Legislator Case Law & Legislation
B20030110205 DK

Bekendtgørelse om administrationsgebyr m.v. for apoteker, sygehusapoteker og private sygehusapoteker

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

Bekendtgørelse 2003 1102 Historic

§ 1. Til dækning af Lægemiddelstyrelsens omkostninger ved varetagelse af myndighedsopgaver efter lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 657 af 28. juli 1995 med senere ændringer, indbetaler private apoteker et bidrag til staten, der udgør 0,065 pct. af apotekets bruttoomsætning fratrukket salg af lægemidler uden avance, rabatudgifter og tab på udestående fordringer.

Stk. 2. Gebyr efter stk. 1 skal indbetales til Lægemiddelstyrelsen månedsvis senest den 15. i den efterfølgende måned på basis af apotekets omsætning i den forløbne del af året opgjort som anført i stk. 1. Ved indehaverskifte i årets løb beregnes det månedsvise gebyr for den nye indehaver på basis af omsætningen efter indehaverskiftet.

Stk. 3. Det endelige gebyr opgøres samtidig med indsendelse af årsregnskabet for det pågældende år. Ved indehaverskifte i løbet af året opgøres det endelige gebyr for den forløbne periode i forbindelse med indsendelsen af årsregnskabet for den pågældende driftsperiode.

Bekendtgørelse 2003 1102 Historic

§ 2. Til dækning af de i § 1, stk. 1, nævnte omkostninger for Lægemiddelstyrelsen indbetaler hvert sygehusapotek i et bidrag til staten, der årligt udgør 10.415 kr.

Bekendtgørelse 2003 1102 Historic

§ 3. For Lægemiddelstyrelsens behandling af ansøgning om oprettelse af privat sygehusapotek eller privat sygehusapoteksfilial efter § 61 a i lov om apoteksvirksomhed indbetales et gebyr til staten på kr. 10.415. Lægemiddelstyrelsens behandling af ansøgningen påbegyndes først, når afgiften er indbetalt.

Stk. 2. Til dækning af omkostninger til Lægemiddelstyrelsens kontrol efter § 65 i lov om apoteksvirksomhed indbetaler hvert privat sygehusapotek et bidrag til staten, der årligt udgør 10.415 kr. Der betales ikke bidrag det år, hvor der er betalt afgift for Lægemiddelstyrelsens behandling af ansøgning om tilladelse efter stk. 1.

Bekendtgørelse 2003 1102 Historic

§ 4. Bidrag efter §§ 2 og 3, stk. 2, skal hvert år indbetales til Lægemiddelstyrelsen senest den 1. februar i det pågældende år.

Bekendtgørelse 2003 1102 Historic

§ 5. Til brug for beregning af bidrag i henhold til § 1 skal apotekerne inden den 5. i efterfølgende måned på skemaer udarbejdet af Lægemiddelstyrelsen indsende oplysninger til Lægemiddelstyrelsen om omsætning m.v., jf. § 1, stk. 1.

Bekendtgørelse 2003 1102 Historic

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2004.

Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 1 og 2 samt § 3, stk. 2, har virkning fra og med regnskabsåret 2002.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 549 af 18. juni 2001 om administrationsgebyrer for apoteker ophæves.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 12. december 2003

Lars Løkke Rasmussen

/Paul Schüder

Bekendtgørelse 2003 1102 Historic

Bekendtgørelse om administrationsgebyr m.v. for apoteker,

sygehusapoteker og private sygehusapoteker

I medfør af §§ 61 g og 71 b i bekendtgørelse nr. 657 af 28. juli 1995 af lov om apoteksvirksomhed, som ændret senest ved lov nr. 382 af 28. maj 2003, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →