Legislator Case Law & Legislation
B20030071505 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om baneafgifter og miljøtilskud til godstransport på jernbane

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Ændringsbekendtgørelse 2003 715 Historic

§ 1

I bekendtgørelse nr. 1228 af 20. december 2002 om baneafgifter og miljøtilskud til godstransport på jernbane foretages følgende ændring

1. § 5 affattes således

» § 5. Jernbanevirksomheder kan ved jernbanetransport mellem to danske lokaliteter foretage et fradrag i den til jernbanetransportkøberen beregnede pris (miljøtilskud) og få dette godtgjort af Banestyrelsen. Jernbanevirksomheder kan ved jernbanetransport af gods mellem en dansk og udenlandsk lokalitet, eller ved intermodale transporter efter stk. 2 mellem to udenlandske lokaliteter få godtgjort et miljøtilskud af Banestyrelsen på grundlag af fragtbrevet for transporten.

Stk. 2. Intermodale transporter der berettiger til udbetaling af miljøtilskud omfatter transporter af standardiserede lastbærer (trailere, veksellad eller containere), der i mindst den ene ende af transporten omlæsses til eller fra lastbil.

Stk. 3. Miljøtilskuddets størrelse fremgår af bilag 3 (pkt. 3.5).«

Ændringsbekendtgørelse 2003 715 Historic

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 23. august 2003.

Trafikministeriet, den 14. august 2003

Flemming Hansen

/Dorthe Nøhr Pedersen

Ændringsbekendtgørelse 2003 715 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om baneafgifter og miljøtilskud til godstransport på jernbane

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →