Bekendtgørelse om det internationale enhedssystem (SI) og andre lovlige enheder

Bilag 1

Bilag 1

§ 1. Ved forskriftsmæssige måleenheder som skal anvendes ved størrelsesangivelser, forstås i denne bekendtgørelse de enheder der omfattes af det internationale enhedssystem (SI) som er vedtaget af Generalkonferencen for mål og vægt 2) og som er gengivet i bilag 1, kapitel I (SI-enheder).

Bilag 2

SKRIVEREGLER

Bilag 2

SKRIVEREGLER 1)

1. Internationale symboler for enheder

Når der i det foregående er anført symboler for enheder, bør disse symboler benyttes. De skrives med lodret (ordinær) type (uanset hvilken type der bruges i den øvrige tekst); de forandres ikke i flertal, efterfølges ikke af punktum og anbringes efter størrelsens talværdi. Det er en almindelig regel, at de skrives med små bogstaver, medmindre enhedens navn er afledt af et personnavn.

Eksempler

m meter

kg kilogram

s sekund

A ampere

Wb weber

2. Kombination af enhedssymboler

Når en sammensat enhed dannes ved multiplikation af to eller flere enheder, kan dette angives på følgende måder

N m; N·m

Når en sammensat enhed dannes ved division af en enhed med en anden, kan dette angives på en af følgende måder

m

s

eller

m/s; m s-1 eller m·s-1

Der bør aldrig forekomme mere end én skrå brøkstreg (/) på samme linie, medmindre der anvendes parenteser for at undgå enhver misforståelse. I mere komplicerede tilfælde bør der anvendes potenser med negativ eksponent eller parenteser.

Symboler for præfikser skrives med lodret (ordinær) type (uanset hvilken type der bruges i den øvrige tekst) uden mellemrum mellem præfikset og enhedssymbolet.

Et præfiks anses for at høre til de enhedssymbol, som følger umiddelbart efter det; sammen danner de et nyt enhedssymbol, som kan opløftes til potens med positiv eller negativ eksponent, og som kan kombineres med andre enhedssymboler til symboler for sammensatte enheder.

Eksempler

1 cm3 = (10-2 m)3 = 10-6 m3

1 m s-1 = (10-6 s)-1 = 10-6 s-1

1kA/m = (103 A)/m = 103 A/m

Sammensatte præfikser må ikke forekomme.

Eksempel

Skriv nm (nanometer) og ikke m m m.

1) Omtalt i bekendtgørelsens § 3 stk. 4. Skrivereglerne er vedtaget på 9. CGPM, 1948

Kapitel I

FORSKRIFTSMÆSSIGE MÅLEENHEDER OMHANDLET I ARTIKEL 1, LITRA a)

1. SI-enheder og deres decimal-mangefold og decimaldele

1.1. SI-grundenheder

Det internationale enhedssystem er baseret på syv grundenheder, der er givet i nedenstående tabel

Størrelse

Enhed

Navn

Symbol

Længde

meter

m

Masse

kilogram

kg

Tid

sekund

s

Elektrisk strøm

ampere

A

Termodynamisk temperatur

kelvin

K

Stofmængde

mol

mol

Lysstyrke

candela

cd

Definitionerne for SI-grundenhederne er følgende

GRUNDENHEDEN FOR LÆNGDE 1)

En meter er defineret som længden af den strækning, lyset tilbagelægger i det tomme rum i et tidsrum på 1/229 792 458 sekund.

GRUNDENHEDEN FOR MASSE 2)

Et kilogram er masseenheden; den er lig massen af den internationale kilogramprototype.

GRUNDENHEDEN FOR TID 3)

Et sekund er defineret som varigheden af 9 192 631 770 perioder af strålingen af cæsium-133 atomet ved overgang mellem grundtilstandens to hyperfinstruktur-niveauer.

GRUNDENHEDEN FOR ELEKTRISK STRØM 4)

En ampere er defineret som strømstyrken af en konstant strøm, der når den løber i to parallelle, uendeligt lange ledere med forsvindende lille cirkulært tværsnit, som har en indbyrdes afstand på 1 meter og er anbragt i det tomme rum bevirker, at den ene leder påvirker den anden med kraften 2 x 10-7 newton for hver meter.

GRUNDENHEDEN FOR TERMODYNAMISK TEMPERATUR 5)

En kelvin , enheden for den termodynamiske temperatur, er brøkdelen 1/273,16 af vands tripelpunkts termodynamiske temperatur.

GRUNDENHEDEN FOR STOFMÆNGDE 6)

Et mol er den stofmængde af et system, der indeholder lige så mange elementære dele, som der er atomer i 0,012 kilogram kulstof-12.

Ved brug af molet må de elementære dele specificeres; det kan være atomer, molekyler, ioner, elektroner, andre partikler eller specificerede grupper af sådanne partikler.

GRUNDENHEDEN FOR LYSSTYRKE 7)

En candela er defineret som lysstyrken i en given retning af en lyskilde, der udsender monokromatisk lys med en frekvens på 540x1012 hertz, og hvis strålingsstyrke i denne retning er 1/683 watt pr. steradian.

1.1.1. Særligt navn og symbol for SI-temperaturenheden ved angivelse af celcius-temperaturer

Størrelse

Enhed

Navn

Symbol

Celcius temperaturer

grad Celcius

o C

Celcius-temperaturen t er lig med differencen t = T T0 mellem to termodynamiske temperaturer T og T0 hvor T0 = 273,15 K. Et interval eller en forskel i temperatur kan udtrykkes enten i kelvin eller i grader Celcius. Enheden grad Celcius er lig enheden kelvin.

1.2. Andre SI-enheder

1.2.1 Supplerende SI-enheder

Størrelse

Enhed

Navn

Symbol

Vinkel (plan vinkel) 8) 10)

radian

rad

Rumvinkel 9)

steradian

sr

Definitionerne for de supplerende SI-enheder er følgende

PLANVINKELENHED 10)

En radian er den vinkel mellem 2 radier i en cirkel som på omkredsen afskærer en bue med samme længde som radius.

RUMVINKELENHED 11)

En steradian er topvinklen i en kegle, som med toppunkt i centrum af en kugle afskærer et areal på kuglens overflade, som er lig arealet af et kvadrat, hvis side er lig kuglens radius.

1.2.2 Afledte SI-enheder

Enhederne som afledes kohærent af SI-grundenheder og supplerende SI-enheder, udtrykkes algebraisk som produktet af effekten af SI-basisenheder og/eller supplerende SI-enheder med en numerisk faktor lig med 1.

1.2.3 SI-enheder med særlige navne og symboler

Størrelse

Enhed

Udtrykt i

navn

symbol

andre SI-enheder

SI-grund-og/eller supple-rende enheder

Frekvens

Hertz

Hz

s-1

Kraft

Newton

N

m·kg·s-2

Tryk, mekanisk spænding

Pascal

Pa

N·m-2

m-1 ·kg·s-2

Arbejde, energi, varmemængde

Joule

J

N·m

m2 ·kg·s-2

Effekt*, energistrøm

Watt

W

J·s-1

m2 ·kg·s-3

Elektricitetsmængde, elektrisk ladning

Coulomb

C

A·s

Elektrisk spænding, elektrisk potential, elektromotorisk kraft

Volt

V

W·A-1

m2 ·kg·s-3 ·A-1

Elektrisk resistans

Ohm

W

V·A-1

m2 ·kg·s-3 ·A-2

Konduktans

Siemens

S

A·V-1

m-2 ·kg-1 ·s3 ·A2

Elektrisk kapicitans

Farad

F

C·V-1

m-2 ·kg-1 ·s4 ·A2

Magnetisk flux

Weber

Wb

V·s

m2 ·kg·s-2 ·A-1

Magnetisk induktion

Tesla

T

Wb· m-2

kg·s-2 ·A-1

Induktans

Henry

H

Wb·A-1

m2 ·kg·s-2 ·A-2

Lysstrøm

Lumen

lm

cd·sr

Belysningsstyrke

Lux

lx

lm·m-2

m-2 ·cd·sr

Aktivitet, ioniserende stråling

Becquerel

Bq

s-1

Absorberet dosis, afsat energi pr. masseenhed, kerma, indeks for absorberet dosis

Gray

Gy

J·kg-1

m2 ·s-2

Dosisækvivalent

Sievert

Sv

J·kg-1

m2 ·s-2

* Enheders særlige betegnelse: Betegnelsen voltampere, symbol »VA«, for angivelse af tilsyneladende effekt for vekselstrøm, og betegnelsen var, symbol »var«, for angivelse af reaktiv effekt. Betegnelserne findes ikke i CGPM s resolutioner.

Enheder, der er afledt af SI-grundenhederne eller af supplerende SI-enheder, kan udtrykkes ved enhederne i kapitel 1.

Navnlig kan afledte SI-enheder udtrykkes ved anvendelse af de specielle navne og symboler i foranstående tabel. For eksempel kan SI-enheden for den dynamiske viskositet udtrykkes som

m-1 ·kg·s-1 eller N·s·m-2 eller Pa·s.

1.3 Præfixer og deres symboler til angivelse af en række decimale over- og underenheder

Faktor

Præfiks

Symbol

Faktor

Præfiks

Symbol

1024

yotta

Y

10-1

deci

d

1021

zetta

Z

10-2

centi

c

1018

exa

E

10-3

milli

m

1015

peta

P

10-6

micro

m

1012

tera

T

10-9

nano

n

109

giga

G

10-12

piko

p

106

mega

M

10-15

femto

f

103

kilo

k

10-18

atto

a

102

hekto

h

10-21

zepto

z

101

deca

da

10-24

ypcto

y

Navnene og symbolerne for decimale over- og underenheder af enheden for masse dannes ved, at præfixerne sættes foran ordet »gram« og symbolerne foran symbolet »g«.

Til betegnelse af decimale over- og underenheder af en i brøk udtrykt afledet enhed kan der forbindes præfixer med en enhed, enten i brøkens tæller eller nævner eller i dem begge.

Sammensatte præfixer, dvs. præfixer, der dannes ved, at flere af ovennævnte præfixer sættes sammen, må ikke anvendes.

1.4 Tilladte særlige navne og symboler for decimale over- og underenheder af SI-enheder

Størrelse

Enhed

Navn

Symbol

Relation

Volumen

Liter

1 eller L*

1 l = 1 dm3 = 10-3 m3

Masse

Ton

t

1 t = 1 Mg = 103 kg

Tryk

Bar

bar**

1 bar = 105 Pa

* De to symboler »l« og »L« kan begge benyttes for enheden liter jf. 16. CGPM 1979 resolution 5

Enhed, der i brochuren fra BIPM er optaget blandt de enheder, der er midlertidigt tilladt

Anmærkning: De under punkt 1.3 anførte præfixer og deres symboler kan også anvendes på enheder og symboler i tabellen under punkt 1.4.

2. Enheder, der er defineret ud fra SI-enheder, men ikke er decimale over- eller underenheder af disse.

Størrelse

Enhed

Navn

Symbol

Relation

Vinkel (planvinkel)

Omdrejning1 * a

nygrad* eller gon*

grad (vinkel)

minut (vinkel)

sekund (vinkel)

gon*

o

´

´´

1 hel vinkel = 2 p rad

1 gon = ( p /200) rad

1o = ( p /180) rad

1´ = ( p /10 800) rad

1´´ = ( p /648 000) rad

Tid

Minut

Time

Døgn

min

h

d

1 min = 60 s

1 h = 3 600 s

1 d = 86 400 s

1 Mærket* efter et navn eller symbol for en enhed betyder, at disse endnu ikke er optaget i CGPM´s, CIPM s eller BIPM s fortegnelse. Dette gælder for hele bilaget.

a der findes intet internationalt symbol

Anmærkning: De under punkt 1.3 anførte præfixer må kun benyttes i forbindelse med enhedsnavnene nygrad og gon og symbolerne kun i forbindelse med symbolet gon.

3. Enheder, der benyttes inden for SI, og hvis værdier bestemmes eksperimentalt.

Størrelse

Enhed

Navn

Symbol

Definition

Energi

Elektronvolt

EV

En elektronvolt er den kinetiske energi, en elektron får ved at passere en potentialforskel på 1 volt i vakuum

Masse

Atommasseenhed

U

En atommasseenhed er 1/12 af massen af et atom af isotopen12 C

Anmærkning: Præfixer og symboler under punkt 1.3 kan også anvendes sammen med disse to enheder og symbolerne for dem.

4. Enheder og betegnelser for enheder, der kun er tilladt inden for særskilte anvendelsesområder

Størrelse

Enhed

Navn

Symbol

Værdi

Optiske systemers brydeevne

Dioptri*

1 dioptri = 1 m-1

Masse af ædelstene

Metrisk karat

1 metrisk karat = 2 x 10-4 kg

Areal af grunde og jorder

Ar

a

1 a = 102 m2

Masse pr. længdeenhed af tekstilfibre og garner

tex*

tex*

1 tex = 10-6 · kg · m-1

Blodtryk og trykket i andre legemsvæsker

Millimeter kviksølv

mm Hg*

1 mm Hg = 133,322 Pa

Virkningstværsnit

Barn

b

1 b = 10-28 m2

Anmærkning: Præfixerne og symbolerne under 1.3 gælder også for ovennævnte enheder og symboler, undtagen for millimeter kviksølv og symbolet herfor. Mangefoldet 102 a benævnes dog »hektar«.

5. Sammensatte enheder

Ved at kombinere de i kapitel I nævnte enheder.

§ 2. Ved salg af varer og levering af tjeneste- og transportydelser samt inden for offentlig administration og sundhedsvæsen skal anvendes forskriftsmæssige måleenheder (SI-enheder).

Stk. 2. De enheder der er anført i bilag 1, kapitel II, må dog fortsat bruges til specifikke anvendelser i de EU-medlemsstater hvor de var tilladt den 21. april 1973 (Storbritannien og Irland).

Stk. 3. Denne bekendtgørelse berører ikke anvendelsen inden for søfart, luftfart eller jernbanetrafik af andre enheder end dem hvis anvendelse er påbudt ved denne bekendtgørelse, når disse andre enheder er fastsat ved internationale konventioner eller aftaler som er bindende for EU/EØS-medlemslandene.

Stk. 4. Ved omregning fra tidligere benyttede måleenheder til det internationale systems enheder anvendes de i bilag 3 angivne omregningsfaktorer.

Bilag 3

OMREGNINGSFORHOLD TIL GAMLE ENHEDER

Bilag 3

OMREGNINGSFORHOLD TIL GAMLE ENHEDER 1)

1. Masse, længde, areal og rumfang

De i § 8 i lov af 4. maj 1907 om indførelse af det metriske system for mål og vægt anførte omregningsforhold mellem dagældende enheder og metriske enheder anvendes fortsat.

2. Længde

Engelsk tomme (inch)

1 in = 25,4 mm (eksakt)

3. Masse pr. længde

»Tykkelse« af tekstilfibre

1 denier = 1/9 tex = 1/9 mg/m

4. Rumfang

Registerton

1 registerton = 100 engelske kubikfod = 2,832 m3

5. Kraft

Kilopond

1 kp = 9,806 65 N

6. Tryk

Kilopond pr. kvadratcentimeter, teknisk

atmosfære

1 at = 98,066 5 kPa

1 ato er i samme skala benyttet til at

betegne overtryk over 1 at

Fysisk atmosfære

1 atm = 101,325 kPa

Under følgende betingelser

temperaturen = 0o C

kviksølvs densitet = 13 595,1 kg/ m3

tyngdeacceleration = 9,806 65 m/ s2 er

1 atm = 760 mmHg = 760 Torr

og

1 mmHg = 1 Torr = 133,322 Pa

Meter vandsøjle (4o C)

1 mH2 O = 9807 Pa

Pound per square inch

1psi = 6,895 kPa

7. Energi

Kilopondmeter

1 kpm = 9,806 65 J

Hestekrafttime

1 hkh = 2,648 MJ

Kalorie I.T

1 calIT = 4,1868 J

Kalorie 15o C

1 cal15 = 4,1855 J

Termokemiskkalorie

1 calth = 4,184 J

8. Effekt

Kilopondmeter pr. sekund

1 kpm/s = 9,80665W

Kilokalorie pr. sekund

1 kcalIT /s = 4,1868 kW

Kilokalorie pr. time

1 kcalIT /h = 1,1630 W

Hestekraft

1 hk = 735,5 W

Horsepower

1 hp = 745,7 W

9. Omregningsnøjagtighed

Ved omregning mellem gamle og nye enheder bør der i almindelighed ikke medtages flere betydende cifre, end der forekommer i den oprindeligt givne størrelse.

1) Omtalt i bekendtgørelsens § 2, stk. 4

§ 3. Det er tilladt at anvende supplerende angivelser til SI-enheder indtil 31. december 2009.

Stk. 2. Ved supplerende angivelser forstås i denne bekendtgørelse angivelser der ikke er SI-enheder, jf. § 1.

Stk. 3. SI-enheder skal være fremhævede. Angivelser som ikke er SI-enheder, skal anføres med skrifttegn som højst er lige så store som de skrifttegn der benyttes til SI-enhederne.

Stk. 4. I øvrigt benyttes de i bilag 2 anførte skriveregler.

§ 4. I forbindelse med varer, udrustning og redskaber, der er markedsført før den 1. juli 1977 kan de oprindeligt benyttede enheder fortsat anvendes.

Stk. 2. Ved fremstilling, markedsføring og anvendelse af varer, udrustning og redskaber, der er nødvendige for at supplere eller erstatte dele af de i stk. 1 nævnte varer, udrustning og redskaber, kan de oprindeligt benyttede enheder ligeledes anvendes.

§ 5. Standarden ISO 2955 af 15. maj 1983 »Informationsbehandling. Angivelse af SI og andre enheder til brug i systemer med begrænset tegnsæt« anvendes inden for det område der omfattes af standardens punkt 1 (angivelse af betegnelser for enheder ved dataudveksling i systemer med begrænset tegnsæt der træder i stedet for SI-enheders og andre internationalt anerkendte enheders symboler).

§ 6. Overtrædelse af § 2 eller § 3 straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2004.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 66 af 2. februar 2001 om det internationale enhedssystem (SI) og andre lovlige enheder.

§ 8. Bekendtgørelsen gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Sikkerhedsstyrelsen, den 15. december 2003

Søren Krøigaard

/Susanne Rosbach

Kapitel I

Kapitel II

LOVLIGE MÅLEENHEDER OMHANDLET I § 2, STK. 2, DER KUN ER TILLADT TIL SPECIFIKKE ANVENDELSER

Anvendelsesområde

Enhed

Navn

Omtrentlig værdi

Symbol

Vejskilte og måling af afstande og hastigheder

Mile

Yard

Foot

Inch

1 mile = 1 609 m

1 yd = 0,9144 m

1 ft = 0,3048 m

1 in = 2,54x10-2 m

mile

yd

ft

in

Udmåling af fadøl og cider; mælk i returemballage

Pint

1 pt = 0,5683x10-3 m3

pt

Tinglysning af jord

Acre

1 ac = 4047 m2

ac

Møntmetal-transakationer

Troy ounce

1 oz tr = 31,10x10-3 kg

oz tr

Enhederne i kapitel II kan kombineres indbyrdes eller med enheder i kapitel I, således at man får sammensatte enheder.

1) Omtalt i bekendtgørelsens §§ 1, 3 og 4. 17. CGPM 1983 resolution 1.

2) 3. CGPM 1901 s. 70 i mødereferat.

3) 13. CGPM 1967 resolution 1.

4) CIPM 1946 resolution 2, godkendt af den 9. CGPM 1948.

5) 13. CGPM 1967 resolution 4.

6) 14. CGPM 1971 resolution 3.

7) 16. CGPM 1979 resolution 3

8) 11. CGPM 1960 resolution 12.

9) 11. CGPM 1960 resolution 12.

10) ISO 31-1:1992.

11) ISO 31-1:1992.

Bekendtgørelse om det internationale enhedssystem (SI) og

andre lovlige enheder 1)

I medfør af § 11, § 13, stk. 2, § 14 og § 16, stk. 1 og stk. 3 i lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr. 992 af 8. december 2003, fastsættes

1) Denne bekendtgørelse indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets Direktiv nr. 80/181/EØF af 20. december 1979 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om måleenheder (EF-Tidende 1980, nr. L 039, s. 40), som ændret ved Rådets Direktiver nr. 85/1/EØF af 18. december 1974, om ændring af direktiv 80/181/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om måleenheder (EF-Tidende 1984, nr. L 2, s. 11), 89/617/EØF af 27. november 1989 om ændring af direktiv 80/181/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om måleenheder (EF-Tidende 1989, nr. L 357, s. 28), og Europaparlamentets og Rådets direktiv 1999/103/EF af 24. januar 2000 om ændring af direktiv 80/181/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om måleenheder (EF-Tidende 2000 nr. L 34, s. 17), herefter benævnt rådsdirektiverne.

2) Indenfor Meterkonventionen af 20. maj 1875.