Legislator Case Law & Legislation
B20030108805 DK

Bekendtgørelse om betaling for tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål i 2004

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

Bekendtgørelse 2003 1088 Historic

§ 1. Producenter af produkter omfattet af bekendtgørelse om tilsynet med kvaliteten af kommunalt spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. til jordbrugsformål skal betale grundafgift og mængdeafgift til dækning af Plantedirektoratets udgifter i finansåret 2004 til administration og kontrol m.m. i henhold til den nævnte bekendtgørelse.

Stk. 2. Afgiften er fastsat til

1) En grundafgift på 102,10 kr. pr. anmeldt produkt.

2) En mængdeafgift beregnet på grundlag af oplysningerne i § 2 på 0,77 kr. pr. ton tørstof.

Stk. 3. Afgifterne tillægges merværdiafgift.

Bekendtgørelse 2003 1088 Historic

§ 2. Producenter nævnt i § 1, stk. 1, skal hvert år efter anmodning fra Plantedirektoratet og inden en frist, direktoratet fastsætter, meddele direktoratet de oplysninger om produktion og afhændelse i det senest afsluttede kalenderår, der er nødvendige for beregning af afgifterne.

Stk. 2. For producenter, der anmelder produkter, beregnes afgifterne det første år på grundlag af producentens oplysninger om forventet produktion og salg i det pågældende år.

Stk. 3. For producenter, der afmelder deres produkter, beregnes mængdeafgifterne på grundlag af virksomhedens oplysninger om produktion og salg i den forløbne del af kalenderåret.

Stk. 4. Undlader en producent at meddele direktoratet de nødvendige oplysninger inden den fastsatte frist, fastsætter direktoratet beregningsgrundlaget for afgifterne skønsmæssigt.

Bekendtgørelse 2003 1088 Historic

§ 3. Afgifter forfalder ved påkrav, og betaling skal ske senest 30 dage efter fakturaens dato.

Stk. 2. Betales forfaldne afgifter ikke rettidigt, skal der betales en årlig rente svarende til renten i henhold til rentelovens § 5. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr.

Stk. 3. For erindringsskrivelser betales et gebyr på 100 kr.

Stk. 4. Der er udpantningsret for afgifter og renter.

Bekendtgørelse 2003 1088 Historic

§ 4. Dækker opkrævede afgifter ikke Plantedirektoratets udgifter, kan direktoratet indregne det manglende beløb ved fastsættelsen af afgiftssatser for følgende finansår.

Stk. 2. Overstiger opkrævede afgifter Plantedirektoratets udgifter, kan direktoratet indregne det overskydende beløb ved fastsættelsen af afgiftssatser for følgende finansår.

Bekendtgørelse 2003 1088 Historic

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2004.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1109 af 13. december 2002 om betaling for tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål, ophæves.

Plantedirektoratet, den 12. december 2003

Ole P. Kristensen

/Pernille Balslev-Erichsen

Bekendtgørelse 2003 1088 Historic

Bekendtgørelse om betaling for tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål i 2004

I medfør af § 1, stk. 3, nr. 7, og § 3, stk. 2, i lov om gødning og jordforbedringsmidler m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 853 af 25. september 1996, og efter bemyndigelse fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →