Legislator Case Law & Legislation
B20030062805 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Ændringsbekendtgørelse 2003 628 Historic

§ 1

I bekendtgørelse nr. 567 af 24. juni 1992 om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 60 af 6. februar 2002 foretages følgende ændringer

1. I indledningen ændres »§118, stk. 5« til: »§118, stk. 6«

2. I § 2, indsættes efter stk. 4

»Stk. 5. En sneplov må have en bredde på indtil 3,50 m.«

3. I § 6, stk. 2, indsættes efter »En påhængsvogn«: »til bil«.

4. I § 8, stk. 3, indsættes efter »afstanden mellem bilens bagende og påhængsvognens forende må ikke overstige 15,65 m.«: »Dette gælder dog ikke vogntog særligt indrettet til autotransport«.

5. I § 14 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

»Stk. 5 . For motordrevet køretøj med 4 eller flere aksler, hvoraf de to forreste aksler er styrende og har en indbyrdes akselafstand på højst 2 m, og på hvilket afstanden mellem køretøjets forreste og bageste aksel er 5,0 m eller mere, kan den tilladte totalvægt være indtil 32.000 kg. For disse køretøjer, med en akselgruppe på 2 aksler, kan det samlede tilladte akseltryk i akselgruppen være indtil 19.000 kg, hvis den indbyrdes akselafstand er under 2,0 m, men mindst 1,3 m, og akslerne er monteret med tvillingmonterede dæk og – vejvenlig affjedring, som defineret i § 35, stk. 6, eller – den enkelte aksels tilladte akseltryk ikke overstiger 9.500 kg.«

6. § 26, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Stk. 1 gælder ikke for vogntog med ikke-registreringspligtige påhængsredskaber.«

7. § 27, affattes således

»§ 27. I vogntog, der trækkes af en ikke-registreringspligtig traktor eller af et motorredskab skal mindst 50% af vogntogets faktiske totalvægt hvile på de bremsende hjul.«

8. § 28 ophæves.

9. § 29, affattes således

»§ 29. I vogntog med ikke-registreringspligtigt påhængsredskab, hvor det trækkende køretøj er en bil med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg, må påhængsredskabets vægt – for påhængsredskab med stiv trækstang det samlede akseltryk – ikke overstige det trækkende køretøjs faktiske totalvægt, medmindre påhængsredskabet er forsynet med bremser.«

10. I § 35, indsættes som nyt stk. 1

»Ved international trafik forstås i denne bekendtgørelse en transport, der foregår i såvel Danmark som i et andet land. Et sættevognstog er dog i international trafik, når blot sættevognen er det. I international trafik må der i Danmark, køres enten efter reglerne i Kapitel 4 - 5, eller efter reglerne i Kapitel 6.«

Stk. 1 – 5 bliver herefter stk. 2 – 6.

11. § 35, stk. 5 affattes således

»Stk. 5 . Vogntog i international trafik, hvor bilen har et faktisk drivakseltryk på over 10.000 kg eller et faktisk samlet akseltryk i en akselgruppe på 2 aksler på over 16.000 kg, må ikke have en totalvægt, der overstiger 40.000 kg, dog 44.000 kg for en 3-akslet lastbil med sættevogn, der medfører en 40-fods ISO-container.«

12. I § 35, stk. 6 ændres »stk. 2 og 3« til: »Stk. 3 og 4«.

13. § 37 affattes således

»§ 37. Overtrædelse af §§ 1-2 a, § 4, § 5,stk. 1, 2. pkt., §§ 6-8a, § 9, stk. 2, § 10, stk. 1, 2. pkt, § 11, stk. 1, § 13, stk. 1, 2. pkt., § 14, stk. 1-3 og 5, § 15, stk. 1-3, §§ 16-19, § 20, 2. pkt., § 22, stk. 1, 2 og 5, §§ 23-25, § 26, stk. 1 og 2, § 27, §§ 29-32, § 33, 2. pkt. og § 35, stk. 2 – 5, straffes med bøde.

Stk. 2. Tilsidesættelse af vilkår for en tilladelse i henhold til § 5, § 10, § 13, § 20, § 21, § 33 og § 34 straffes efter færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 2, med bøde.

Stk. 3. Når en overtrædelse af § 22, § 24, stk. 1, § 29, § 31, § 32, er sket under kørsel med et køretøj med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg, udmåles en skærpet bøde.

Stk. 4. For overtrædelse af kapitlerne 4, 5 og 6, overtrædelse af vilkår for dispensation udstedt efter § 36a, samt for overtrædelse af overgangsbestemmelserne, kan der efter færdselslovens § 118, stk. 7, pålægges ejeren eller brugeren af køretøjet bødeansvar, selvom overtrædelsen ikke kan tilregnes den pågældende som forsætlig eller uagtsom.

Stk. 5. Overtrædelse af en tilladelse givet af en vejbestyrelse i henhold til § 6 a, stk. 2, 2. pkt., straffes med bøde.«

Ændringsbekendtgørelse 2003 628 Historic

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2003.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 271 af 25. maj 1940 om motorkøretøjers anvendelse til snerydning.

Færdselsstyrelsen, den 1. juli 2003

Carsten Falk Hansen

/Ib Rasmussen

Ændringsbekendtgørelse 2003 628 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om

køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →