Bekendtgørelse om undervisningskompetence i de almene gymnasiale uddannelser\n(Faglig kompetence og pædagogisk uddannelse og kompetence)

Bilag 1

Bilag 1

Teoretisk pædagogikum (fagdidaktik og almenpædagogik)

Fagdidaktik

1. Kursus i fagdidaktik består af tre delkurser

a) Kursus i fagdidaktik i hvert af kandidatens gymnasierelevante fag, ca. 60 arbejdstimer pr. fag. Målet er, at kandidaten opnår kendskab til fagets tradition, praksis, regelgrundlag, grundlæggende fagdidaktik, evalueringsformer samt at vedkommende introduceres til den aktuelle faglige kollegiale debat. Kurset tilrettelægges som internatkursus og placeres normalt i uddannelsesstillingens første semester.

b) Kursus i fagdidaktik i fagfamilier, ca. 60 arbejdstimer. Målet er, at kandidaten opnår et videregående teoretisk kendskab til fagdidaktik. Kurset tilrettelægges som en kombination af it-baseret fjernundervisning og eksternatkursus, og for kandidater i en toårig uddannelsesstilling placeres det i uddannelsesstillingens tredje semester.

c) Kursus i fagspecifik it-anvendelse i fagene, ca. 50 arbejdstimer. Målet med kurset er, at kandidaten opnår indsigt i undervisnings- og læringsteorier i forbindelse med anvendelse af it og bliver i stand til at omsætte dette til praksis i sine fag. Kurset tilrettelægges som fjernundervisning og placeres i tredje semester for kandidater med en toårig tilrettelæggelse af uddannelsesstillingen.

Almenpædagogik

2 . Kursus i almenpædagogik består af tre delkurser

a) Kursus i almenpædagogik, modul 1, ca. 50 arbejdstimer. Målet er, at kandidaten opnår indsigt i planlægning af den enkelte lektion, herunder kommunikation, elementære undervisnings- og arbejdsformer og lektionens mål og principper for dens opbygning. Kurset tilrettelægges som tre dagkurser og placeres i uddannelsesstillingens første semester.

b) Kursus i almenpædagogik, modul 2, ca. 60 arbejdstimer. Målet er, at kandidaten opnår indsigt i forløbsplanlægning og evaluering, forskellige undervisnings-, arbejds- og evalueringsformer samt introduktion til forskellige former for lærersamarbejde. Kurset tilrettelægges som internatkursus og placeres i uddannelsesstillingens andet semester.

c) Kursus i almenpædagogik, modul 3, ca. 60 arbejdstimer. Målet er, at kandidaten opnår indsigt i læreprocesser, herunder teorier om læring, begrundelser for valg af forskellige undervisnings- og arbejdsformer samt sammenhængen mellem undervisningsmetoder og lærerrolle. Kurset tilrettelægges som internatkursus og placeres for kandidater med et toårigt forløb af uddannelsesstillingen i det tredje semester.

d) Kursus i organisationskultur og skoleudvikling, ca. 30 arbejdstimer. Målet er, at kandidaten opnår indsigt i centrale forhold om skolens organisation og kultur, så vedkommende aktivt kan forholde sig til og indgå i samarbejde, beslutningsprocesser og udviklingsaktiviteter på skolen/kurset. Kurset tilrettelægges som to dagkurser og placeres for kandidater med et toårigt forløb af uddannelsesstillingen i tredje semester.

e) Kursus i alment gymnasierelevant it, ca. 50 arbejdstimer. Målet er, at kandidaten opnår fortrolighed med skolens edb-system og med den praktiske anvendelse af it i hverdagen, dels som kommunikationsmiddel mellem lærere og mellem lærere og elever, dels som hjælpemiddel i undervisningen og i adminstrationen på skolen. Kurset tilrettelægges som en kombination af lokal eller regional undervisning og fjernundervisning og placeres i uddannelsesstillingens første semester.

3 . Fælleskursus i fagdidaktik og almenpædagogik

Fagdidaktik/almenpædagogisk fællesmodul, ca. 50 arbejdstimer. Målet med kurset er at sætte lærerkandidaten i stand til reflekteret at forholde sig til fagene og samspillet mellem disse i den gymnasiale helhed, herunder at forholde sig til værdigrundlag og dannelsesforestillinger samt til at spille en aktiv rolle i den brede kompetenceudvikling hos eleven. Kurset tilrettelægges som en kombination af it-baseret fjernundervisning og eksternatkursus, og for kandidater i en toårig uddannelsesstilling placeres det i tredje semester.

4. Hvis uddannelsesstillingen tilrettelægges som et etårigt forløb, fraviges den tidsmæssige placering af kurserne.

Kapitel 1

Faglig kompetence

Kapitel 1

Faglig kompetence

§ 1. Rektor/forstander kan tildele en kandidat faglig kompetence til undervisning i et fag efter gymnasielovens § 20, stk. 3, og hf-lovens § 31, stk. 3, hvis kandidatens uddannelse i sine enkeltdele og samlet har en sådan faglig og metodisk bredde og dybde, at vedkommende kan undervise fagligt forsvarligt i relation til målene for de almene gymnasiale uddannelser. Kandidaten skal

1) beherske fagets kerneområder, grundlæggende teorier, terminologi og arbejdsmetoder,

2) have overblik over og indsigt i fagets discipliner,

3) være fortrolig med fagets hjælpemidler, herunder have erfaring med tidssvarende anvendelse af informationsteknologi i faglig sammenhæng,

4) kunne vurdere faglige fremstillinger, herunder læremidler,

5) kunne formulere, bearbejde og perspektivere fagets problemstillinger med henblik på formidling skriftligt og mundtligt,

6) kunne tilegne sig nye emneområder efter behov og i takt med fagets udvikling samt

7) have tilstrækkelige kundskaber og færdigheder i dansk sprog.

Stk. 2. For at opnå faglig kompetence i det enkelte fag skal følgende særlige krav være opfyldt ved ansættelsen i uddannelsesstilling, jf. § 3, eller opfyldes under sidefagssupplering og eventuel anden relevant faglig supplering i gymnasie- og hf-faglige discipliner, jf. § 6

1) Dansk: Kandidaten skal beherske dansk skrift- og talesprogsnorm korrekt.

2) Naturvidenskabelige fag: I biologi og geografi skal kandidaten have gennemført feltkurser og kunne benytte feltudstyr. I biologi, fysik og kemi skal kandidaten have gennemført universitetskursus i undervisningsforsøg. I astronomi skal kandidaten have gennemført et kursus i astronomiske observationelle og eksperimentelle teknikker.

3) Moderne sprog: Kandidaten skal kunne oversætte begge veje mellem fremmedsproget og dansk.

4) De klassiske fag: I græsk og latin skal kandidaten kunne oversætte begge veje mellem henholdsvis græsk og latin og dansk.

5) Religion: Kandidaten skal kunne læse klassiske tekster på originalsproget i én religion.

6) Idræt: Kandidaten skal have gennemført et gymnasiedidaktisk kursus i teori- og praktikkobling.

7) De kunstneriske fag: Kandidaten skal have sikker viden om og bred erfaring med fagets praktiske discipliner og redskaber samt have sikker viden om fagets historie og teorier.

Stk. 3. Kandidater, der ved et universitet eller universitetscenter har bestået et yderligere gymnasie- eller hf-fag, som efter studieordningsbestemmelserne har en varighed på mindst 1½ årsværk, svarende til 90 ECTS-point, opnår tillige faglig kompetence i dette fag, når betingelserne i stk. 1 og 2 er opfyldt.

Stk. 4. En kandidat med faglig kompetence i mindst to af fagene biologi, fysik og kemi har tillige faglig kompetence i teknikfag. Endvidere har en kandidat med faglig kompetence i fysik eller kemi på grundlag af en civilingeniøruddannelse tillige faglig kompetence i teknikfag.

Stk. 5. Kandidater med afsluttende eksamen fra Det Kgl. Kunstakademis Afdeling for Teori og Formidling har faglig kompetence i billedkunst, når betingelserne i stk. 1 er opfyldt.

Bilag 2

Bilag 2

Tilsyn med og vurdering af lærere i prøveansættelse

1. Prøveansættelsen

En kandidat, der, i medfør af § 19, stk. 2, supplerer sin uddannelse gennem en prøveansættelse, er selv ansvarlig for at skaffe sig denne ansættelse ved en gymnasieskole eller et hf-kursus. Hvis kandidaten har flere fag, fordeles undervisningstiden jævnt mellem disse. Ved prøveansættelsens begyndelse underretter kandidaten Undervisningsministeriet om ansættelsen.

2. Tilsynet

Ministeriet udpeger en sagkyndig, der aflægger mindst to besøg hos den prøveansatte. Herudover er der løbende kontakt mellem kandidaten og den sagkyndige.

3. Faglig og pædagogisk vurdering

Ud over de særlige faglige kvalifikationer og den pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen skal følgende elementer indgå i bedømmelsen af kandidaten

a) Formidlingen på dansk.

b) Beherskelsen af faglig og kulturel perspektivering.

c) Kendskab til dansk fagterminologi.

d) I naturvidenskabelige fag: Laboratoriekendskab og øvelser.

e) I sprogfagene: Beherskelsen af det kontrastive element oversættelse til og fra dansk.

4 . Vurderingen ved periodens slutning

Den endelige vurdering sker i slutningen af undervisningsåret på grundlag af den sagkyndiges overværelse af mindst to undervisningstimer hos den prøveansatte samt en faglig samtale mellem sagkyndig og kandidat.

5 . Indstilling til Undervisningsministeriet

Den sagkyndige giver en begrundet indstilling til ministeriet med anbefaling om tildeling eller ikke tildeling af undervisningskompetence til kandidaten. Anbefales kompetencen ikke, ledsages indstillingen af en udførlig begrundelse. Kandidaten skal have lejlighed til at udtale sig om indstillingen, før ministeriet træffer den endelige afgørelse.

Kapitel 2

Pædagogikum

Kapitel 2

Pædagogikum

Ansættelse i uddannelsesstilling, uddannelsens mål mv.

§ 2. Rektor/forstander kan tildele faglig kompetence til en kandidat fra et universitet eller anden højere uddannelsesinstitution, selv om kandidaten ikke har bestået sin eksamen i et gymnasie- eller hf-fag, hvis vedkommende har opnået de kvalifikationer, der er nævnt i § 1, stk. 1 og 2.

Bilag 3

Bilag 3

BEVIS FOR

PÆDAGOGIUM

Jf. bekendtgørelse nr. 242 af 31. marts 2004 om undervisningskompetence i de almene gymnasiale uddannelser

Navn

CPR.nr

Har gennemført pædagogikum i <> (hovedfag) og <> (bifag/sidefag)

, den

ansættelsesskole/kursus

rektor/forstander

Navn

Tildeles herved undervisningskompetence i fagene <fag> og <fag> i gymnasieskolen i henhold til § 20, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 833 af 8. oktober 2003 lov om gymnasiet m.v., og ved kurser til højere forberedelseseksamen i henhold til § 31, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 864 af 23. oktober 2003 af lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v.,

, den

Undervisningsministeriet v. den tilsynsførende

Karakter for den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, jf. § 18, stk. 1, nr. 1

Pædagogikumudtalelse, jf. § 18, stk. 1, nr. 2

Kursusleder

Tilsynsførende

Uddannelsesplanen, jf. § 18, stk. 1, nr. 3

Kursusleder

Tilsynsførende

Kapitel 3

Forskellige bestemmelser

Kapitel 3

Forskellige bestemmelser

§ 3. Amtsrådet kan ansætte en kandidat i en uddannelsesstilling, jf. § 6, ved et gymnasium, et studenterkursus, et hf-kursus eller et voksenuddannelsescenter (VUC) med henblik på at gennemføre den pædagogiske uddannelse (pædagogikum) i alle kandidatens gymnasierelevante fag, hvori kandidaten af rektor eller forstander har fået tildelt faglig kompetence i henhold til reglerne i kapitel 1.

Stk. 2. Rektor/forstander meddeler straks Undervisningsministeriet om ansættelse af en kandidat i en uddannelsesstilling. Ændringer i eller ophør af ansættelsesforholdet meddeles ministeriet med angivelse af årsagen hertil. Undervisningsministeriet kan fastsætte formkrav til indberetningen.

Kapitel 4

Ikrafttræden og overgangsordning

Kapitel 4

Ikrafttræden og overgangsordning

§ 4. Amtsrådet dimensionerer antallet af uddannelsesstillinger i overensstemmelse med behovet for færdiguddannede lærere i de enkelte fag i amtet og i amterne som helhed. Amtsrådene sikrer, at der dimensioneres uddannelsesstillinger til hele gymnasiets og hf´s fagrække.

§ 5. Målet med pædagogikum er, at kandidaten opnår

1) Undervisningsfærdighed, herunder indsigt og færdighed i at

a) planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen med inddragelse af læremidler, it, av-midler, studiecentre og udadrettede aktiviteter,

b) anvende forskellige fagdidaktiske principper og forskellige undervisnings- og arbejdsformer,

c) indkredse elevernes forudsætninger og forventninger til undervisningen,

d) understøtte elevernes forskellige læringsstrategier,

e) samarbejde med eleverne om tilrettelæggelsen af det mundtlige og skriftlige arbejde i faget,

f) planlægge og gennemføre forskellige evaluerings- og prøveformer,

g) indgå i vejlednings- og supervisionsprocesser,

h) samarbejde med andre lærere om undervisningen i de enkelte fag, på tværs af fagene og i relation til skolen som helhed for at styrke sammenhængen og progressionen for eleverne og

i) planlægge, gennemføre og evaluere faglige og pædagogiske udviklingsaktiviteter i fagene og i forhold til skolens samlede aktiviteter og målsætning.

2) Viden om gymnasiet og hf som skoleformer, herunder om

a) regelgrundlaget for arbejdet som lærer og om beslutningsprocesserne på et gymnasium, studenterkursus, hf-kursus og VUC og

b) pædagogisk udvikling samt skole- og organisationsudvikling.

3) Viden om teoretisk pædagogik (almenpædagogik og fagdidaktik), herunder evne til kritisk refleksion over egen undervisningspraksis og dennes sammenhæng med teoretisk-pædagogiske overvejelser.

4) Indsigt i uddannelsernes samspil med det omgivende samfund.

§ 6. For kandidater med mere end 1 fag fra gymnasiets og hf´s fagrække varer uddannelsesstillingen 2 år og omfatter

1) Sidefagssupplering i gymnasie- og hf-faglige discipliner (700 arbejdstimer).

2) Praktisk og teoretisk pædagogikum i hvert af de fag, der er omfattet af ansættelsen, jf. § 3, stk. 1, (2660 arbejdstimer, heraf ca. 1320 arbejdstimer, der er forbundet med undervisning i egne klasser/hold eller tilsvarende selvstændig undervisning i fagene).

Stk. 2. For kandidater med 1 fag og for andre kandidater, der ikke skal gennemføre sidefagssupplering, jf. stk. 1, nr. 1, varer uddannelsesstillingen 1 år og omfatter: Praktisk og teoretisk pædagogikum (1680 arbejdstimer, heraf ca. 1030 arbejdstimer, der er forbundet med undervisning i vejleders klasser, jf. § 10) og undervisning i egne klasser/hold eller tilsvarende selvstændig undervisning i faget.

Stk. 3. En kandidat med faglig kompetence efter § 1, der som årsvikar på gymnasialt niveau har undervist mindst 700 arbejdstimer i sit bi- eller sidefag samt har gennemført et fuldt forløb i faget, er fritaget for sidefagssupplering.

Stk. 4. Den tidsmæssige placering efter §§ 10-14 og § 16 fraviges for kandidater i en 1-årig uddannelsesstilling.

Stk. 5. En kandidat kan under uddannelsesstillingens forløb i særlige tilfælde pålægges anden relevant faglig supplering uden for uddannelsesstillingen.

§ 7. Undervisningsministeriet fører tilsyn med uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførelse. Undervisningsministeriet beskikker pr. kandidat en tilsynsførende og eventuelt en bi-tilsynsførende, jf. stk. 2. Den tilsynsførende fører tilsyn med hele uddannelsesforløbet for den enkelte kandidat, herunder

1) følger kandidatens undervisning ved 4 besøg, jf. dog stk. 3,

2) godkender ved 1. besøg, på baggrund af fornøden dokumentation for gennemført uddannelse (eksamensbevis, subsidiært udskrift af eksamensprotokol og forhåndsgodkendelse af speciale) en uddannelsesplan, jf. § 8, stk. 1, nr. 1, for kandidaten,

3) afgør sammen med kursuslederen, jf. § 8, og den eventuelle bi-tilsynsførende, jf. stk. 2, om kandidaten skal have relevant faglig supplering,

4) afgør sammen med kursuslederen, jf. § 8, og den eventuelle bi-tilsynsførende, jf. stk. 2, om kandidaten har bestået første år af praktisk pædagogikum, jf. § 11,

5) godkender temaet for og deltager i vurderingen af det afsluttende projekt, jf. § 14,

6) udfærdiger pædagogikumudtalelsen, jf. § 18, på grundlag af udkast fra kursuslederen, jf. § 8, og

7) har indsigt i kandidatens pensum i almenpædagogik og fagdidaktik.

Stk. 2. Undervisningsministeriet kan for at sikre faglig dækning af en kandidats fagkombination beskikke en bi-tilsynsførende, der bistår kursuslederen og den tilsynsførende ved udfærdigelse af udtalelsen, jf. § 18, og når der træffes afgørelse om, hvorvidt kandidaten er bestået eller ej. Den bi-tilsynsførende følger normalt kandidatens undervisning ved 2. og 4. besøg.

Stk. 3. Rektor/forstander kan efter indstilling fra den tilsynsførende beslutte, at der skal aflægges mere end 4 besøg.

§ 8. Rektor/forstander udpeger en kursusleder, der har ansvar for planlægning og koordinering af kandidatens samlede uddannelsesforløb. Kursuslederen

1) udarbejder og ajourfører løbende uddannelsesplanen, jf. stk. 2, i samarbejde med kandidaten samt sikrer planens gennemførelse,

2) sender uddannelsesplanen til den tilsynsførende senest 14 dage før hvert besøg,

3) følger kandidatens undervisning,

4) afgør sammen med ministeriets tilsynsførende og den eventuelle bi-tilsynsførende, jf. § 7, stk. 1, nr. 4, om kandidaten har bestået første år af praktisk pædagogikum, jf. § 11,

5) deltager i vurderingen af det afsluttende projekt, jf. § 14,

6) udfærdiger udkast til pædagogikumudtalelsen, jf. § 18, og

7) har indsigt i kandidatens pensum i almenpædagogik og fagdidaktik.

Stk. 2. Uddannelsesplanen skal senest ved afgivelse af udkast til pædagogikumudtalelsen som minimum indeholde følgende

1) program for kandidatens eventuelle faglige supplering,

2) kandidatens progression i praktikken,

3) forløb af kandidatens egenundervisning,

4) andre pædagogiske aktiviteter på skolen.

§ 9. Rektor/forstander udpeger i alle kandidatens gymnasierelevante fag en eller flere vejledere med undervisningskompetence. Vejlederne skal under praktisk pædagogikum yde kandidaten faglig og pædagogisk vejledning og derved medvirke til, at kandidaten når uddannelsesmålene.

Stk. 2. Rektor/forstander kan udpege yderligere vejledere til at forestå særlige vejledningsopgaver.

Praktisk pædagogikum

§ 10. Første år af praktisk pædagogikum består af praktisk undervisning i alle kandidatens gymnasierelevante fag, der er omfattet af uddannelsesstillingen, i klasser eller på hold. Praktikklassernes lærere i de pågældende fag er vejledere, jf. § 9, for kandidaten.

Stk. 2. Det samlede antal undervisnings- og observationstimer er ca. 180 klokketimer, svarende til i alt ca. 480 arbejdstimer, fordelt ligeligt mellem kandidatens fag.

Stk. 3. Som et led i praktisk pædagogikum skal kandidaten deltage i generelle pædagogiske opgaver på skolen i et omfang svarende til ca. 130 arbejdstimer.

§ 11. Grundlaget for afgørelsen af, om kandidaten har bestået første år af praktisk pædagogikum, jf. § 7, stk. 1, nr. 4, og § 8, nr. 4, er en vurdering af kandidatens samlede standpunkt i praktisk undervisning og af kandidatens undervisning ved tilsynsførendes sidste besøg i 2. semester.

Stk. 2. Hvis der ikke er enighed om, hvorvidt kandidaten har bestået, træffes den endelige afgørelse af ministeriets tilsynsførende.

§ 12. Det er en forudsætning for, at kandidaten kan fortsætte i uddannelsesstillingens andet år, at vedkommende har bestået første år af kursus i praktisk pædagogikum.

Stk. 2. Endvidere skal kandidaten normalt have bestået sidefagssupplering, jf. § 6, stk. 1, nr. 1, inden påbegyndelsen af andet år og senest inden 4. tilsynsbesøg.

§ 13. Andet år af praktisk pædagogikum består af undervisning i egne klasser eller på egne hold og udarbejdelse af afsluttende projektopgave, jf. § 14.

Stk. 2. En del af kandidatens undervisning i egne klasser eller på egne hold skal gøres til genstand for supervision af en vejleder, jf. § 9, i form af en kombination af observation og efterfølgende samtale mellem kandidat og vejleder om undervisningen sammenholdt med målene i § 5.

§ 14. Kandidaten udarbejder i 4. semester en afsluttende projektopgave, hvis tema vælges af kandidaten og godkendes af den tilsynsførende, jf. § 7, stk. 1, nr. 5. Projektopgaven skal tage udgangspunkt i kandidatens undervisning og skal rumme elementer af fagdidaktik. Arbejdet med projektopgaven er normeret til 37 arbejdstimer. Besvarelsen afleveres til kursuslederen og til den tilsynsførende senest 2 uger før den tilsynsførendes afsluttende besøg.

Stk. 2. Besvarelsen af projektopgaven vurderes af den tilsynsførende og kursuslederen. Vurderingen indgår i den endelige udtalelse, jf. § 18. Ved bedømmelsen lægges der vægt på kandidatens evne til at beskrive og reflektere over egen undervisning.

Teoretisk pædagogikum

§ 15. Teoretisk pædagogikum består af kurser i

1) fagdidaktik og

2) almenpædagogik.

Stk. 2. Undervisningen i teoretisk pædagogik tilrettelægges som en kombination af internat- og eksternatkurser samt it-baseret fjernundervisning og har de mål, der er beskrevet i bilag 1. Kurserne har for kandidater med to fag et samlet omfang på ca. 530 arbejdstimer inklusive forberedelse og er fordelt på første og andet år af uddannelsesstillingen. For kandidater med ét fag har kurserne et samlet omfang på ca. 470 arbejdstimer og for kandidater med tre fag ca. 590 arbejdstimer.

§ 16. Teoretisk pædagogikum afsluttes med en skriftlig prøve ved slutningen af 3. semester. Prøven, der har en varighed af 1 uge, indeholder almenpædagogiske og fagdidaktiske elementer.

Stk. 2. Besvarelsen af opgaven ved prøven bedømmes efter 13-skalaen, jf. reglerne i bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

Stk. 3. Bedømmelsen foretages af to af Undervisningsministeriet beskikkede censorer. Ved bedømmelsen lægges der vægt på kandidatens evne til at fremstille, selvstændigt anvende og kritisk vurdere almenpædagogiske og fagpædagogiske begreber, teorier og metoder. Endvidere lægges vægt på kandidatens evne til at reflektere over lærersamarbejde og skole- og organisationsudvikling.

§ 17. Undervisningsministeriet stiller opgaven til prøven efter § 16. Forslag til opgaven udarbejdes af en opgavekommission, der nedsættes af ministeriet.

Stk. 2. Rektor/forstander indstiller en kandidat til prøven og er ansvarlig for de praktiske forhold i forbindelse med prøven.

Stk. 3. En kandidat, der er forhindret i at deltage i prøven på grund af sygdom eller fravær, der er godkendt af rektor/forstander, kan af rektor/forstander genindstilles til prøve.

Bevis

§ 18. Rektor udsteder et bevis for gennemført pædagogikum. Bevis for gennemført pædagogikum skal udarbejdes ved anvendelse af den formular, der er optaget som bilag 3 til denne bekendtgørelse. Beviset indeholder

1) Karakteren for den i § 16 nævnte prøve.

2) En samlet udtalelse (pædagogikumudtalelse) om kandidatens kompetencer, jf. § 5, således at beviset giver udtryk for kandidatens evne til at

a) planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen,

b) forbinde undervisningspraksis og teoretiske pædagogiske overvejelser og

c) samarbejde om undervisningen og de øvrige opgaver på skolen.

3) En beskrivelse af de elementer, kandidaten har gennemført i uddannelsen, jf. uddannelsesplanen.

Stk. 2. Pædagogikumudtalelsen skal tillige inddrage den afsluttende projektopgave, jf. § 14.

Stk. 3. Rektor/forstander udleverer beviset til kandidaten snarest efter tilsynsførendes afsluttende besøg.

Stk. 4. Gennem udstedelse af bevis tildeles kandidaten undervisningskompetence.

§ 19. Undervisningsministeriet kan tildele undervisningskompetence i et eller flere fag til personer med en udenlandsk kandidateksamen, når kandidaterne

1) har undervisningskompetence på et tilsvarende niveau i det pågældende land,

2) opfylder kravene i § 1 og

3) har gennemført kursus i fagdidaktik, jf. bilag 1, nr. 1.

Stk. 2. For kandidater, der er omfattet af EU-retten, herunder EØS-aftalen, 1) og som har undervisningskompetence på et tilsvarende niveau i det pågældende land, kan ministeriet enten tildele undervisningskompetence umiddelbart eller, hvis det vurderes, at ansøgerens uddannelseskvalifikationer afviger væsentligt fra kravene i § 1, give ansøgeren valget mellem

1) at aflægge prøve i de faglige discipliner og/eller stofområder, der anvises af ministeriet eller

2) at søge midlertidig ansættelse (prøvetid) ved et gymnasium eller et hf-kursus. Ansættelsen skal vare 1 undervisningsår, være i mindst 2/3 stilling og omfatte deltagelse i kursus i fagdidaktik, jf. bilag 1, nr. 1. Ministeriet fører tilsyn med kandidaten og vurderer ved periodens slutning kandidatens undervisning med henblik på tildeling af undervisningskompetence, jf. bilag 2.

§ 20. Undervisningsministeriet kan efter indstilling fra rektor/forstander tildele en kandidat, der har gennemført pædagogikum, undervisningskompetence i et efterfølgende erhvervet sidefag eller bifag, hvori vedkommende ikke har pædagogikum, hvis kandidaten opfylder betingelserne i § 1, og hvis kursus i fagdidaktik, jf. bilag 1, nr. 1, er gennemført i faget.

Stk. 2. En kandidat med undervisningskompetence i de tre fag matematik, fysik og kemi har tillige undervisningskompetence i naturfag. En kandidat med undervisningskompetence i fysik og kemi har tillige undervisningskompetence i faget fysik-kemi.

Stk. 3. En kandidat med undervisningskompetence i mindst to af fagene biologi, fysik og kemi har tillige undervisningskompetence i teknikfag. Endvidere har en kandidat med undervisningskompetence i fysik eller kemi på grundlag af en civilingeniøruddannelse tillige undervisningskompetence i teknikfag.

Stk. 4. En kandidat, der har pædagogikum i de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen eller højere teknisk eksamen, har undervisningskompetence i de almene gymnasiale uddannelser, når vedkommende opfylder betingelserne for faglig kompetence i faget eller fagene samt har gennemført kursus i fagdidaktik, jf. bilag 1, nr. 1, i de(t) pågældende fag.

Stk. 5. En kandidat i en uddannelsesstilling, der har gennemført voksenunderviseruddannelsens teoretiske del efter reglerne i bekendtgørelse om uddannelse af voksenundervisere eller en anden pædagogisk uddannelse af mindst samme omfang ved en videregående uddannelsesinstitution, kan tildeles undervisningskompetence, uden at vedkommende i uddannelsesstillingen har gennemført kursus i almenpædagogik og fælleskursus i fagdidaktik og almenpædagogik, jf. bilag 1, nr. 2 og 3. Timetallet for kandidatens egenundervisning øges svarende til det normerede timetal for delkurserne i almen pædagogik i teoretisk pædagogikum og opgaveskrivningen (ca. 335 timer), jf. bilag 1, samt med et timetal svarende til praktikdelen i voksenunderviseruddannelsen. Er praktikdelen gennemført i en gymnasial uddannelse, kan timetallet i praktisk pædagogikum reduceres med et timetal svarende til den gennemførte praktik.

Stk. 6. En kandidat med faglig kompetence efter § 1, der har betydelig undervisningserfaring i faget på gymnasialt eller højere niveau, kan tildeles undervisningskompetence, når vedkommende har gennemført kursus i fagdidaktik, jf. bilag 1, nr. 1.

§ 21. Ud over kandidater efter kapitel 2 og § 20 kan amtsrådet foretage tidsbegrænset ansættelse af andre personer uden undervisningskompetence, hvis det hverken efter stillingsopslag eller på anden måde er muligt at få undervisningen varetaget af en lærer med undervisningskompetence. Ansættelsen kan ske for højst 1 undervisningsår.

Stk. 2. Fornyelse af en tidsbegrænset ansættelse af en lærer uden undervisningskompetence efter stk. 1, kan ske under forudsætning af, at det fortsat ikke er muligt at få undervisningen varetaget af en lærer med undervisningskompetence. Hvis læreren ikke har faglig kompetence, er det endvidere en forudsætning, at vedkommende i ansættelsesperioden har gennemført faglig supplering i undervisningsfaget eller kan dokumentere studiemæssige fremskridt i form af beståede prøver eller lignende.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, hvis rektor eller forstander lader en fastansat lærer varetage undervisning i et fag, hvori den pågældende lærer ikke har undervisningskompetence.

§ 22. For så vidt angår offentlige gymnasieskoler, studenterkursus og hf-kurser i Bornholms, Københavns og Frederiksberg Kommuner træder kommunalbestyrelsen i amtsrådets sted i de i denne bekendtgørelse nævnte sammenhænge.

Stk. 2. For så vidt angår statslige kurser, herunder hf-kurser tilknyttet private seminarier eller CVU´er, udøver undervisningsministeren de beføjelser, der i denne bekendtgørelse er tillagt amtsrådet.

Stk. 3. For så vidt angår private gymnasieskoler, studenterkurser og hf-kurser træder den private institutions bestyrelse i amtsrådets sted i de i denne bekendtgørelse nævnte sammenhænge.

§ 23. Rektors eller forstanders afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Klager over proceduremæssige fejl i forbindelse med prøven efter §§ 16 og 17 kan dog indbringes for Undervisningsministeriet af kandidaten. Klagen skal være ministeriet i hænde senest 2 uger efter, at bedømmelsen er meddelt den pågældende. Ministeriet kan ikke ændre bedømmelsen, men kan træffe afgørelse om, at

a) prøveresultatet opretholdes, eller

b) prøven annulleres, og at kandidaten dermed får adgang til at aflægge ny prøve.

§ 24. Undervisningsministeren kan dispensere fra bekendtgørelsen i særlige tilfælde.

§ 25. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 2004 og har virkning for de kandidater, der ansættes i uddannelsesstillinger den 1. august 2004 eller senere, og for de tilsynsførende og bi-tilsynsførende, der udpeges for skoleåret 2004/05 eller senere.

Stk. 2. Samtidigt ophæves bekendtgørelse nr. 477 af 18. juni 2002 om undervisningskompetence i de almene gymnasiale uddannelser (faglig kompetence og pædagogisk uddannelse og kompetence), der har fortsat anvendelse for de kandidater, der er ansat i uddannelsesstillinger før den 1. august 2004, indtil de pågældende har gennemført pædagogikum.

Stk. 3. § 24, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 477 af 218. juni 2002 om undervisningskompetence i de almene gymnasiale uddannelser (faglig kompetence og pædagogisk uddannelse og kompetence) finder anvendelse indtil videre for lærerkandidater ved Grønlands Gymnasiale Uddannelser.

Uddannelsesstyrelsen, den 31. marts 2004

Uffe Toudal Pedersen

Styrelsescef

/Kirsten Krogstrup

Bekendtgørelse om undervisningskompetence i de almene

gymnasiale uddannelser

(Faglig kompetence og pædagogisk uddannelse og kompetence)

I medfør af § 20, stk. 4, 6, 8 og 9 i lov om gymnasiet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 833 af 8. oktober 2003, § 31, stk. 4, 6, 8 og 9, i lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 23. oktober 2003, og § 20, stk. 4, i anordning nr. 108 af 17. februar 1992 om ikrafttræden for Grønland af lov om gymnasiet m.v. og af lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v., fastsættes

1) Reglerne for kandidater omfattet af EU-retten, herunder EØS-aftalen, er fastsat i medfør af bekendtgørelse nr. 178 af 17. marts 2003 om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark for statsborgere i De europæiske Fællesskaber med erhvervskompetencegivende videregående uddannelse af mindst 3 års varighed, jf. lov nr. 291 af 8. maj 1991 om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark for statsborgere i De Europæiske Fællesskaber og de nordiske lande samt bekendtgørelse nr. 806 af 7. september 1994 om udvidelse af anvendelsesområdet for lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark for statsborgere i De Europæiske Fællesskaber og de nordiske lande, jf. lov nr. 963 af 9. december 1992 om Danmarks tiltrædelse af aftale om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.