Legislator Case Law & Legislation
B20040004705 DK

Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Naturklagenævnet

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Bekendtgørelse 2004 47 Historic

§ 1. For behandling af klager, der indbringes for Naturklagenævnet, betales et gebyr på 500 kr., såfremt klagen vedrører afgørelser i medfør af følgende love eller regler udstedt med hjemmel i disse love

1) Lov om naturbeskyttelse.

2) Lov om råstoffer.

3) Lov om planlægning.

4) Lov om kolonihaver.

5) Lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken.

Stk. 2. Indgives flere klager over samme afgørelse, opkræves et gebyr på 500 kr. for hver selvstændig klageskrivelse.

Stk. 3. Uanset stk. 1 betales ikke gebyr for klager over fredningsafgørelser efter naturbeskyttelseslovens § 40 samt klager over ekspropriationsbeslutninger efter naturbeskyttelseslovens § 60, regler fastsat i medfør af naturbeskyttelseslovens § 60a, råstoflovens § 27, planlovens § 47 og Tøndermarsklovens § 33.

Stk. 4. Uanset stk. 1, nr. 1, fastsættes der ikke gebyr for klager over afgørelser vedrørende naturbeskyttelseslovens §§ 4, 12-14a og § 75, stk. 2, 1. pkt.

Bekendtgørelse 2004 47 Historic

§ 2. Det i § 1 nævnte gebyr skal indbetales til Naturklagenævnet.

Stk. 2. Såfremt Naturklagenævnet ikke ved modtagelsen af en klage har modtaget gebyret, fastsætter nævnet en frist for indbetalingen af beløbet. Indbetales gebyret herefter ikke inden udløbet af fristen, afvises klagen.

Bekendtgørelse 2004 47 Historic

§ 3. Et indbetalt gebyr tilbagebetales, hvis

1) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller

2) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Naturklagenævnets kompetence.

Stk. 2. Spørgsmål om betaling og tilbagebetaling af gebyr afgøres af Naturklagenævnet. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Bekendtgørelse 2004 47 Historic

§ 4. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. marts 2004 og gælder for klager over afgørelser, der træffes efter bekendtgørelsens ikrafttræden. Bekendtgørelsen ophæves automatisk den 28. februar 2009, medmindre andet bestemmes inden denne dato, jf. Justitsministeriets skrivelse af 28. februar 2002 om en forsøgsordning om anvendelse af automatiske ophørsklausuler i visse bekendtgørelser på miljø- og arbejdsmiljøområdet.

Miljøministeriet, den 20. januar 2004

Hans Chr. Schmidt

/Anne-Marie Rasmussen

Bekendtgørelse 2004 47 Historic

Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for

Naturklagenævnet

I medfør af § 72 i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 85 af 4. februar 2002, § 40 i lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 569 af 30. juni 1997, § 54 i lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 763 af 11. september 2002, § 13 i lov om kolonihaver, jf. lov nr. 476 af 7. juni 2001, samt § 49a i lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken, jf. lov nr. 111 af 12. marts 1988, som ændret ved lov nr. 1110 af 21. december 1994 og lov nr. 392 af 28. maj 2003, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →