Legislator Case Law & Legislation
B20040025105 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Ændringsbekendtgørelse 2004 251 Historic

§ 1

I bekendtgørelse nr. 530 af 18. juni 2003 om mærkning m.v. af fødevarer, foretages følgende ændringer

1. Overskriften til kapitel 22 affattes således

»Kapitel 22

Markedsføring og mærkning af nye fødevarer og nye fødevareingredienser ("novel foods") og genetisk modificerede fødevarer «

2. § 88 affattes således

» § 88. Markedsføring og mærkning af nye fødevarer og nye fødevareingredienser skal ske i overensstemmelse med reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 af 27. januar 1997 om nye fødevarer og nye fødevareingredienser. Markedsføring og mærkning af genetisk modificerede fødevarer skal ske i overensstemmelse med reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 1830/2003 af 22. september 2003 om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer og sporbarhed af fødevarer og foder fremstillet af genetisk modificerede organismer og om ændring af direktiv 2001/18/EF.

Stk. 2. Nye fødevarer, nye fødevareingredienser og genetisk modificerede fødevarer, jf. stk. 1, skal mærkes i henhold til reglerne i denne bekendtgørelse. Derudover skal der foretages supplerende mærkning i henhold til reglerne i de i stk. 1 nævnte forordninger.

Stk. 3. Ikke-færdigpakkede nye fødevarer er omfattet af bestemmelserne om supplerende mærkning i stk. 1 og 2. Det samme gælder nye fødevareingredienser, som indgår i ikke-færdigpakkede fødevarer. I tidligere omsætningsled end ved salg til forbrugerne kan oplysningerne gives i handelsdokumenter eller ved mærkning af engrosemballage. Ved salg til forbrugerne gives oplysningerne i form af tydelig skiltning i umiddelbar nærhed af den pågældende fødevare eller på anden måde, der kan ligestilles hermed. Ved salg på restaurant eller lignende kan oplysningerne gives i menukort eller i form af mundtlig orientering på forespørgsel.

Stk. 4. Ikke-færdigpakkede genetisk modificerede fødevarer, jf. stk. 1, skal markedsføres og mærkes i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte forordninger. «

Ændringsbekendtgørelse 2004 251 Historic

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 21. april 2004.

Fødevaredirektoratet, den 6. april 2004

P.D.V.

E.B.

Henrik. G. Jensen

/Brit Larsen

Ændringsbekendtgørelse 2004 251 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →