Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kommunens tilskud til brug for dagtilbud til børn, forældrenes egenbetaling og friplads m.v.
Statutory Text (3 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 890 af 6. november 2003 om kommunens tilskud til brug for dagtilbud til børn, forældrenes egenbetaling og friplads m.v. foretages følgende ændringer
1. § 10, stk. 4, affattes således
» Stk. 4. Ved brug af dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen betaler forældrene forskellen mellem opholdskommunens samlede tilskud (inkl. udligningstilskud, ekstra tilskud til forældrene, fripladstilskud og søskendetilskud) og bruttodriftsudgiften pr. plads i det benyttede dagtilbud i udførerkommunen.«
2. I § 13, stk. 2, ændres »kap. 1, 2 og 3« til: »kap. 1-3 og 6«.
3. I § 19, stk. 1, 3. pkt., ændres »kap. 1-3 og 5« til: »kap. 1-3 og § 13, stk. 1«.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 20. marts 2004 og har virkning fra 1. januar 2004.
Socialministeriet, den 5. marts 2004
Henriette Kjær
/Kirsten á Rogvi
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kommunens tilskud til brug for dagtilbud til børn, forældrenes egenbetaling og friplads m.v.