Legislator Case Law & Legislation
B20030052305 DK

Bekendtgørelse om indbetaling af Særlig Pensionsopsparing for medlemmer af a-kasser ved udbetaling af dagpenge mv.

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

Bekendtgørelse 2003 523 Historic

§ 1. A-kasserne tilbageholder Særlig Pensionsopsparing hos medlemmer, der modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., aktiveringsydelse efter lovens § 55, stk. 4, eller fuld godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Stk. 2. A-kassen tilbageholder Særlig Pensionsopsparing efter stk. 1 af ydelser udbetalt inden udgangen af det år, hvor medlemmet fylder 64 år. For medlemmer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog inden udgangen af det år, hvor medlemmet fylder 66 år.

Bekendtgørelse 2003 523 Historic

§ 2. Pensionsopsparingen udgør 1 procent af den ugentlige ydelse efter fradrag af medlemmets del af ATP-bidraget af den pågældende ydelse.

Stk. 2. Opsparingen for en uge afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Bekendtgørelse 2003 523 Historic

§ 3. A-kasserne opgør og indbetaler den tilbageholdte pensionsopsparing kvartalsvis bagud til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Sidste rettidige betalingsdag er den 14. i måneden efter hvert kvartals udløb. For oktober kvartal er sidste rettidige betalingsdag dog den 20. januar.

Stk. 2. Betaling skal ske til Arbejdsmarkedets Tillægspensions konto for Særlig Pensionsopsparing med angivelse af det SE-nummer, den enkelte ydelse er udbetalt under.

Stk. 3. Indbetaler a-kassen ikke opsparing rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 2-5 og 7, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Reglerne for udbetaling af forskud og refusion til de anerkendte a-kasser til dækning af dagpenge, godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og aktiveringsydelse finder anvendelse på beløb, der indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter denne bekendtgørelse.

Bekendtgørelse 2003 523 Historic

§ 4. For hvert medlem skal a-kasserne senest den 1. juni hvert år indberette størrelsen af den indbetalte pensionsopsparing for det foregående år. Indberetningen sker direkte til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Bekendtgørelse 2003 523 Historic

§ 5. Hvis et medlem skal tilbagebetale dagpenge, godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller aktiveringsydelse, der er modtaget med urette, skal indbetalte opsparingsbeløb af ydelsen overføres fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til a-kassen. Beløb under 50 kr. overføres dog ikke.

Stk. 2 . Hvis et medlem er fyldt 64 ½ år, og det efterfølgende konstateres, at der er indbetalt for lidt eller for meget i pensionsopsparing, skal der ikke ske regulering af de indbetalte beløb. For medlemmer, der er fyldt 60 år inden den 1. juli 1999, er aldersgrænsen i 1. pkt. 66 ½ år.

Bekendtgørelse 2003 523 Historic

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2003, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 686 af 16. august 2002 om indbetaling af Den Særlige Pensionsopsparing for medlemmer af arbejdsløshedskasser ved udbetaling af dagpenge mv., jf. dog stk. 4.

Stk. 3. Bekendtgørelsens § 1, stk. 2, og § 5, stk. 2, træder i kraft den 1. januar 2004.

Stk. 4. Bekendtgørelse nr. 686 af 16. august 2002 om indbetaling af Den Særlige Pensionsopsparing for medlemmer af arbejdsløshedskasser ved udbetaling af dagpenge m.v. anvendes fortsat for ledige medlemmer af a–kasser, som er over 25 år og modtager uddannelsesgodtgørelse, eller som modtager aktiveringsydelse efter de hidtil gældende regler i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. § 134, stk.1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Beskæftigelsesministeriet, den 18. juni 2003

Claus Hjort Frederiksen

/Flemming Bentzen

Bekendtgørelse 2003 523 Historic

Bekendtgørelse om indbetaling af Særlig Pensionsopsparing

for medlemmer af a-kasser ved udbetaling af dagpenge mv.

I medfør af § 85 e, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002, og § 14, stk. 3, i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 26. juni 2002, fastsættes efter forhandling med undervisningsministeren og efter indstilling fra direktøren for Arbejdsdirektoratet og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →