Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om statstilskud m.v. til produktionsskoler
Statutory Text (3 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1247 af 15. december 2003 om statstilskud m.v. til produktionsskoler foretages følgende ændringer
1. § 13, stk. 1, affattes således
»Skoleydelsen skal nedsættes forholdsmæssigt, hvis deltageren uden lovlig grund udebliver fra eller kommer for sent til produktionsskoleaktiviteten, herunder ikke aktivt deltager i
1) aftaler med vejlederen i forbindelse med udfærdigelse, justering eller opfyldelse af den individuelle forløbsplan eller
2) praktikforløb, som skolen skønner bidrager til opfyldelse af forløbsplanen. «
2. § 13, stk. 3, affattes således
» Stk. 3. Ved nedsættelse af skoleydelsen i henhold til stk. 1 runder skolen op til nærmeste 30 minutter regnet fra det fastsatte mødetidspunkt. «
3. I § 13 indsættes efter stk. 3 som nye stykker
»Stk. 4 . Ved nedsættelsen af skoleydelsen beregnes skoleydelsen pr. time ved at dividere skoleydelsen med det fastsatte ugentlige normaltimetal.
Stk. 5 . I forbindelse med optagelse på produktionsskolen underretter skolen deltageren om reglerne i stk. 1-4. «
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 21. februar 2004.
Undervisningsministeriet, den 10. februar 2004
P.M.V.
Lars Mortensen
Styrelseschef
/Johanne Marie Bjerre
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om statstilskud m.v. til produktionsskoler