Legislator Case Law & Legislation
B20030067105 DK

Bekendtgørelse om afvisning og afbrydelse af samtrafik

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Bekendtgørelse 2003 671 Historic

§ 1. Parter omfattet af §§ 42 eller 44 i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet kan afvise anmodning om indgåelse eller ændring af aftale om samtrafik, hvis den part, overfor hvem anmodningen rejses, kan sandsynliggøre, at indgåelse eller ændring af den pågældende aftale vil indebære, at de berørte elektroniske kommunikationsnets og –tjenesters driftssikkerhed, integritet og indbyrdes interoperabilitet, eller beskyttelse af tjeneste- og netinterne data, netudstyr, programmel og lagrede data, herunder personrelaterede data, personoplysninger, fortrolig information og privatlivets fred, eller beskyttelse af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester under særlige forhold, ikke kan opretholdes.

Afbrydelse af samtrafik

Bekendtgørelse 2003 671 Historic

§ 2. Såfremt en aftalepart i en aftale om samtrafik med henvisning til de i § 1 nævnte hensyn ønsker at afbryde en allerede iværksat samtrafik, skal der rettes henvendelse til IT- og Telestyrelsen herom. IT- og Telestyrelsen træffer herefter i henhold til § 66 i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet afgørelse om, hvorvidt det er berettiget at afbryde samtrafikken.

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan en aftalepart afbryde samtrafik i de områder, der berøres, umiddelbart og uden forudgående inddragelse af IT- og Telestyrelsen, hvis det kan dokumenteres, at den anden parts trafik har forårsaget nedbrud af net eller tjenester eller lignende, eller at der er overhængende risiko herfor.

Stk. 3. Afbrydes samtrafik efter stk. 2, skal aftaleparten underrette den anden part herom straks.

Ikrafttrædelse

Bekendtgørelse 2003 671 Historic

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 25. juli 2003.

IT- og Telestyrelsen, den 10. juli 2003

Jørgen Abild Andersen

/Lars Sten Jørgensen

Bekendtgørelse 2003 671 Historic

Bekendtgørelse om afvisning og afbrydelse af samtrafik

I medfør af § 50, stk. 2 og 3, i lov nr. 418 af 31. maj 2000 om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet med senere ændringer, fastsættes

Afvisning af anmodning om samtrafik

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →