Legislator Case Law & Legislation
B20040051605 DK

Bekendtgørelse om enzootisk kvægleukose

22 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (22)

§ 1. I denne bekendtgørelse forstås ved § 2. Enhver dansk kvægbesætning betragtes som officielt fri for enzootisk kvægleukose, med mindre den ifølge reglerne i §§ 3-5 skal anses for at være § 3. Den som i sin varetægt har dyr som er eller kan mistænkes for at være angrebet af enzootisk kvægleukose skal straks tilkalde en dyrlæge, jf. § 6 § 4. Tilkaldes en dyrlæge pga. mistanke om smitte med enzootisk kvægleukose jf. § 3, eller får en dyrlæge i øvrigt i forbindelse med sit arbejde mista § 5. Fødevaredirektoratet kan påbyde den ansvarlige for kvægbesætningen at lade udtage blodprøver i forbindelse med risiko for smittespredning, område § 6. Mistænkt for at være smittet med kvægleukose er kvægbesætninger som beskrevet i § 3, samt kvægbesætninger § 7. En besætning skal anses for smittet med kvægleukose, hvis et af Fødevaredirektoratet godkendt laboratorium har påvist bovint leukæmivirus-virus e § 8. Kreaturer, der udviser positiv reaktion for, enzootisk kvægleukose skal af den ansvarlige for besætningen straks isoleres fra den øvrige besætnin § 9. Når der på en bedrift er mistanke om eller konstateret enzootisk kvægleukose, pålægges bedriften et offentligt tilsyn, der kan omfatte; § 10. En kvægbesætning vil blive erklæret fri for mistanke om eller smitte med enzootisk kvægleukose, når undersøgelser foreskrevet af fødevareregione § 11. Hvis en smittet eller mistænkt besætning udsættes, må genindsættelse af dyr tidligst ske 30 dage efter udsættelsen, med mindre fødevareregionen § 12. Den ansvarlige for en smittet eller mistænkt besætning skal give meddelelse om forholdet til alle, der kommer i kontakt med besætningen, herunde § 13. Kvæg fra smittede eller mistænkte besætninger må kun flyttes fra ejendommen, hvis det føres direkte til slagtning eller til destruktion. Dyr til § 14. Fra samtlige mæleleverende besætninger skal mejeriet én gang hvert tredje år udtage leverandørmælkeprøver til undersøgelse for antistoffer mod e § 15. Fra samtlige ikke-mælkeleverende besætninger skal slagteriet udtage en blodprøve af hvert sjette slagtekreatur, ældre end 2 år, og indsende prøv § 16. De i § 14 nævnte leverandørmælkeprøver samt de i § 5 og § 15 nævnte blodprøver skal undersøges på et af Fødevaredirektoratet godkendt laboratori § 17. Anvendelse af vaccine mod enzootisk kvægleukose er forbudt. § 18. Udgifterne til undersøgelser af de i § 4 stk. 2 nævnte prøver betales af Fødevaredirektoratet. Alle andre udgifter som afholdes i medfør af denn § 19. Med bøde straffes den, der § 20. Bekendtgørelsen træder i kraft den 23. juni 2004. Den fulde tekst Officielle noter

Statutory Text (22 Articles)

Bekendtgørelse 2004 516 Historic

§ 1. I denne bekendtgørelse forstås ved

1) ”Enzootisk kvægleukose” : infektion hos kvæg med den overførbare form for leukose hos kvæg (bovint leukæmivirus).

2) ”Besætning” : Et dyr eller en gruppe af dyr, der holdes på en bedrift som en epidemiologisk enhed.

3) ”Bedrift” : En landbrugsvirksomhed eller anden virksomhed, hvor der permanent eller midlertidigt opdrættes eller holdes dyr.

Bekendtgørelse 2004 516 Historic

§ 2. Enhver dansk kvægbesætning betragtes som officielt fri for enzootisk kvægleukose, med mindre den ifølge reglerne i §§ 3-5 skal anses for at være mistænkt for eller smittet med enzootisk kvægleukose.

Anmeldepligt og undersøgelser

Bekendtgørelse 2004 516 Historic

§ 3. Den som i sin varetægt har dyr som er eller kan mistænkes for at være angrebet af enzootisk kvægleukose skal straks tilkalde en dyrlæge, jf. § 6 stk. 1 i lov nr. 351 af 2. juni 1999 om sygdomme og infektioner hos dyr.

Stk. 2. Anmeldelse efter stk. 1 skal ske, når der hos ét eller flere kreaturer i en besætning optræder universelt kraftigt hævede lymfekirtler.

Bekendtgørelse 2004 516 Historic

§ 4. Tilkaldes en dyrlæge pga. mistanke om smitte med enzootisk kvægleukose jf. § 3, eller får en dyrlæge i øvrigt i forbindelse med sit arbejde mistanke om smitte med enzootisk kvægleukose og kan mistanken ikke afvises, skal dyrlægen straks underrette Fødevareregionen.

Stk. 2. Dyrlægen skal endvidere indsende materiale fra dyret til undersøgelse på Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning (DFVF). Materialet indsendes med angivelse af besætningens CHR-nummer og efter retningslinierne givet i DFVF’s brugerhåndbog ”Vejledning om diagnostiske undersøgelser”.

Stk. 3. Når fødevareregionen har modtaget meddelelse om resultatet af undersøgelsen fra DFVF, underretter fødevareregionen ejeren eller den som i øvrigt er ansvarlig for kvægbesætningen, om dette resultat.

Bekendtgørelse 2004 516 Historic

§ 5. Fødevaredirektoratet kan påbyde den ansvarlige for kvægbesætningen at lade udtage blodprøver i forbindelse med risiko for smittespredning, områdeundersøgelser eller lignende fra hele eller dele af besætningen med henblik på undersøgelse for forekomst af kvægleukose.

Stk. 2. Fødevaredirektoratet kan i forbindelse med undersøgelsen påbyde, at der ikke må til- eller fraføres besætningen kvæg, før resultatet af undersøgelsen foreligger.

Mistænkte og smittede besætninger

Bekendtgørelse 2004 516 Historic

§ 6. Mistænkt for at være smittet med kvægleukose er kvægbesætninger som beskrevet i § 3, samt kvægbesætninger

1) hvor der har været smittefarligt samkvem med dyr, der anses for at være smittet med kvægleukose eller mistænkt herfor, eller

2) som efter fødevareregionens skøn kan være smittet med kvægleukose.

Stk. 2. Den ansvarlige for en kvægbesætning, der er mistænkt for eller smittet med kvægleukose skal lade besætningen eller dele af besætningen blodprøve eller på anden måde undersøge for kvægleukose.

Bekendtgørelse 2004 516 Historic

§ 7. En besætning skal anses for smittet med kvægleukose, hvis et af Fødevaredirektoratet godkendt laboratorium har påvist bovint leukæmivirus-virus eller specifikke antistoffer mod dette virus i materiale fra dyr i besætningen.

Stk. 2. Hvis laboratorieundersøgelsen for bovint leukæmi-virus eller specifikke antistoffer udviser et tvivlsomt resultat, fastsættes grænseværdien for testaflæsningen af myndighederne.

Bekendtgørelse 2004 516 Historic

§ 8. Kreaturer, der udviser positiv reaktion for, enzootisk kvægleukose skal af den ansvarlige for besætningen straks isoleres fra den øvrige besætning efter fødevareregionens anvisning.

Bekendtgørelse 2004 516 Historic

§ 9. Når der på en bedrift er mistanke om eller konstateret enzootisk kvægleukose, pålægges bedriften et offentligt tilsyn, der kan omfatte;

1) forbud mod at fjerne dyr fra besætningen,

2) forbud mod at tilføre besætningen dyr, som er modtagelige for enzootisk kvægleukose,

3) påbud om at lade besætningen eller dele af besætningen blodprøve eller på anden måde undersøge for enzootisk kvægleukose,

4) påbud om at træffe forholdsregler, der har betydning for kontrollen med og bekæmpelsen af enzootisk kvægleukose, herunder opstaldning, rengøring og desinfektion, udbringning af gødning, samt anvendelse af kontaminerede arealer og foderafgrøder,

5) påbud om at kreaturer, der går på græs, tages på stald,

6) påbud om at dyr, der dør eller aflives, skal undersøges af en dyrlæge, medmindre fødevareregionen har meddelt fritagelse herfor,

7) mælk fra smittede eller mistænkte besætninger skal af mejeriet afhentes sidst på ruten, og

8) den besætningsansvarlige skal iværksætte gnaver- og insektbekæmpelse efter fødevareregionens anvisning.

Bekendtgørelse 2004 516 Historic

§ 10. En kvægbesætning vil blive erklæret fri for mistanke om eller smitte med enzootisk kvægleukose, når undersøgelser foreskrevet af fødevareregionen er foretaget med et efter fødevareregionens vurdering tilfredsstillende resultat i overensstemmelse med reglerne i direktiv nr. 64/432/EØF af 26. juni 1964.

Bekendtgørelse 2004 516 Historic

§ 11. Hvis en smittet eller mistænkt besætning udsættes, må genindsættelse af dyr tidligst ske 30 dage efter udsættelsen, med mindre fødevareregionen forinden da har godkendt rengøring og desinfektion.

Bekendtgørelse 2004 516 Historic

§ 12. Den ansvarlige for en smittet eller mistænkt besætning skal give meddelelse om forholdet til alle, der kommer i kontakt med besætningen, herunder ved levering til slagteri, mejeri eller destruktionsanstalt, indtil besætningen erklæres fri for kvægleukose jf. § 10, eller mistanken i øvrigt afkræftes.

Stk. 2. Den ansvarlige for en smittet eller mistænkt besætning skal straks underrette alle modtagere af dyr, der har forladt besætningen indenfor 30 dage før påvisningen.

Transport af dyr fra mistænkte og smittede besætninger

Bekendtgørelse 2004 516 Historic

§ 13. Kvæg fra smittede eller mistænkte besætninger må kun flyttes fra ejendommen, hvis det føres direkte til slagtning eller til destruktion. Dyr til slagtning skal være ledsaget af en af Fødevaredirektoratet godkendt passérseddel.

Stk. 2. Afhenting og indtransport af kvæg til slagtning skal af vognmanden tilrettelægges således, at kvæget under transporten ikke kommer i kontakt med dyr fra besætninger, der anses fri for enzotisk kvægleukose.

Stk. 3. Efter aflæsning af kvæget på slagtestedet skal den person, der har ansvaret for transporten, sørge for, at transportmidlet og genstande, der har været anvendt i forbindelse med transporten, renses og desinficeres.

Undersøgelse af leverandørmælkeprøver og blodprøver

Bekendtgørelse 2004 516 Historic

§ 14. Fra samtlige mæleleverende besætninger skal mejeriet én gang hvert tredje år udtage leverandørmælkeprøver til undersøgelse for antistoffer mod enzootisk kvægleukose.

Stk. 2. Fra samtlige mælkeleverende besætninger, der har indsat importerede kreaturer i besætningen, skal mejeriet udtage en leverandørmælkeprøve efter 6 måneder til undersøgelse for antistoffer mod kvægleukose.

Bekendtgørelse 2004 516 Historic

§ 15. Fra samtlige ikke-mælkeleverende besætninger skal slagteriet udtage en blodprøve af hvert sjette slagtekreatur, ældre end 2 år, og indsende prøven til undersøgelse for antistoffer mod enzootisk kvægleukose.

Stk. 2. Fra samtlige ikke-mælkeleverende besætninger, der har indsat importerede kreaturer i besætningen, skal slagteriet, i de følgende 12 måneder, månedeligt udtage to slagteblodprøver fra dyr ældre end 2 år til undersøgelse for antistoffer mod kvægleukose.

Bekendtgørelse 2004 516 Historic

§ 16. De i § 14 nævnte leverandørmælkeprøver samt de i § 5 og § 15 nævnte blodprøver skal undersøges på et af Fødevaredirektoratet godkendt laboratorium.

Stk. 2. Findes de i stk. 1 nævnte prøver positive, skal dette resultat bekræftes ved undersøgelse på Danmark Fødevare- og Veterinærforskning. Resultaterne af de i stk. 1 nævnte undersøgelser indberettes til CHR.

Stk. 3. De i stk. 1 nævnte blodprøver og mælkeprøver kan anvendes til overvågning for andre sygdomme.

Vaccination

Bekendtgørelse 2004 516 Historic

§ 17. Anvendelse af vaccine mod enzootisk kvægleukose er forbudt.

Betaling, straf og ikrafttrædelse

Bekendtgørelse 2004 516 Historic

§ 18. Udgifterne til undersøgelser af de i § 4 stk. 2 nævnte prøver betales af Fødevaredirektoratet. Alle andre udgifter som afholdes i medfør af denne bekendtgørelse, er Fødevaredirektoratet uvedkommende.

Bekendtgørelse 2004 516 Historic

§ 19. Med bøde straffes den, der

1) overtræder §3, § 4 stk. 1-2, § 6 stk. 2, § 8, §§ 11-15 eller

2) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter § 5, § 9, § 17.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i Straffelovens 5.kapitel.

Bekendtgørelse 2004 516 Historic

§ 20. Bekendtgørelsen træder i kraft den 23. juni 2004.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 307 af 3. maj 2000 om enzootisk leukose hos kvæg.

Fødevaredirektoratet, den 14. juni 2004

P:D:V

Preben Willeberg

/Pia Vestergaard

Bekendtgørelse 2004 516 Historic

Bekendtgørelse om enzootisk kvægleukose 1)

I medfør af § 5, § 6 stk. 2, § 8, § 9 stk. 1, § 13, § 15, § 19, § 32 stk. 1, § 35 stk. 1, § 42 og § 43 stk. 2 i lov nr. 351 af 2. juni 1999 om sygdomme og infektioner hos dyr og efter bemyndigelse fra Ministeren for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri fastsættes følgende

Definition

Bekendtgørelse 2004 516 Historic

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv nr. 64/432/EØF ( EF-Tidende 1964 L 121 s. 1977), som ændret ved Rådets direktiv nr. 98/46/EF ( EF-Tidende 1998 L 198 s. 22 ).

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →