstanderen, og i samarbejde med og under ansvar overfor forstanderen.

Bekendtgørelse 2004 608 Historic

§ 2. Forstanderen skal forinden afgivelse af indstilling efter lovens § 14, nr. 4, om ansættelse og afskedigelse af lærere og andet personale beskæftiget ved den afdeling undervisningen på gymnasialt niveau er organiseret i, jf. lovens § 13, stk. 3, indhente en udtalelse fra afdelingslederen.

Bekendtgørelse 2004 608 Historic

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2004.

Stk. 2. Bekendtgørelsen har virkning for forstandere henholdsvis afdelingsledere, der ansættes den 1. august 2004 eller senere, jf. § 2, stk. 3, i lov nr. 94 af 18. februar 2004 om ændring af lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre.

Undervisningsministeriet, den 21. juni 2004

P.M.V.

Uffe Toudal Pedersen

Styrelseschef

/Henrik Thode

Bekendtgørelse 2004 608 Historic

Bekendtgørelse om kompetencefordeling på voksenuddannelsescentre, der udbyder undervisning på gymnasialt niveau, og hvis forstander ikke har undervisningskompetence inden for gymnasiets eller hf’s fagrække

I medfør af § 13, stk. 5, i lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre, jf. lovbekendtgørelse nr. 402 af 28. maj 2004 fastsættes følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →