Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om obligatorisk efteruddannelse som betingelse for at få beskikkelse som advokat
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
Bilag 1
Bilag 1
Oversigt
Eksisterende efteruddannelse
Ny efteruddannelse
Modul 1
Indledning til advokatgerningen
Almindelig del
Advokatvirksomhed
Inkasso
Speciel del
Privat- og ansættelsesret
Inkasso
Modul 2
Boligrådgivning og finansiering samt retsanmærkninger og tvangsauktion
Speciel del
Fast ejendom og miljø
Køb og salg af fast ejendom
Modul 3
Personlig planlægning
Almindelig del
Person Profil Analyse
Leje- og miljøret
Speciel del
Fast ejendom og miljø
Ejerskabsmodeller samt leje af fast ejendom. Miljøret – offentlig regulering af fast ejendom
Modul 4
Fra vugge til grav
Speciel del
Privat- og ansættelsesret
Familieformueret. Separation og skilsmisse. Dødsbobehandling
Modul 5
Retssagsbehandling
Almindelig del
Retssagsbehandling og konflikthåndtering
Modul 6
Selskabsret
Speciel del
Virksomhedsetablering
Virksomhedsetablering. Virksomhedsomdannelse
Speciel del
Virksomhedsoverdragelse
Forberedelse til salg
Modul 7
Virksomhedens kontrakter (kontraktsindgåelse, ansættelsesret, immaterialret og markedsføringsret)
Speciel del
Virksomhedsetablering
Kontraktskoncipiering. Ansættelsesret. Markedsførings- og forbrugerret samt immaterialret
Modul 8
Regnskab, økonomi, advokat- og klientregnskab
Almindelig del
Klientkontovedtægten
Speciel del
Virksomhedsoverdragelse
Regnskabsanalyse
Modul 9
Insolvensret, konkurs og kontrakter
Speciel del
Virksomhedsetablering
Insolvensret
Modul 10
Skatteret
Afløsningskursus udbydes af Advokaternes
Serviceselskab A/S
Modul 11
Virksomhedsoverdragelse
Speciel del
Virksomhedsoverdragelse
Virksomhedsoverdragelse
Modul 12
Drift af advokatvirksomhed
Almindelig del
Advokatvirksomhed
Konkurrence- og udbudsret
Speciel del
Virksomhedsoverdragelse
Konkurrence- og udbudsret
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1129 af 13. december 1996 om obligatorisk efteruddannelse som betingelse for at få beskikkelse som advokat, som ændret ved bekendtgørelse nr. 509 af 31. maj 2001, foretages følgende ændringer
1. § 5, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes
»De teoretiske efteruddannelseskurser består af et kursusforløb fordelt over 3 semestre. Kursusforløbet er opdelt i en almindelig og speciel del. På uddannelsens specielle del skal deltageren tilmelde sig to specialmoduler.
Stk. 2. Kursusforløbet afsluttes med en eksamen. En deltager skal have opnået bedømmelsen bestået, for at eksamensbevis kan udstedes.«
Stk. 2 bliver herefter til stk. 3.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 20. august 2003.
§ 3
Stk. 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på personer, der tilmelder sig den obligatoriske efteruddannelse efter bekendtgørelsens ikrafttræden, samt personer, der har tilmeldt sig den obli-gatoriske efteruddannelse før bekendtgørelsens ikrafttræden med kursusstart efter dette tidspunkt.
Stk. 2. Udbuddet af den eksisterende uddannelse ophører med denne bekendtgørelses ikrafttræden, dog således at modul 4, 5 og 6 udbydes sidste gang i efterårssemestret 2003, modul 7, 8 og 9 sidste gang i forårssemestret 2004 og modul 10, 11 og 12 sidste gang i efterårssemestret 2004.
Stk. 3. Personer, som efter ophør af udbuddet af den eksisterende obligatoriske efteruddan-nelses moduler ikke har været tilmeldt samtlige moduler, herunder personer, som vælger ikke at tilmelde sig den ny uddannelse, jf. stk. 4, skal til afløsning for de manglende moduler tilmelde sig undervisningen på den ny uddannelse i overensstemmelse med den som bilag 1 optrykte oversigt. Ordningen administreres af kursusudvalget.
Stk. 4. Personer, som på tidspunktet for bekendtgørelsens ikrafttræden har tilmeldt sig højst tre moduler på den eksisterende efteruddannelse, kan i stedet vælge at tilmelde sig hele den ny efteruddannelse og gå til eksamen efter de nye retningslinier. I det omfang de moduler, som den pågældende har været tilmeldt på den eksisterende efteruddannelse, omfattes af undervisningen på den ny uddannelse, kan den pågældende efter anmodning fritages for at tilmelde sig denne del af undervisningen på den ny uddannelse. Ansøgning om fritagelse indgives til kursusudvalget.
Stk. 5. Den i stk. 3 og 4 fastsatte overgangsordning udløber med fristen for tilmelding til den sidste eksamen efter de hidtidige retningslinier, jf. stk. 6.
Stk. 6. Eksamen efter de hidtidige retningslinier afholdes sidste gang i januar 2007. Til og med fristen for tilmelding til denne eksamen kan kursusdeltagere, der har påbegyndt den teoretiske efteruddannelse efter de hidtidige regler, herunder personer, som ikke er overgået til den ny uddannelse, jf. stk. 4, frit vælge, om de ønsker at gå til eksamen efter de hidtidige eller de nye retningslinier. Deltageren skal ved eksamenstilmeldingen underrette Advokaternes Serviceselskab A/S herom.
Justitsministeriet, den 8. august 2003
Lene Espersen
/Birgitte Grønborg Juul
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om obligatorisk
efteruddannelse som betingelse for at få beskikkelse som
advokat