Legislator Case Law & Legislation
B20030073505 DK

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i medieproduktion og ledelse

34 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (34)

Kapitel 1 Kapitel 1 § 1. Formålet med uddannelsen er at kvalificere de studerende til at varetage udvikling, produktion og markedsføring i organisationer, der arbejder me Kapitel 2 Kapitel 2 § 2. Uddannelsen foregår ved uddannelsesinstitutioner, der af undervisningsministeren er godkendt hertil. Uddannelsesinstitutionerne er ansvarlige for Kapitel 3 Kapitel 3 § 3. Uddannelsen giver ret til betegnelsen Professionsbachelor i medieproduktion og ledelse. Betegnelsen på engelsk er Bachelor of Media Production an Kapitel 4 Kapitel 4 § 4. Uddannelsen tilrettelægges, så der etableres vekselvirkning mellem og en kombination af teori og praktik. Kapitel 5 Kapitel 5 § 5. Uddannelsen tilrettelægges med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem forløbet. Kapitel 6 Kapitel 6 § 6. Nationale og internationale forskningsresultater, der er relevante for professionen, integreres i størst muligt omfang i undervisningen. § 7. I uddannelsens teoretiske dele og praktikdele indgår undervisningsformer og læringsmiljøer, der udvikler de studerendes selvstændighed, samarbejd § 8. I uddannelsen indgår, i det omfang det er relevant for det pågældende fagområde, undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet me § 9. Uddannelsen omfatter § 10. Målet med undervisningen i fagområdet medieproduktion er, at den studerende får kendskab til og forståelse af produktion af såvel trykte som dig § 11. Målet med praktikken er, at den studerende skal opnå sammenhæng mellem teoretisk og praktisk kundskab. Praktikken tilrettelægges med progression § 12. Målet med bachelorprojektet er, at den studerende gennem selvstændigt arbejde erhverver sig kvalifikationer inden for uddannelsens faglige områd § 13. Der afholdes prøve i alle kurser og moduler. Den eksterne prøve i bachelorprojektet afholdes ved udgangen af 6. semester. Placeringen af de øvri § 14. Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler for uddannelsen i en studieordning. § 15. Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra regler i studieordningen, § 16. Skift til samme uddannelse ved en anden institution kan først ske efter 1. studieår og efter, at de dertil hørende prøver er bestået. Institutio § 17. Beståede uddannelseselementer ved en institution, der udbyder uddannelse efter denne bekendtgørelse, ækvivalerer tilsvarende uddannelseselemente § 18. Undervisningsministeriet kan godkende fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsfor § 19. Undervisningsministeriet kan fravige bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold. § 20. Institutionens afgørelser i henhold til bekendtgørelsen kan indbringes for Undervisningsministeriet af den, afgørelsen angår, når klagen vedrøre § 21. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2003 og har virkning for studerende, der begynder på uddannelsen den 1. september 2003 eller sen Den fulde tekst

Statutory Text (34 Articles)

Bekendtgørelse 2003 735 Historic

Kapitel 1

Uddannelsens formål, varighed og betegnelse

Bekendtgørelse 2003 735 Historic

Kapitel 1

Uddannelsens formål, varighed og betegnelse

Bekendtgørelse 2003 735 Historic

§ 1. Formålet med uddannelsen er at kvalificere de studerende til at varetage udvikling, produktion og markedsføring i organisationer, der arbejder med medier eller medieteknologi, samt give de studerende forudsætninger til at kunne fortsætte i kompetencegivende videreuddannelse.

Stk. 2. De studerende skal kvalificere sig til at kunne

1) organisere og gennemføre komplekse projekter i forbindelse med udvikling, produktion og afsætning af medieprodukter,

2) analysere problemstillinger, udvikle generelle løsningsmodeller og implementere specifikke løsningsforslag i forbindelse med produktion og afsætning af medier,

3) bidrage til strategiske løsninger i forbindelse med organisering af produktions- eller marketingssystemer i medievirksomheder.

Bekendtgørelse 2003 735 Historic

Kapitel 2

Uddannelsens tilrettelæggelse og indhold

Bekendtgørelse 2003 735 Historic

Kapitel 2

Uddannelsens tilrettelæggelse og indhold

Bekendtgørelse 2003 735 Historic

§ 2. Uddannelsen foregår ved uddannelsesinstitutioner, der af undervisningsministeren er godkendt hertil. Uddannelsesinstitutionerne er ansvarlige for uddannelsen i sin helhed, hvilket indebærer ansvar for indhold, sammenhæng og koordinering af uddannelsens teori og praktik.

Stk. 2. Uddannelsen er en semesteropdelt uddannelse, der er normeret til 3 studenterårsværk eller 180 ECTS-point. Et studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Hvert semester varer 18–24 uger.

Stk. 3. Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Uddannelsesinstitutionen kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, dispensere herfra.

Bekendtgørelse 2003 735 Historic

§ 3. Uddannelsen giver ret til betegnelsen Professionsbachelor i medieproduktion og ledelse. Betegnelsen på engelsk er Bachelor of Media Production and Management

Bekendtgørelse 2003 735 Historic

§ 4. Uddannelsen tilrettelægges, så der etableres vekselvirkning mellem og en kombination af teori og praktik.

Bekendtgørelse 2003 735 Historic

§ 6. Nationale og internationale forskningsresultater, der er relevante for professionen, integreres i størst muligt omfang i undervisningen.

Bekendtgørelse 2003 735 Historic

§ 7. I uddannelsens teoretiske dele og praktikdele indgår undervisningsformer og læringsmiljøer, der udvikler de studerendes selvstændighed, samarbejdsevne, refleksion og evne til at skabe faglig fornyelse.

Stk. 2. I uddannelsen lægges vægt på, at de studerende får mulighed for at opnå bred praksiserfaring inden for relevante virksomhedsområder, og at dette indgår i hele studieforløbet.

Bekendtgørelse 2003 735 Historic

§ 8. I uddannelsen indgår, i det omfang det er relevant for det pågældende fagområde, undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer. Uddannelsen skal endvidere bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling samt bidrage til at udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.

Bekendtgørelse 2003 735 Historic

§ 9. Uddannelsen omfatter

1) Medieproduktion, svarende til 65 ECTS-point.

2) Ledelse, svarende til 35 ECTS-point.

3) Kommunikation, svarende til 25 ECTS-point.

4) Valgfag, svarende til 25 ECTS-point.

5) Praktik, svarende til 30 ECTS-point.

Stk. 2. Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt med et omfang svarende til mindst 10 ECTS-point, inden for de i stk. 1, nr. 1-3, nævnte fag og deres omfang.

Bekendtgørelse 2003 735 Historic

§ 10. Målet med undervisningen i fagområdet medieproduktion er, at den studerende får kendskab til og forståelse af produktion af såvel trykte som digitale medier og de materialer og teknologier, der anvendes i forbindelse hermed.

Stk. 2. Målet med undervisningen i fagområdet ledelse er, at den studerende får kendskab til og forståelse af juridiske, ledelsesmæssige og økonomiske problemstillinger i relation til medieproduktion.

Stk. 3. Målet med undervisningen i fagområdet kommunikation er, at den studerende får kendskab til og forståelse af generel efterspørgsels- og kommunikationsteori med fokus på afsætning af kommunikationsløsninger.

Stk. 4. Målet med undervisningen i valgfag er, at den studerende lærer at analysere komplekse problemstillinger og finde relevante løsningsmodeller i relation til produktion, ledelse eller kommunikation.

Bekendtgørelse 2003 735 Historic

§ 11. Målet med praktikken er, at den studerende skal opnå sammenhæng mellem teoretisk og praktisk kundskab. Praktikken tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og selvstændigt udøvende i forbindelse med træning af grundlæggende kompetencer inden for uddannelsens faglige område.

Stk. 2. Praktikken foregår på relevante virksomheder, der er godkendte af institutionen. De studerende har pligt til at deltage i praktikken. Det påhviler praktikstedet i samarbejde med institutionen og den studerende forud for praktikken at udarbejde en beskrivelse af praktikforløbet. Beskrivelsen skal godkendes af institutionen.

Stk. 3. Nærmere regler om praktikken, herunder om kriterier for godkendelse af praktiksteder og om de studerendes pligt til at deltage i praktikken, fastsættes i studieordningen, jf. § 14, stk. 1.

Bekendtgørelse 2003 735 Historic

§ 12. Målet med bachelorprojektet er, at den studerende gennem selvstændigt arbejde erhverver sig kvalifikationer inden for uddannelsens faglige område. I projektet behandles en selvvalgt problemstilling med anvendelse af videnskabelig metode og inddragelse af erfaringer fra praktik. Problemstillingen skal godkendes af institutionen.

Bekendtgørelse 2003 735 Historic

§ 13. Der afholdes prøve i alle kurser og moduler. Den eksterne prøve i bachelorprojektet afholdes ved udgangen af 6. semester. Placeringen af de øvrige prøver fastsættes i studieordningen.

Stk. 2. Praktikken bedømmes ved en intern prøve, hvor der gives bedømmelsen Bestået eller Ikke bestået.

Stk. 3. Bachelorprojektet bedømmes ved en mundtlig prøve. Der gives en samlet karakter for det skriftlige arbejde og præstationen ved prøven. Prøven er individuel.

Stk. 4. Den studerende kan først afslutte bachelorprojektet, når de øvrige prøver og praktikken er bestået.

Stk. 5. For eksamen gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (eksamensbekendtgørelsen), bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse samt bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen).

Bekendtgørelse 2003 735 Historic

§ 14. Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler for uddannelsen i en studieordning.

Stk. 2. Studieordningen skal indeholde regler om

1) Undervisnings- og arbejdsformer i uddannelsen, jf. § 7.

2) Mål for samt indhold og tidsmæssig omfang af de enkelte fag samt fagenes placering i studieforløbet. Omfanget af fagene fastsættes i ECTS-point, jf. § 9.

3) Mål for samt indhold, tidsmæssigt omfang, placering og tilrettelæggelse af praktikken, jf. § 11.

4) Obligatorisk deltagelse i praktikken og godkendelse af praktiksteder, jf. § 11, stk. 3.

5) Udarbejdelse af bachelorprojektet, jf. § 12.

6) Eksamen og bedømmelse, jf. § 13.

7) Overgangsregler, jf. § 15, stk. 3.

8) Merit, jf. §17.

9) Internationalisering.

Stk. 3. Ud over regler fastsat i henhold til denne bekendtgørelse indeholder studieordningen regler fastsat i henhold til eksamensbekendtgørelsen.

Bekendtgørelse 2003 735 Historic

§ 15. Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.

Stk. 2. Ved væsentlige ændringer af studieordningen indhenter institutionen en udtalelse fra censorformandskabet, jf. censorbekendtgørelsen.

Stk. 3. Studieordningen, herunder væsentlige ændringer i denne, træder i kraft ved studieårets begyndelse og skal indeholde overgangsregler. Censorformandskabet skal orienteres om studieordningen og ændringer heri.

Stk. 4. Gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside.

Bekendtgørelse 2003 735 Historic

§ 16. Skift til samme uddannelse ved en anden institution kan først ske efter 1. studieår og efter, at de dertil hørende prøver er bestået. Institutionen kan dispensere herfra, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Bekendtgørelse 2003 735 Historic

§ 17. Beståede uddannelseselementer ved en institution, der udbyder uddannelse efter denne bekendtgørelse, ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved de andre institutioner.

Stk. 2. Institutionen kan herudover i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse, der er bestået efter reglerne herom, træder i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele.

Bekendtgørelse 2003 735 Historic

§ 18. Undervisningsministeriet kan godkende fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

Bekendtgørelse 2003 735 Historic

§ 19. Undervisningsministeriet kan fravige bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold.

Bekendtgørelse 2003 735 Historic

§ 20. Institutionens afgørelser i henhold til bekendtgørelsen kan indbringes for Undervisningsministeriet af den, afgørelsen angår, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, der videresender klagen til ministeriet ledsaget af en udtalelse. Institutionen giver klageren lejlighed til inden for en frist af mindst 1 uge at kommentere udtalelsen. Kommentarerne medsendes til ministeriet.

Stk. 2. Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Bekendtgørelse 2003 735 Historic

§ 21. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2003 og har virkning for studerende, der begynder på uddannelsen den 1. september 2003 eller senere.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 680 af 23. august 1999 om Uddannelsen i grafisk teknologi og ledelse og Uddannelsen i grafisk kommunikation ved Den Grafiske Højskole for så vidt angår reglerne om uddannelsen i grafisk teknologi og ledelse.

Stk. 3. Reglerne om uddannelsen i grafisk teknologi og ledelse i den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse finder fortsat anvendelse for studerende, der er begyndt på uddannelsen ved Den Grafiske Højskole før den 1. september 2003.

Stk. 4. Den Grafiske Højskole fastsætter de fornødne overgangsordninger for studerende, der på ikrafttrædelsestidspunktet er i gang med uddannelsen i grafisk teknologi og ledelse efter de hidtidige regler, jf. stk. 3.

Undervisningsministeriet, den 20. august 2003

P.M.V.

Uffe Toudal Pedersen

Styrelseschef

/Jette Skovbjerg

Bekendtgørelse 2003 735 Historic

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i medieproduktion og ledelse

I medfør af § 5, stk. 1–3, og § 11, stk. 2–3, i lov nr. 481 af 31. maj 2000 om mellemlange videregående uddannelser fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →