Legislator Case Law & Legislation
B20030109305 dfvf DK

Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af TSE hos får og geder (dfvf)

33 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (33)

Kapitel 1 Kapitel 1 § 1. Bekendtgørelsens formål er at fastsætte bestemmelser for overvågning og bekæmpelse af TSE, især scrapie og BSE hos får og geder, samt fastsætte b Kapitel 2 Kapitel 2 § 2. Et får eller en ged skal anses for at være mistænkt for at have TSE, når der hos det levende, aflivede eller selvdøde dyr forekommer, eller har f Kapitel 3 Kapitel 3 § 3. Den ansvarlige for en fåre- eller gedebesætning skal tilkalde en dyrlæge ved mistanke om, at TSE forekommer i besætningen, jf. § 2. Kapitel 4 Kapitel 4 § 4. Tilkaldes en dyrlæge på grund af mistanke om TSE, eller får en dyrlæge i øvrigt i forbindelse med sit arbejde mistanke om forekomst af TSE, jf. § Kapitel 5 Kapitel 5 § 5. Hovedet fra det mistænkte dyr skal indsendes til undersøgelse på Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning (DFVF). Indsendelse af hovedet samt tra § 6. En kategori 1-forarbejdningsvirksomhed skal drage omsorg for, at der på forarbejdningsvirksomheden udtages og indsendes relevant materiale fra få § 7. Kategori 1-forarbejdningsvirksomheder skal drage omsorg for, at der altid er sikker sammenhæng mellem relevant materiale, det pågældende dyrs CKR § 8. Kategori 1-forarbejdningsvirksomheden skal drage omsorg for, at der udtages relevant materiale fra samtlige får og geder, som er 18 måneder gamle § 9. Det udtagne materiale til undersøgelse for TSE, jf. § 6, skal indsendes til undersøgelse ved hurtigtest på et godkendt laboratorium samme dag, so § 10. Kategori 1-forarbejdningsvirksomheder skal etablere rutiner til kontrol af leverede får og geders oprindelse, alder og identitet, udtagning og f § 11. Et godkendt laboratorium skal levere resultaterne af de foretagne undersøgelser, jf. § 6, til TSE-databasen. § 12. Et får eller en ged skal anses for at være mistænkt for at have TSE, hvis der foreligger en klinisk mistanke, jf. § 2 eller § 4, eller hvis der § 13. Når et får eller en ged anses for at være mistænkt for at have TSE, jf. § 12, stk. 1, sætter fødevareregionen følgende grupper af dyr under offe § 14. Drøvtyggere, som er sat under offentligt tilsyn, jf. § 13, stk. 1-3, må kun flyttes fra ejendommen, såfremt de føres til slagtning eller til en § 15. Et får eller en ged skal anses for at være smittet med TSE, hvis Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning (DFVF) finder det indsendte materiale § 16. Samtlige drøvtyggere, som anses for at være særligt mistænkt for at være smittet med TSE, jf. § 15, stk. 2, skal aflives efter fødevareregionens § 17. Rengøring og desinfektion af bygninger, inventar og maskiner, samt særlig behandling af gødning på den eller de ejendomme, hvor de særligt mistæ § 18. Fødevaredirektoratet afholder udgifterne til § 19. Fødevaredirektoratet yder erstatning i henhold til bekendtgørelse om udgifter og erstatning ved bekæmpelse og forebyggelse af husdyrsygdomme. § 20. Med bøde straffes den, der § 21. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2004. Den fulde tekst Officielle noter

Statutory Text (33 Articles)

Bekendtgørelse 2003 1093 Historic

Kapitel 1

Formål og definitioner

Bekendtgørelse 2003 1093 Historic

Kapitel 1

Formål og definitioner

Bekendtgørelse 2003 1093 Historic

§ 1. Bekendtgørelsens formål er at fastsætte bestemmelser for overvågning og bekæmpelse af TSE, især scrapie og BSE hos får og geder, samt fastsætte bestemmelser for håndtering af andre drøvtyggere i forbindelse med mistanke om eller bekræftelse af TSE hos får eller geder.

Stk. 2. I denne bekendtgørelse forstås ved

1) TSE: Transmissibel Spongiform Encephalopati. Samlebetegnelse for overførbare spongiforme encephalopatier, hvoraf BSE hos kvæg og scrapie hos får og ged er de vigtigste sygdomme hos husdyr.

2) Scrapie: En spongiform encephalopati hos får og geder, som medfører en alvorlig, uhelbredelig hjernelidelse. Sygdommen anses ikke for at kunne overføres til mennesker, men kan kun vanskeligt skelnes fra BSE ved de tilgængelige diagnostiske metoder.

3) BSE: Bovin Spongiform Encephalopati, kogalskab. En zoonotisk sygdom hos kvæg, som får og geder muligvis kan være modtagelige overfor, og som kan overføres til menneske. Sygdommen medfører en uhelbredelig, alvorlig hjernelidelse hos kvæg, menneske og muligvis hos får og geder efter lang inkubationstid.

4) Ved relevant materiale forstås: Prøve af hjerne, udtaget med henblik på undersøgelse for TSE.

5) Dyr over 18 måneder: Dyr hvor der er to blivende fortænder eller flere i frembrud i den ene underkæbehalvdel.

6) Kategori 1-forarbejdningsvirksomhed: Virksomhed godkendt i henhold til biproduktforordningen ((EF) nr.1774/2002) til forarbejdning af kategori 1 materiale herunder specificeret risikomateriale (SRM).

7) Slagteri: Slagteri autoriseret til slagtning af får og geder i henhold til bekendtgørelse om autorisation m.v. ved behandling og salg af fødevarer m.v. samt kontrolmærkning af animalske fødevarer.

8) Godkendt laboratorium: Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning (DFVF), samt laboratorium godkendt af Fødevaredirektoratet til at foretage undersøgelser for TSE ved hurtigtest i henhold til bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med diagnostiske laboratorier.

9) Hurtigtest: EU-godkendt test til hurtig undersøgelse af relevant materiale for TSE.

10) TSE-database: Fødevaredirektoratets database over alle undersøgelsesresultater i forbindelse med undersøgelse for TSE-sygdomme.

11) CHR: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris Centrale Husdyrbrugsregister.

12) CHR-nummer: Et unikt nummer, der i CHR identificerer en bestemt geografisk beliggenhed.

13) CKR-nummer: Et får eller en geds entydige individnummer i CHR.

Bekendtgørelse 2003 1093 Historic

Kapitel 2

Overvågning af TSE

Kliniske mistanker

Bekendtgørelse 2003 1093 Historic

§ 2. Et får eller en ged skal anses for at være mistænkt for at have TSE, når der hos det levende, aflivede eller selvdøde dyr forekommer, eller har forekommet et eller flere af følgende symptomer, samtidig med at det ikke har været muligt at stille en anden, sikker diagnose på grundlag af kliniske undersøgelser, reaktion på behandling eller laboratorieanalyser

1) Adfærdsmæssige eller neurologiske forstyrrelser.

2) Døende dyr uden tegn på infektiøs eller traumatisk årsag.

3) Dyr, der viser andre alvorlige, progressive sygdomstegn, herunder tiltagende, kronisk afmagring.

4) Intens kløe af ikke påviselig årsag.

Bekendtgørelse 2003 1093 Historic

Kapitel 3

Bekæmpelse af TSE

Mistanke om TSE

Bekendtgørelse 2003 1093 Historic

§ 3. Den ansvarlige for en fåre- eller gedebesætning skal tilkalde en dyrlæge ved mistanke om, at TSE forekommer i besætningen, jf. § 2.

Bekendtgørelse 2003 1093 Historic

Kapitel 4

Betalingsbestemmelser m.v.

Bekendtgørelse 2003 1093 Historic

Kapitel 4

Betalingsbestemmelser m.v.

Bekendtgørelse 2003 1093 Historic

§ 4. Tilkaldes en dyrlæge på grund af mistanke om TSE, eller får en dyrlæge i øvrigt i forbindelse med sit arbejde mistanke om forekomst af TSE, jf. § 2 eller § 3, skal dyrlægen snarest foretage en undersøgelse af det mistænkte dyr og dets besætning. Dyrlægen kan undlade at undersøge besætningen, men skal så give meddelelse om mistanken til fødevareregionen i det område, hvor besætningen befinder sig.

Stk. 2. Hvis dyrlægen efter undersøgelsen konstaterer at dyret, eller andre dyr i besætningen, opfylder betingelserne i § 2 skal dyrlægen anse dyret som mistænkt for TSE, og skal straks underrette fødevareregionen om tilfældet med angivelse af sygdomsanamnese.

Stk. 3. Hvis dyret er levende, skal dyrlægen aflive dyret efter nærmere aftale med fødevareregionen, jf. § 7, stk. 3, i lov om dyrlægegerning m.v. Dyrlægen skal så vidt muligt aflive dyret medicinsk.

Bekendtgørelse 2003 1093 Historic

Kapitel 5

Straf og ikrafttræden

Bekendtgørelse 2003 1093 Historic

Kapitel 5

Straf og ikrafttræden

Bekendtgørelse 2003 1093 Historic

§ 5. Hovedet fra det mistænkte dyr skal indsendes til undersøgelse på Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning (DFVF). Indsendelse af hovedet samt transport af resten af dyret til kategori 1-forarbejdningsvirksomheden forestås af fødevareregionen.

Overvågning på forarbejdningsvirksomheder

Bekendtgørelse 2003 1093 Historic

§ 6. En kategori 1-forarbejdningsvirksomhed skal drage omsorg for, at der på forarbejdningsvirksomheden udtages og indsendes relevant materiale fra får og geder, jf. § 8.

Bekendtgørelse 2003 1093 Historic

§ 7. Kategori 1-forarbejdningsvirksomheder skal drage omsorg for, at der altid er sikker sammenhæng mellem relevant materiale, det pågældende dyrs CKR-nummer, samt den ejendom, hvorfra dyret er afhentet.

Stk. 2. Kategori 1-forarbejdningsvirksomheder skal føre optegnelser over sammenhængen, jf. stk. 1.

Bekendtgørelse 2003 1093 Historic

§ 8. Kategori 1-forarbejdningsvirksomheden skal drage omsorg for, at der udtages relevant materiale fra samtlige får og geder, som er 18 måneder gamle eller derover til undersøgelse på et godkendt laboratorium. Udtagelsen skal ske efter Fødevaredirektoratets anvisninger.

Bekendtgørelse 2003 1093 Historic

§ 9. Det udtagne materiale til undersøgelse for TSE, jf. § 6, skal indsendes til undersøgelse ved hurtigtest på et godkendt laboratorium samme dag, som det udtages.

Stk. 2 . Udtagning, håndtering og forsendelse af relevant materiale skal foretages efter Fødevaredirektoratets nærmere anvisninger.

Bekendtgørelse 2003 1093 Historic

§ 10. Kategori 1-forarbejdningsvirksomheder skal etablere rutiner til kontrol af leverede får og geders oprindelse, alder og identitet, udtagning og fremsendelse af prøver, samt modtagelse af prøveresultat.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte rutiner skal beskrives skriftligt og skal forelægges for fødevareregionen til godkendelse.

Laboratorier

Bekendtgørelse 2003 1093 Historic

§ 11. Et godkendt laboratorium skal levere resultaterne af de foretagne undersøgelser, jf. § 6, til TSE-databasen.

Stk. 2. Resultaterne af undersøgelserne kan leveres til TSE-databasen via den kategori 1-forarbejdningsvirksomhed, hvor de tilsvarende prøver er udtaget eller via Kødbranchens Fællesråd.

Stk. 3. Resultaterne skal leveres elektronisk efter Fødevaredirektoratets nærmere anvisning. Anvisningen kan blandt andet omfatte arten af oplysninger, dataform og hyppighed af datalevering.

Stk. 4. Godkendte laboratorier, kategori 1-forarbejdningsvirksomheder og Kødbranchens Fællesråd skal sikre at de data, som de pågældende leverer direkte eller indirekte til TSE-databasen, har en sikker sammenhæng mellem det undersøgte dyr og resultatet af undersøgelsen, samt kan anvendes som grundlag for at opfylde kravene i stk. 3.

Bekendtgørelse 2003 1093 Historic

§ 12. Et får eller en ged skal anses for at være mistænkt for at have TSE, hvis der foreligger en klinisk mistanke, jf. § 2 eller § 4, eller hvis der ved en hurtigtest af relevant materiale fra det pågældende dyr indsendt til et godkendt laboratorium, påvises tvivlsom eller positiv reaktion for TSE.

Stk. 2. Relevant materiale fra et dyr mistænkt som følge af en tvivlsom eller positiv hurtigtest skal samme dag, som resultatet af hurtigtesten foreligger, indsendes til videre undersøgelse på Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning (DFVF) den pågældende kategori 1-forarbejdningsvirksomhed eller det godkendte laboratorium.

Bekendtgørelse 2003 1093 Historic

§ 13. Når et får eller en ged anses for at være mistænkt for at have TSE, jf. § 12, stk. 1, sætter fødevareregionen følgende grupper af dyr under offentligt tilsyn

1) Samtlige drøvtyggere i de besætninger, hvor det mistænkte dyr har opholdt sig siden dets fødsel.

2) Forældredyrene til det mistænkte dyr, samt alle embryoner, æg og afkom fra det mistænkte dyr.

Stk. 2. Endvidere kan samtlige drøvtyggere i andre besætninger, som har modtaget får eller geder fra de besætninger, hvor det mistænkte dyr har opholdt sig siden dets fødsel, sættes under offentligt tilsyn af fødevareregionen.

Stk. 3. Andre kreaturer eller besætninger med drøvtyggere kan sættes under offentligt tilsyn af fødevareregionen, hvis der skønnes at have været smittefarlig kontakt med de besætninger, hvor det mistænkte dyr har opholdt sig siden dets fødsel.

Stk. 4. Det offentlige tilsyn, jf. stk. 1-3, ophæves af fødevareregionen, hvis Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning (DFVF) finder det indsendte materiale fra det mistænkte dyr negativt ved de videre undersøgelser, jf. § 12, stk. 2.

Bekendtgørelse 2003 1093 Historic

§ 14. Drøvtyggere, som er sat under offentligt tilsyn, jf. § 13, stk. 1-3, må kun flyttes fra ejendommen, såfremt de føres til slagtning eller til en kategori 1-forarbejdningsvirksomhed efter fødevareregionens anvisning.

Stk. 2. Fra kreaturer over 24 måneder gamle, som er under offentligt tilsyn, og som føres til slagtning eller kategori 1-forarbejdningsvirksomhed, forestår fødevareregionen udtagelse af relevant materiale til undersøgelse for BSE på Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning (DFVF), jf. bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af BSE hos kvæg.

Stk. 3. Fra får og geder over 12 måneder gamle, som er under offentligt tilsyn, og som føres til slagtning eller kategori 1-forarbejdningsvirksomhed, forestår fødevareregionen udtagelse af relevant materiale til undersøgelse for TSE på Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning (DFVF).

Stk. 4. Alle dele, herunder huden, af drøvtyggere under offentligt tilsyn, der er ført til slagtning, skal holdes tilbage under offentligt tilsyn, indtil resultatet af undersøgelsen af det mistænkte dyr er afsluttet med negativt resultat.

Smitte med TSE

Bekendtgørelse 2003 1093 Historic

§ 15. Et får eller en ged skal anses for at være smittet med TSE, hvis Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning (DFVF) finder det indsendte materiale fra det mistænkte dyr positivt ved de videre undersøgelser, jf. § 12, stk. 2.

Stk. 2. Hvis et får eller en ged anses for at være smittet med TSE, skal samtlige får og geder, som er sat under offentligt tilsyn, jf. § 13, stk. 1-3, anses for at være særligt mistænkt for at være smittet med TSE. Efter fødevaredirektoratets nærmere vurdering kan en del af, eller samtlige kreaturer, som er sat under offentligt tilsyn, jf. § 13, stk. 1-3, anses for at være særligt mistænkt for at være smittet med TSE.

Bekendtgørelse 2003 1093 Historic

§ 16. Samtlige drøvtyggere, som anses for at være særligt mistænkt for at være smittet med TSE, jf. § 15, stk. 2, skal aflives efter fødevareregionens nærmere anvisning. Desuden skal samtlige embryoner og æg, fra det smittede dyr, destrueres efter fødevareregionens nærmere anvisning.

Stk. 2. I forbindelse med aflivningen forestår fødevareregionen udtagelse af relevant materiale til undersøgelse for TSE på Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning (DFVF) fra samtlige får og geder på 12 måneder og derover.

Stk. 3. Hvis kreaturer anses for at være særligt mistænkte forestår fødevareregionen i forbindelse med aflivningen udtagelse af relevant materiale til undersøgelse for BSE på Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning (DFVF) fra samtlige kreaturer på 24 måneder og derover.

Stk. 4. Aflivning, prøveudtagning og transport til forarbejdningsvirksomhed af de særligt mistænkte dyr foranstaltes af fødevareregionen.

Stk. 5. Fødevaredirektoratet kan i forbindelse med ophævelse af det offentlige tilsyn påbyde særlig mærkning, særlige betingelser for flytning, samt særlig undersøgelse for BSE af kreaturer, som har været sat under offentligt tilsyn, som følge af påvisning af TSE hos et får eller en ged.

Bekendtgørelse 2003 1093 Historic

§ 17. Rengøring og desinfektion af bygninger, inventar og maskiner, samt særlig behandling af gødning på den eller de ejendomme, hvor de særligt mistænkte dyr har opholdt sig, foranstaltes af fødevareregionen.

Stk. 2. Nedpløjning eller andre foranstaltninger vedrørende udendørsarealer på de ejendomme, hvor de særligt mistænkte dyr har opholdt sig skal foretages efter fødevareregionens anvisning.

Stk. 3. Hold af får og geder på en ejendom, hvor der har været konstateret TSE hos får eller geder kan forbydes af Fødevaredirektoratet for en længere periode.

Bekendtgørelse 2003 1093 Historic

§ 18. Fødevaredirektoratet afholder udgifterne til

1) Aflivning i henhold til § 4, stk. 3.

2) Udtagelse, indsendelse, transport og undersøgelse af relevant materiale, samt bortskaffelse af det mistænkte dyr i henhold til § 5.

3) Videre undersøgelse af relevant materiale på Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning (DFVF) i henhold til § 12, stk. 2.

4) Undersøgelse af relevant materiale i henhold til § 14, stk. 2 og 3, og § 16, stk. 2 og 3.

5) Foranstaltninger som fødevareregionen selv udfører i henhold til § 16 og § 17, stk. 1, jf. bekendtgørelse om udgifter og erstatning ved bekæmpelse og forebyggelse af husdyrsygdomme.

Bekendtgørelse 2003 1093 Historic

§ 19. Fødevaredirektoratet yder erstatning i henhold til bekendtgørelse om udgifter og erstatning ved bekæmpelse og forebyggelse af husdyrsygdomme.

Bekendtgørelse 2003 1093 Historic

§ 20. Med bøde straffes den, der

1) overtræder § 3, § 4, stk. 1 eller 2, §§ 6-10, § 11, stk. 1, 3 eller 4, § 12, stk. 2, § 14, stk. 1 eller 4, § 16, stk. 1 eller

2) overtræder fødevareregionens anvisning efter § 17, stk. 2 eller

3) tilsidesætter påbud eller forbud givet i medført af § 16, stk. 5 eller § 17, stk. 3.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Bekendtgørelse 2003 1093 Historic

§ 21. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2004.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 128 af 18. marts 2002 om overvågning og bekæmpelse af TSE hos får og geder.

Fødevaredirektoratet, den 12. december 2003

P.D.V.

Preben Willeberg

/Charlotte Kunst

Bekendtgørelse 2003 1093 Historic

Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af TSE hos får og geder 1)

I medfør af § 5, § 6, stk. 2, § 8, § 9, stk. 1, § 10, § 13, § 15, § 16, stk. 1, § 18, stk. 1, § 29, stk. 1, § 35, stk. 1 og 2, § 36, stk. 1 og 2, § 42 og § 43, stk. 2, i lov nr. 351 af 2. juni 1999 om sygdomme og infektioner hos dyr som ændret ved lov nr. 966 af 4. december 2002, og efter bemyndigelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, fastsættes

Bekendtgørelse 2003 1093 Historic

1) I bekendtgørelsen er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (EF-tidende 2001 L 147, s. 1), som senest ændret ved Kommissionens Forordning (EF) Nr. 1915/2003 af 30. oktober 2003 om ændring af bilag VII, VIII og IX til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår handel med og import af får og geder og foranstaltninger efter bekræftet forekomst af transmissible spongiforme encephalopatier hos kvæg, får og geder (EF-Tidende 2003 L 283 s. 29). Ifølge artikel 249 i EF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelse af disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke den nævnte forordnings umiddelbare gyldighed i Danmark.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →