Legislator Case Law & Legislation
B20040018605 DK

Bekendtgørelse om eksamen for statsautoriserede revisorer

17 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (17)

Statutory Text (17 Articles)

Bekendtgørelse 2004 186 Historic

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

Bekendtgørelse 2004 186 Historic

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

Bekendtgørelse 2004 186 Historic

§ 1. Eksamen for statsautoriserede revisorer (revisoreksamen) aflægges for en af Revisorkommissionen nedsat eksamenskommission. Revisoreksamen består af en skriftlig og en mundtlig prøve.

Bekendtgørelse 2004 186 Historic

§ 2. For at kunne indstille sig til den skriftlige prøve kræves

1) at revisorkandidateksamen (cand. merc. aud.) er bestået,

2) at der højst er gået 8 år efter udløbet af det kalenderår, hvori revisorkandidateksamen er bestået, og

3) deltagelse i mindst 3 år efter det fyldte 18. år i udførelse af opgaver, der vedrører revision af årsrapporter eller tilsvarende regnskabsrapporteringer i en statsautoriseret revisionsvirksomhed, og således at mindst 2 år er foregået efter at revisorkandidatuddannelsen er bestået.

Stk. 2. Revisorkommissionen kan tillade, at indstilling til skriftlig del af revisoreksamen kan ske mere end 8 år efter den i stk. 1, nr. 2, fastsatte periode. Det er dog en betingelse, at efterfølgende indstillinger sker de to på hinanden følgende år.

Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan undtage fra bestemmelsen i stk. 1, nr. 3.

Bekendtgørelse 2004 186 Historic

Kapitel 3

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Bekendtgørelse 2004 186 Historic

Kapitel 3

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Bekendtgørelse 2004 186 Historic

§ 3. For at kunne deltage i den mundtlige prøve ved revisoreksamen kræves, at den skriftlige prøve er bestået. Indstilling til den mundtlige prøve skal ske senest 3 år efter, at den skriftlige prøve er bestået. Revisorkommissionen kan undtage herfra.

Stk. 2. Ingen, der 3 gange har påbegyndt den skriftlige eller den mundtlige prøve, kan påny indstille sig til denne prøve. Revisorkommissionen kan i særlige tilfælde undtage herfra.

Bekendtgørelse 2004 186 Historic

§ 4. Revisoreksamen omfatter en skriftlig prøve, der efter Revisorkommissionens bestemmelse består af en eller flere skriftlige opgaver, der besvares i løbet af 2 på hinanden følgende eksamensdage. Eksamen omfatter endvidere en mundtlig prøve. Den skriftlige og mundtlige prøve skal godtgøre kandidaternes praktiske duelighed inden for de områder, som henhører under statsautoriserede revisorers virkefelt herunder opgaveaccept, opgavens planlægning og udførelse, erklæringer og beretninger, vurdering af regnskabssystemer og risikostyring, koncernregnskaber, regnskabsanalyse, kriseramte virksomheder, generationsskifte, dødsboer, familieretlige formueforhold, rådgivning og assistance indenfor regnskabs- og skattespørgsmål, finansieringsforhold, værdiansættelser, køb og salg af virksomheder, rentabilitetsanalyser samt undersøgelser i forbindelse med rationalisering og administrativ organisation.

Stk. 2. Revisorkommissionen fastsætter de nærmere regler om fremgangsmåden vedrørende den skriftlige og den mundtlige prøve.

Bekendtgørelse 2004 186 Historic

§ 5. Der gives særskilt bedømmelse af den skriftlige og mundtlige prøve.

Stk. 2. Ved den skriftlige prøve anvendes bedømmelsen ”bestået” eller ”ikke bestået” og ved mundtlig prøve anvendes 13-skalaen.

Stk. 3. For at bestå eksamen kræves, at der ved den skriftlige prøve er opnået bedømmelsen ”bestået”, og ved den mundtlige prøve kræves, at der er opnået mindst karakteren 6.

Bekendtgørelse 2004 186 Historic

§ 6. Eksamen afholdes én gang om året.

Stk. 2. Ansøgning om at indstille sig til eksamen indgives til Revisorkommissionen i en af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsat form. Med mindre andet bestemmes, skal ansøgning om at indstille sig til den skriftlige og mundtlige prøve være modtaget i Revisorkommissionen senest den 1. juni det pågældende år. Ansøgning om alene at indstille sig til den mundtlige prøve skal være modtaget i Revisorkommissionen senest den 1. oktober det pågældende år.

Stk. 3. Framelding fra skriftlig prøve skal være modtaget i Revisorkommissionen senest den 1. august det pågældende år. Senere framelding, der ikke skyldes dokumenterede særlige forhold såsom egen sygdom eller dødsfald i nærmeste familie, vil blive regnet som et forsøg ved den skriftlige prøve.

Stk. 4. Anmodning om dispensation fra § 2, stk. 1, nr. 2, samt § 3, stk. 2, skal være modtaget i Revisorkommissionen senest den 1. maj det pågældende år.

Bekendtgørelse 2004 186 Historic

§ 7. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udnævner efter indstilling fra Revisorkommissionen eksaminatorer til de skriftlige og mundtlige prøver.

Stk. 2. Skriftlige prøver bedømmes af en eksaminator samt mindst 2 censorer. Mundtlige prøver bedømmes af en eksaminator samt mindst 3 censorer.

Stk. 3. Revisorkommissionens medlemmer deltager som censorer ved bedømmelsen af de skriftlige og mundtlige prøver. De medlemmer af Revisorkommissionen, der er registrerede revisorer, kan dog ikke deltage ved bedømmelsen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan efter indstilling fra Revisorkommissionen udnævne yderligere censorer til bedømmelsen af de skriftlige og mundtlige prøver.

Bekendtgørelse 2004 186 Historic

§ 8. For bestået eksamen udfærdiges eksamensbevis.

Bekendtgørelse 2004 186 Historic

§ 9. Klage over en skriftlig eller mundtlig prøve, indgives af kandidaten til formanden for Revisorkommissionen. Klagen, der skal være skriftlig og begrundet, skal være modtaget senest 2 uger efter, at resultatet af den pågældende prøve er bekendtgjort.

Stk. 2. Eksaminator og censorer kan efter en fornyet overvejelse beslutte at ændre eller fastholde den oprindelige bedømmelse. De kan endvidere i samråd med formanden for eksamenskommissionen vedtage at ophæve eksaminationen og lade en ny eksamination afholde, såfremt kandidaten er indforstået hermed.

Stk. 3. Behandlingen af klagen skal være afsluttet og resultatet meddelt klageren gennem Revisorkommissionens formand senest 1 måned efter modtagelsen af klagen.

Bekendtgørelse 2004 186 Historic

§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. marts 2004.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, den 22. marts 2004

Niels Henrik Englev

/Niels Anker Ring

Bekendtgørelse 2004 186 Historic

Bekendtgørelse om eksamen for statsautoriserede revisorer

I medfør af § 9, stk. 5, i lov nr. 302 af 30. april 2003 om statsautoriserede og registrerede revisorer, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →