Bekendtgørelse om forbud mod fiskeri og fangst af laks i Østersøen og forbud mod salg af laks, der er fisket eller fanget i Østersøen
Statutory Text (4 Articles)
§ 1. Det er forbudt at foretage erhvervsmæssigt fiskeri eller fangst af laks i Østersøen. Forbudet gælder for fiskeri og fangst i farvande, der er beliggende indenfor ICES’s farvandskoder nr. 24-32.
Stk. 2. Laks, der er fisket eller fanget i de i stk. 1 nævnte farvande efter 31. marts 2004, må ikke sælges. Bekendtgørelsens salgsforbud gælder også udbud til salg, formidling af salg, opbevaring i salgsøjemed, tilbud og enhver overdragelse til andre.
§ 2. Med bøde straffes den, der overtræder § 1.
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
1) forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare derfor, eller
2) opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 8. april 2004.
Fødevaredirektoratet, den 6. april 2004
P.D.V.
E.B.
Henrik G. Jensen
/Lisbet Nielsen
Bekendtgørelse om forbud mod fiskeri og fangst af laks i Østersøen og forbud mod salg af laks, der er fisket eller fanget i Østersøen
I medfør af § 10, stk. 2 og 3 samt § 78, stk. 3 i lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven), fastsættes