Bekendtgørelse om optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalget den 13. juni 2004 af personer, der er statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union
Table of Provisions (38)
Statutory Text (38 Articles)
Kapitel 1
Betingelser for optagelse på valglisten
Kapitel 1
Betingelser for optagelse på valglisten
§ 1. Personer, der har valgret efter lovens § 3, stk. 1, nr. 3, og som ikke optages på valglisten i medfør af lovens § 14 a, stk. 2, optages efter anmodning på valglisten, såfremt de
1) senest mandag den 10. maj 2004 opfylder valgretsbetingelserne bortset fra aldersbetingelsen og betingelsen om, at den stat, hvori de er statsborgere, skal være en medlemsstat i Den Europæiske Union, jf. § 8, stk. 2,
2) indgiver anmodning (ansøgning) om optagelse på valglisten efter reglerne i §§ 2-5 og
3) afgørelse om optagelse på valglisten er truffet senest fredag den 28. maj 2004.
Stk. 2. Personer, der fra og med tirsdag den 11. maj 2004 til og med fredag den 28. maj 2004 ændrer status fra at opfylde valgretsbetingelserne efter lovens § 3, stk. 1, nr. 1, bortset fra aldersbetingelsen til at opfylde valgretsbetingelserne efter lovens § 3, stk. 1, nr. 3, bortset fra aldersbetingelsen og betingelsen om, at den stat, hvori de er statsborgere, skal være en medlemsstat i Den Europæiske Union, jf. § 8, stk. 2, optages efter anmodning på valglisten, såfremt de
1) senest fredag den 28. maj 2004 opfylder valgretsbetingelserne bortset fra aldersbetingelsen og betingelsen om, at den stat, hvori de er statsborgere, skal være en medlemsstat i Den Europæiske Union, jf. § 8, stk. 2,
2) indgiver anmodning (ansøgning) om optagelse på valglisten efter reglerne i §§ 2-5 og
3) afgørelse om optagelse på valglisten er truffet senest fredag den 28. maj 2004.
Kapitel 2
Indgivelse af ansøgning og ansøgningsfrist
Kapitel 2
Indgivelse af ansøgning og ansøgningsfrist
§ 2. Ansøgning om optagelse på valglisten indgives til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor ansøgeren på ansøgningstidspunktet er tilmeldt folkeregistret.
Stk. 2. Ansøgning kan indgives ved personlig henvendelse eller pr. post, telefax eller e-post. Ansøgning kan dog kun indgives pr. e-post, såfremt den kan indgives under de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, jf. § 41, stk. 3, i lov om behandling af personoplysninger og de i medfør af denne lov udstedte retsforskrifter herom.
Stk. 3. Ansøgning skal indgives senest mandag den 10. maj 2004, jf. dog stk. 4 og 5. Ansøgning kan tidligst indgives lørdag den 13. marts 2004.
Stk. 4. Personer, der er omfattet af § 1, stk. 1, men som er flyttet til Danmark senere end mandag den 3. maj 2004, eller som senere end denne dag har anmeldt flytningen til vedkommende kommunes folkeregister, eller som senere end denne dag har erhvervet statsborgerskab i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union eller i Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien eller Slovakiet, skal indgive ansøgning om optagelse på valglisten senest mandag den 17. maj 2004.
Stk. 5. Personer, der er omfattet af § 1, stk. 2, skal indgive ansøgning om optagelse på valglisten senest fredag den 28. maj 2004.
Kapitel 3
Ansøgningens indhold
Kapitel 3
Ansøgningens indhold
§ 3. Hvis en ansøgning indgives efter udløbet af de i § 2, stk. 3–5, nævnte frister, kan ansøgeren ikke optages på valglisten.
Kapitel 4
Behandling af ansøgningen
Kapitel 4
Behandling af ansøgningen
§ 4. Ansøgningen skal være dateret og underskrevet af ansøgeren, jf. dog stk. 5, og skal indeholde oplysning om ansøgerens
1) fulde navn,
2) personnummer,
3) statsborgerskab,
4) bopæl (adresse) i Danmark,
5) seneste bopæl (adresse) i den stat, hvori den pågældende er statsborger, (hjemlandet), jf. dog stk. 3 og § 5, stk. 2, samt oplysning om
6) i hvilken valgkreds, kommune eller afstemningsområde ansøgeren senest har været optaget på valglisten til Europa-Parlamentsvalg i hjemlandet, jf. dog stk. 3 og § 5, stk. 3.
Stk. 2. Ansøgningen skal tillige indeholde en erklæring om, at ansøgeren kun vil udøve sin valgret til Europa-Parlamentet i Danmark.
Stk. 3. Hvis ansøgeren ikke tidligere har haft bopæl i sit hjemland, skal ansøgningen indeholde oplysning herom. Hvis ansøgeren ikke tidligere har været optaget på valglisten til Europa-Parlamentsvalg i sit hjemland, skal ansøgningen ligeledes indeholde oplysning herom.
Stk. 4. Ansøgningen skal indgives på et ansøgningsskema, der er godkendt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Stk. 5. Såfremt ansøgningen indgives pr. e-post, skal ansøgerens navn anføres på det sted på ansøgningsskemaet, der er beregnet til ansøgerens underskrift.
Kapitel 5
Afgørelse vedrørende ansøgning om optagelse på
Kapitel 5
Afgørelse vedrørende ansøgning om optagelse på valglisten
§ 5. Hvis ansøgning ikke er indgivet i overensstemmelse med reglerne i § 4, kan ansøgeren ikke optages på valglisten, medmindre eventuelle mangler eller uoverensstemmelser er afhjulpet senest fredag den 28. maj 2004.
Stk. 2. Manglende oplysning om seneste bopæl (adresse) i hjemlandet, selv om ansøgeren tidligere har haft bopæl i sit hjemland, kan ikke bevirke, at ansøgningen ikke kan imødekommes, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. I tilfælde, hvor ansøgeren har oplyst, at pågældende tidligere har været optaget på valglisten til Europa-Parlamentsvalg i sit hjemland, men ikke er i stand til at give oplysning om, i hvilken valgkreds eller kommune eller afstemningsområde i hjemlandet vedkommende har været optaget på valglisten, kan ansøgningen imødekommes, såfremt ansøgeren tidligere har haft bopæl i sit hjemland og har givet oplysning om sin seneste bopæl (adresse) i hjemlandet.
Kapitel 6
Underretning af ansøgeren og hjemlandet
Kapitel 6
Underretning af ansøgeren og hjemlandet
§ 6. Kommunalbestyrelsen skal snarest muligt efter modtagelsen af en ansøgning undersøge, om den er indgivet rettidigt, jf. § 2, stk. 3-5, og i bekræftende fald tillige, om
1) ansøgeren senest mandag den 10. maj 2004, jf. § 1, stk. 1, henholdsvis fredag den 28. maj 2004, jf. § 1, stk. 2, er flyttet til Danmark og har anmeldt flytningen til folkeregistret, er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, jf. § 8, stk. 2, og ikke er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6,
2) ansøgeren er fyldt 18 år senest på valgdagen, samt om
3) ansøgningsskemaet er korrekt udfyldt og underskrevet af ansøgeren, herunder om de meddelte oplysninger om fulde navn, personnummer, statsborgerskab og bopæl (adresse) i Danmark og eventuelt seneste bopæl (adresse) i hjemlandet svarer til oplysningerne i Det Centrale Personregister (CPR).
Stk. 2. Hvis ansøgningsskemaet er mangelfuldt udfyldt, og disse mangler ikke umiddelbart kan afhjælpes, eller hvis der er væsentlige uoverensstemmelser mellem oplysningerne i ansøgningsskemaet og oplysningerne i CPR, skal kommunalbestyrelsen snarest muligt give ansøgeren skriftlig meddelelse herom med henblik på, at eventuelle mangler eller uoverensstemmelser kan blive afhjulpet henholdsvis berigtiget, eventuelt ved rettelser i CPR.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med skriftlig meddelelse efter stk. 2 gøre ansøgeren opmærksom på, at eventuelle mangler eller uoverensstemmelser skal være afhjulpet senest fredag den 28. maj 2004, for at ansøgeren kan optages på valglisten, jf. § 5, stk. 1.
Kapitel 7
Indberetning til CPR
Kapitel 7
Indberetning til CPR
§ 7. Hvis ansøgningen er indgivet til kommunalbestyrelsen i en anden kommune end den, hvor ansøgeren er tilmeldt folkeregistret på ansøgningstidspunktet, skal kommunalbestyrelsen snarest muligt videresende ansøgningen til denne kommune, der, såfremt ansøgningen er indgivet rettidigt til førstnævnte kommunalbestyrelse, skal behandle ansøgningen efter reglerne om rettidigt indgivne ansøgninger.
Kapitel 8
Gyldigheden af afgørelser om optagelse på valglisten
Kapitel 8
Gyldigheden af afgørelser om optagelse på valglisten
§ 8. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt en ansøger opfylder betingelserne for optagelse på valglisten, jf. §§ 1-5, jf. dog stk. 2. Opfylder en ansøger betingelserne for optagelse på valglisten, skal ansøgningen imødekommes. Afgørelsen skal træffes senest fredag den 28. maj 2004.
Stk. 2. Såfremt ansøgeren er statsborger i Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien eller Slovakiet, og såfremt den af disse stater, ansøgeren er statsborger i, på afgørelsestidspunktet endnu ikke er blevet medlem af Den Europæiske Union, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, hvorvidt ansøgeren vil opfylde betingelserne for optagelse på valglisten, jf. §§ 1-5, såfremt den stat, ansøgeren er statsborger i, bliver medlem af Den Europæiske Union senest på valgdagen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Kapitel 9
Underretning af herboende EU-borgere om valgret m.v.
Kapitel 9
Underretning af herboende EU-borgere om valgret m.v.
§ 9. Hvis der er indgivet ansøgning fra en person, der optages på valglisten i medfør af lovens § 14 a, stk. 2, giver kommunalbestyrelsen den pågældende meddelelse om, at optagelse på valglisten vil ske automatisk.
§ 10. I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om imødekommelse af en ansøgning om optagelse på valglisten, jf. § 8, eller om, at betingelserne herfor er opfyldt, såfremt den i § 8, stk. 2, nævnte betingelse opfyldes, underretter kommunalbestyrelsen skriftligt ansøgeren herom, jf. stk. 2 og 3.
Stk. 2. Underretningen til ansøgeren skal, ud over oplysning om ansøgerens optagelse på valglisten henholdsvis opfyldelse af betingelserne for optagelse, indeholde oplysning om
1) hvor længe afgørelsen gælder, jf. § 15, stk. 1 og 2,
2) at en eventuel anmodning om at blive slettet af valglisten skal indgives senest fredag den 28. maj 2004 for at få virkning for det førstkommende Europa-Parlamentsvalg, jf. § 15, stk. 2, samt
3) at vedkommende myndighed i ansøgerens hjemland vil blive underrettet om ansøgerens optagelse på valglisten i Danmark.
Stk. 3. Såfremt ansøgeren er statsborger i Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien eller Slovakiet, og såfremt den af disse stater, ansøgeren er statsborger i, på afgørelsestidspunktet endnu ikke er blevet medlem af Den Europæiske Union, skal underretningen tillige indeholde oplysning om, at afgørelsen er betinget af, at den pågældende af de nævnte stater bliver medlem af Den Europæiske Union senest på valgdagen.
§ 11. Hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at en ansøgning om optagelse på valglisten ikke kan imødekommes, henholdsvis at betingelserne herfor ikke ville kunne opfyldes, selv om Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien eller Slovakiet bliver medlem af Den Europæiske Union senest på valgdagen, skal kommunalbestyrelsen give ansøgeren skriftlig meddelelse herom.
§ 12. Indenrigs- og Sundhedsministeriet giver forud for valget til Europa-Parlamentet meddelelse til vedkommende myndighed i vedkommende hjemland om, hvilke herboende statsborgere fra vedkommende hjemland der er optaget på valglisten til valget i Danmark. Meddelelsen gives på grundlag af oplysningerne i CPR, jf. § 13.
§ 13. Kommunalbestyrelsen skal indberette afgørelser om optagelse på valglisten af personer, der har valgret efter lovens § 3, stk. 1, nr. 3, til CPR i overensstemmelse med de nærmere fastsatte regler herfor.
Stk. 2. Afgørelser om optagelse på valglisten af personer, der er statsborgere i Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien eller Slovakiet, kan først indberettes til CPR, når den pågældende stat er blevet medlem af Den Europæiske Union.
§ 14. Personer, der har valgret efter lovens § 3, stk. 1, nr. 3, og som skal optages på valglisten, optages på valglisten i den kommune, hvor de er tilmeldt folkeregistret fredag den 28. maj 2004.
§ 15. Afgørelser om optagelse på valglisten gælder, så længe den pågældende opfylder valgretsbetingelserne i lovens § 3, stk. 1, nr. 3, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Afgørelser om optagelse på valglisten ophører med at have gyldighed, såfremt den pågældende indgiver skriftlig anmodning til kommunalbestyrelsen i sin bopælskommune om at blive slettet af valglisten. Anmodninger om at blive slettet, der indgives senere end fredag den 28. maj 2004, får først virkning for det næstfølgende valg til Europa-Parlamentet.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal give skriftlig underretning til den pågældende om, at pågældende efter anmodning er blevet slettet af valglisten.
§ 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriet sender til de personer, som fredag den 12. marts 2004 er tilmeldt folkeregistret i en kommune i Danmark og er statsborgere i Belgien, Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Østrig, Portugal, Finland, Sverige, Det Forenede Kongerige, Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien eller Slovakiet, og som vil være fyldt 18 år senest på valgdagen, og som ikke er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, og ikke opfylder betingelserne for at blive optaget på valglisten i medfør af lovens § 14 a, stk. 2, underretning om de betingelser og bestemmelser, der gælder for udøvelse af retten til at stemme og opstille til valg i Danmark. Samtidig med underretning sendes til de pågældende et eksemplar af det ansøgningsskema, der skal anvendes ved ansøgning om optagelse på valglisten, jf. § 4, stk. 4. Underretning og ansøgningsskema sendes til de pågældende snarest muligt efter fredag den 12. marts 2004.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen udleverer eller sender underretning og ansøgningsskema til personer, der er statsborgere i Belgien, Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Østrig, Portugal, Finland, Sverige, Det Forenede Kongerige, Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien eller Slovakiet, og som vil være fyldt 18 år senest på valgdagen, og som ikke er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, og som fra og med lørdag den 13. marts 2004 til og med mandag den 10. maj 2004
1) anmelder flytning til folkeregistret for en flytning til Danmark, der er foretaget inden lørdag den 13. marts 2004, eller er flyttet til Danmark og har anmeldt flytningen til folkeregistret eller
2) har erhvervet statsborgerskab i Belgien, Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Østrig, Portugal, Finland, Sverige, Det Forenede Kongerige, Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien eller Slovakiet, eller
3) har fået ophævet værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6.
Stk. 3. Til de personer, der er omfattet af § 1, stk. 2, skal underretning og ansøgningsskema udleveres til og med fredag den 28. maj 2003 og tilsendes til og med torsdag den 27. maj 2004.
Stk. 4. Indenrigs- og Sundhedsministeriet giver kommunalbestyrelsen meddelelse om indholdet og udformningen af underretning og ansøgningsskema.
Stk. 5. Ansøgningsskemaet kan i øvrigt fås hos kommunen (folkeregistret) eller hentes på www.im.dk.
§ 17. Indenrigs- og Sundhedsministeriet sender til de personer, der fredag den 12. marts 2004 opfylder betingelserne for at blive optaget på valglisten i medfør af lovens § 14 a, stk. 2, underretning om, at de automatisk vil blive optaget på valglisten i Danmark, medmindre de anmoder om at blive slettet af valglisten, jf. § 15, stk. 2. I underretningen gives tillige oplysning om betingelserne for at opstille til valg i Danmark. Underretning sendes til de pågældende snarest muligt efter fredag den 12. marts 2004.
§ 18. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2004.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 80 af 31. januar 1994 om optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalg af personer, der er statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 2. februar 2004
Lars Løkke Rasmussen
/Anne Birte Pade
Bekendtgørelse om optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalget den 13. juni 2004 af personer, der er statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union 1)
I medfør af § 14 a, stk. 4, i lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet, jf. lovbekendtgørelse nr. 52 af 2. februar 2004, og i medfør af § 5, stk. 3, i lov nr. 996 af 9. december 2003 fastsættes
1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 93/109/EF af 6. december 1993 om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere, (EF-Tidende 1993 L 329, s. 34).