Bekendtgørelse om lægers anmeldelse til Sundhedsstyrelsens Landspatientregister af patienter behandlet på private sygehuse eller klinikker
Table of Provisions (8)
Statutory Text (8 Articles)
§ 1. Oplysninger om lægelig behandling af patienter på private sygehuse eller klinikker skal anmeldes til Sundhedsstyrelsens Landspatientregister efter reglerne i denne bekendtgørelse.
§ 2. Ved private sygehuse eller klinikker forstås i denne bekendtgørelse private sygehuse eller klinikker, hvor der foretages lægelig patientbehandling under indlæggelse og/eller ambulant lægelig patientbehandling.
§ 3. Pligten til at foretage anmeldelse påhviler den for patientbehandlingen ansvarlige læge.
Stk. 2. Det er ejeren af sygehuset eller klinikken, der har det overordnede ansvar for, at anmeldelse foretages i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsen.
§ 4. Anmeldelse skal foretages for såvel lægelig patientbehandling under indlæggelse som ambulant lægelig patientbehandling på sygehuset eller klinikken, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Der skal ikke foretages anmeldelse af lægelig patientbehandling, der er omfattet af den offentlige sygesikring.
Stk. 3. Anmeldelsen skal være i overensstemmelse med det dataindhold, der er beskrevet i den til enhver tid gældende beskrivelse af »Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter«, som udfærdiges af Sundhedsstyrelsen.
§ 5. Anmeldelse af lægelig patientbehandling af indlagte og ambulante patienter skal ske hver for sig.
Stk. 2. Anmeldelse skal ske senest den 10. i den måned, der følger efter måneden, hvori den lægelige patientbehandling har fundet sted.
Stk. 3. Anmeldelse skal ske elektronisk i overensstemmelse med den brugermanual, som udfærdiges af Sundhedsstyrelsen og som er tilgængelig på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
§ 6. Efter lægelovens § 22, stk. 1, straffes den læge, der gør sig skyldig i overtrædelse af bekendtgørelsen, med bøde.
§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2004.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 774 af 19. september 1995 om lægers anmeldelse til Sundhedsstyrelsens Landspatientregister af patienter behandlet på private sygehuse/klinikker.
Sundhedsstyrelsen, den 8. december 2003
Jens Kristian Gøtrik
/Morten Hjulsager
Bekendtgørelse om lægers anmeldelse til Sundhedsstyrelsens Landspatientregister af patienter behandlet på private sygehuse eller klinikker
I medfør af lægelovens §§ 11 og 22, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 272 af 19. april 2001 om udøvelse af lægegerning, fastsættes