Legislator Case Law & Legislation
B20040050405 DK

Bekendtgørelse om uddannelsessøgende udlændinges ret til en særlig ydelse

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Bekendtgørelse 2004 504 Historic

§ 1. Hvis lovens betingelser i øvrigt er opfyldt, kan der udbetales en særlig ydelse til uddannelsessøgende udlændinge, som er berettiget til at modtage statens uddannelsesstøtte, og

1) som på grund af sygdom eller ophør af samlivet med ægtefællen er afskåret fra at skaffe det fornødne til sit eget eller familiens underhold, hvis behovet ikke kan dækkes af andre ydelser, herunder uddannelsesstøtten, eller

2) som før arbejdsledighed har haft fuldtidsbeskæftigelse her i landet og har uddannet sig i fritiden.

Stk. 2. En uddannelsessøgende udlænding, som modtager statens uddannelsesstøtte, og som har orlov fra en uddannelsesinstitution, kan kun få den særlige ydelse, hvis den pågældende godtgør, at vedkommende ikke har uudnyttede muligheder for yderligere støtte efter lov om statens uddannelsesstøtte, herunder adgang til forlænget støttetid i forbindelse med fødsel og adoption samt til at optage slutlån.

Stk. 3. Den særlige ydelse efter stk. 1 svarer til det beløb, som den pågældende ville kunne modtage efter integrationslovens § 27, stk. 2 og 4.

Bekendtgørelse 2004 504 Historic

§ 2. En udlænding, der deltager i uddannelse som led i en jobplan efter § 29 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og hvortil der udbetales aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring, har ret til at få suppleret aktiveringsydelsen med introduktionsydelse i det omfang, aktiveringsydelsen er lavere end det beløb, den pågældende ville kunne få i introduktionsydelse efter integrationslovens § 27, stk. 2 og 4, såfremt betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Bekendtgørelse 2004 504 Historic

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2004.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 60 af 25. januar 2000 om uddannelsessøgende udlændinges ret til en særlig ydelse.

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, den 10. juni 2004

Bertel Haarder

/Peter S. Willadsen

Bekendtgørelse 2004 504 Historic

Bekendtgørelse om uddannelsessøgende

udlændinges ret til en særlig ydelse

I medfør af § 25, stk. 11 i lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 21. november 2003, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →