Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indførsel af fødevarer m.v. med særlige restriktioner
Statutory Text (3 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 55 af 5. februar 2004 om indførsel af fødevarer m.v. med særlige restriktioner, som ændret ved bekendtgørelse nr. 120 af 25. februar 2004, foretages følgende ændringer
1. I titelnoten ændres følgende
1) Efter »Kommissionens beslutning 2002/794/EF af 11. oktober 2002 om beskyttelsesforanstaltninger over for fjerkrækød, fjerkrækødprodukter og fjerkrækødtilberedninger til konsum, der importeres fra Brasilien (EF-Tidende 2002 L 276 s. 66), « indsættes: »senest ændret ved Kommissionens beslutning 2004/198/EF af 27. februar 2004 (EF-Tidende 2004 L 64 s. 39), «.
2) »og Kommissionens beslutning 2004/ /EF om visse beskyttelsesforanstaltninger i relation til højpatogen aviær influenza i USA. « ændres til: », Kommissionens beslutning 2004/187/EF af 24. februar 2004 om beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza i USA (EF-Tidende 2004 L 57 s. 35) og Kommissionens beslutning 2004/ /EF af 11. marts 2004 om beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza i Canada. «.
2. § 7, s tk. 2, affattes således
» Stk. 2. Grænsedyrlægen skal udtage prøver af 20 pct. af partier med fjerkrækød og fødevarer fremstillet af eller med fjerkrækød med oprindelse i eller afsendt fra Brasilien. Prøverne udtages til kontrol for indhold af antimikrobielle stoffer, navnlig nitrofuraner og deres metabolitter for at sikre, at de pågældende produkter ikke er sundhedsfarlige for mennesker. «
3. § 8a, stk. 4, affattes således
» Stk. 4. I de veterinærcertifikater, der ledsager de i stk. 3 nævnte partier, skal følgende fremgå, alt efter hvilken art, der er tale om: »Fersk fjerkrækød/ Fersk kød af strudsefugle/ Fersk kød af vildtlevende fjervildt/ Fersk kød af opdrættet fjervildt/ Kødprodukt af fjerkræ, strudsefugle, opdrættet fjervildt eller vildtlevende fjervildt/ Tilberedt kød af fjerkræ, strudsefugle, opdrættet fjervildt eller vildtlevende fjervildt stammende fra fugle, der er slagtet inden den 27. januar 2004 og i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1 i beslutning 2004/187/EF. «. Det ikke gældende skal være overstreget. «
4. Efter § 8a indsættes
»§ 8b. Det er forbudt at indføre fersk kød af fjerkræ, strudsefugle og opdrættet og vildtlevende fjervildt, kødprodukter og tilberedt kød bestående af eller indeholdende kød af ovennævnte arter samt konsumæg, med oprindelse i eller afsendt fra Canada.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for kødprodukter bestående af eller indeholdende kød af fjerkræ, strudsefugle og opdrættet og vildtlevende fjervildt, når det i kødprodukterne anvendte kød har gennemgået en af følgende behandlinger
1) Behandling i hermetisk lukket beholder til F o -værdi på mindst 3,00 (helkonserves).
2) Varmebehandling til der opnås mindst 70 0 C overalt i kødet under kødvarens forarbejdning.
Stk. 3. Stk. 1 gælder ikke for fersk kød af fjerkræ, strudsefugle og opdrættet og vildtlevende fjervildt samt kødprodukter og tilberedt kød bestående af eller indeholdende kød af ovennævnte arter på betingelse af, at kødet stammer fra fugle, der er slagtet inden den 17. februar 2004.
Stk. 4. I de veterinærcertifikater, der ledsager de i stk. 3 nævnte partier, skal følgende fremgå, alt efter hvilken art, der er tale om: »Fersk fjerkrækød/ Fersk kød af strudsefugle/ Fersk kød af vildtlevende fjervildt/ Fersk kød af opdrættet fjervildt/ Kødprodukt af fjerkræ, strudsefugle, opdrættet fjervildt eller vildtlevende fjervildt/ Tilberedt kød af fjerkræ, strudsefugle, opdrættet fjervildt eller vildtlevende fjervildt stammende fra fugle, der er slagtet inden den 17. februar 2004 og i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1 i beslutning 2004/ /EF. «. Det ikke gældende skal være overstreget.«
5. I § 19, stk. 1, nr. 1, efter »§ 8a, stk. 1 og 4 , « indsættes : »§ 8b, stk. 1 og 4,«.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 12. marts 2004.
Fødevaredirektoratet, den 11. marts 2004
P.D.V.
E.B.
Birgitte Povlsen
/Kirsten Falkum
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indførsel af fødevarer m.v. med særlige restriktioner