Legislator Case Law & Legislation
B20030982805 DK

Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. nr. 1829 Skærpede grænseværdier for kulilte ved syn

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Bekendtgørelse 2003 9828 Historic

Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. nr. 1829

Skærpede grænseværdier for kulilte ved syn

Det meddeles hermed, at Færdselsstyrelsen den 19. december 2003 har udstedt en bekendtgørelse om ændring af Detailforskrifter for Køretøjer 2003. Bekendtgørelsen er vedlagt som bilag.

Bekendtgørelsen gennemfører EF-direktiv 2003/27/EF om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv, for så vidt angår kontrol af emissioner fra udstødningen fra motorkøretøjer.

Til orientering kan det oplyses, at direktivet fastsætter skærpede grænseværdier for kontrol af luftforurening for ibrugværende benzinbiler, der er registreret første gang den 1. juli 2002 eller senere (biler omfattet af Euro 3 og 4 ).

Færdselsstyrelsen, den 19. december 2003

Ib Rasmussen

BEKENDTGØRELSE OM ÆNDRING AF

DETAILFORSKRIFTER FOR KØRETØJER 2003 1)

I Færdselsstyrelsens bekendtgørelse af 3. marts 2003 om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr, erstattes punkt 7.06.020 (2) af vedlagte.

ÆNDRINGER

Bekendtgørelsen gennemfører direktiv 2003/27/EF, der indfører skærpede grænseværdier for kontrol af luftforurening for ibrugværende bil med motor med styret tænding, der er registreret første gang den 1. juli 2002 eller senere.

Ændringerne er – bortset fra rent redaktionelle ændringer – markeret med lodret streg i margenen.

IKRAFTTRÆDEN

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2004.

Færdselsstyrelsen, den 19. december 2003

Carsten Falk Hansen

/Ib Rasmussen

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Kommissionens direktiv 2003/27EF, EF-tidende 2003 L 90 side 41.

(2) For ibrugværende bil med motor med styret tænding, der er forsynet med 3-vejs katalysator med lambdasonde, gælder følgende

a) Ved tomgang må kulilteindholdet i udstødningsgassen målt efter målemetoden i pkt. 11.02.001 ikke overstige

- 0,5 vol.% for bil, der er registreret før den 1. juli 2002,

- 0,3 vol.% for bil, der er registreret den 1. juli 2002 eller senere.

b) Ved forhøjet tomgang

- må kulilteindholdet i udstødningsgassen ikke overstige

- 0,3 vol.%, for bil, der er registreret før den 1. juli 2002,

- 0,2 vol.% for bil, der er registreret den 1. juli 2002 eller senere,

- skal lambda være 1 + 0,03, eller i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger, målt efter målemetoden i pkt. 11.02.003.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →