Legislator Case Law & Legislation
B20030095705 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om registrering af husdyrbrug i CHR

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Ændringsbekendtgørelse 2003 957 Historic

§ 1

I bekendtgørelse nr. 308 af 3. maj 2000 om registrering af husdyrbrug i CHR foretages følgende ændringer

1. Efter § 8 indsættes som ny § 8 a

» § 8 a. Uanset bestemmelserne i § 8 må oplysninger i CHR om flytninger af svin kun videregives til

1) Den besætningsejer eller bruger, hvis besætning de registrerede oplysninger vedrører (den registrerede).

2) Offentlige myndigheder.

3) Den, til hvem den registrerede udtrykkeligt har givet samtykke til, at en sådan videregivelse kan ske.

Stk. 2. Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan Fødevaredirektoratet beslutte, at oplysninger om flytning af svin kan gives ved udbrud af smitsomme sygdomme, såfremt oplysninger om flytningerne

1) kan have betydning for bekæmpelsen af husdyrsygdomme,

2) kan medvirke til at opnå frihed for husdyrsygdomme, eller

3) myndighederne skønner, at det er nødvendigt for at begrænse smittespredning af husdyrsygdomme.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 2 vedrører alene de sygdomme, der er optaget i bilag 2 i lov nr. 351 af 10. august 1999 om sygdomme og infektioner hos dyr som sygdomme, der kan forekomme hos flere dyrearter eller som svinesygdomme. Bestemmelserne gælder dog ikke for salmonellose eller Porcin Reproduktions- og Respirationssygdom (PRRS).

Stk. 4. Fødevaredirektoratet fastsætter i hvert enkelt tilfælde for hvilken periode forud for udbruddet af en smitsom sygdom, der, jf. stk. 2, kan gives oplysning om flytning af svin. «

2. § 10 affattes således

» § 10. Overtrædelse af § 3, stk. 1 eller 2, § 4, § 6, § 7 eller § 8a, stk. 1, straffes med bøde. «

Ændringsbekendtgørelse 2003 957 Historic

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 10. december 2003.

Fødevaredirektoratet, den 1. december 2003

P.D.V.

John Larsen

/Arne Sunesen

Ændringsbekendtgørelse 2003 957 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om registrering af husdyrbrug i CHR

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →