Legislator Case Law & Legislation
B20030052105 DK

Bekendtgørelse om finansieringsbidrag

28 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (28)

Bilag 1 Bilag 1 Kapitel 1 Kapitel 1 § 1. Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der er nævnt i bekendtgørelsens § 3, jf. § 9, s Kapitel 2 Kapitel 2 § 2. Offentlige arbejdsgivere er ikke omfattet af bestemmelserne i denne bekendtgørelse. § 3. Private arbejdsgivere skal betale de finansieringsbidrag, der er nævnt under stk. 2-5. § 4. Efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension og efter forhandling med undervisningsministeren fastsætter beskæftigelsesministeren for et § 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter for et år ad gangen et finansieringsbidrag til dækning af arbejdsgivernes andel af de samlede udgifter til AT § 6. Lønmodtagernes Garantifond fastsætter for et år ad gangen et finansieringsbidrag til dækning af fondens udgifter, jf. § 3, stk. 4. Finansieringsb § 7. Arbejdsmarkedets Tillægspension står for beregning, opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidrag fra private arbejdsgivere. § 8. De finansieringsbidrag, som arbejdsgiverne skal betale til Arbejdsmarkedets Tillægspension, kan opkræves samlet. § 9. Arbejdsgiveren skal betale et fuldt års finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren betaler et beløb, der svarer til et fuldt års ATP-bidra § 10. Finansieringsbidraget for 1.-4. kvartal, jf. § 9, stk. 5, forfalder til betaling og har sidste rettidige betalingsdag i forfaldsmåneden på følge § 11. Arbejdsgiveren har ansvaret for rettidig betaling af finansieringsbidraget. § 12. Arbejdsmarkedets Tillægspension sender via Pengeinstitutternes Betalingsservice (PBS) en opkrævning på finansieringsbidraget til arbejdsgiverne. § 13. En arbejdsgiver, der er tilmeldt Dataløn, vil automatisk få overført finansieringsbidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, medmindre arbejdsg § 14. Sker indbetaling af finansieringsbidraget ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren betale renter af finansieringsbidraget med 1½ pct. for hver påbegy § 15. Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for finansieringsbidrag og renter. § 16. Opkræves flere finansieringsbidrag samlet, og betaler arbejdsgiveren ikke det fulde opkrævede beløb, konterer Arbejdsmarkedets Tillægspension de § 17. Krav på finansieringsbidrag og renter forældes efter reglerne i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer. § 18. Afgørelser, der er truffet af Arbejdsmarkedets Tillægspension om finansieringsbidragspligt og finansieringsbidrag, herunder beregning og opkrævn § 19. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2003. Bekendtgørelsen har virkning for finansieringsbidrag, der forfalder første gang til betaling de § 20. For sager om kompensation efter ATP-lovens § 17 a, der beregnes på baggrund af ATP-bidrag modtaget senere end den 22. februar 2003, men som vedr § 21. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan hvert år udarbejde bilag til denne bekendtgørelse, som indeholder de årsvise satser, som beskæftigelsesminis Den fulde tekst

Statutory Text (28 Articles)

Bekendtgørelse 2003 521 Historic

Bilag 1

Arbejdsmarkedets Tillægspensions bilag for 2003

Satser for finansieringsbidrag pr. fuldtidsansat pr. kvartal for 2003

Omfattede ordninger

Satser pr. fuldtidsansat pr. kvartal

ATP-bidrag

beregningsgrundlag

670,95 kr.

Finansieringsbidrag

ved arbejdsløshed m.v.

39,00 kr.

ved sygdom og barsel

34,50 kr.

til Lønmodtagernes Garantifond

95,00 kr.

I alt til opkrævning (finansieringsbidrag)

168,50 kr.

Bekendtgørelse 2003 521 Historic

Kapitel 1

Arbejdsgivernes finansieringsbidrag

Bekendtgørelse 2003 521 Historic

Kapitel 1

Arbejdsgivernes finansieringsbidrag

Arbejdsgiverkreds

Bekendtgørelse 2003 521 Historic

§ 1. Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der er nævnt i bekendtgørelsens § 3, jf. § 9, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, § 85 c, stk. 10, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., § 114, stk. 7, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, § 30 b, stk. 3, i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel samt § 13, stk. 11, i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Stk. 2. Udenlandske private arbejdsgivere og private arbejdsgivere i Grønland og på Færøerne, der indbetaler ATP-bidrag for de ansatte, er omfattet af arbejdsgiverkredsen i stk. 1, selv om registreringskravet ikke er opfyldt.

Bekendtgørelse 2003 521 Historic

Kapitel 2

Forskellige bestemmelser

Bekendtgørelse 2003 521 Historic

Kapitel 2

Forskellige bestemmelser

Klageadgang

Bekendtgørelse 2003 521 Historic

§ 2. Offentlige arbejdsgivere er ikke omfattet af bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

Finansieringsbidrag

Bekendtgørelse 2003 521 Historic

§ 3. Private arbejdsgivere skal betale de finansieringsbidrag, der er nævnt under stk. 2-5.

Stk. 2. Finansieringsbidrag ved arbejdsløshed og erhvervsrettet voksen- og efteruddannelsesgodtgørelse (finansieringsbidrag ved arbejdsløshed mv.). Dette finansieringsbidrag dækker følgende udgifter

1) 1/3 af det ATP-bidrag (dobbeltbidrag) der samlet indbetales for medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som modtager dagpenge, jf. § 85 c, stk. 3, jf. stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

2) 1/2 af det ATP-bidrag (dobbeltbidrag) der samlet indbetales for personer, der modtager jobrotationsydelse fra Arbejdsformidlingen, jf. § 114, stk. 3, jf. stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

3) 1/3 af det ATP-bidrag (dobbeltbidrag) der samlet indbetales af fuld VEU-godtgørelse for deltagere, der er medlem af en a-kasse, jf. § 13, stk. 3, jf. stk. 1, i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, og

4) 1/2 af det ATP-bidrag (dobbeltbidrag) der samlet indbetales for deltagere, som ikke er medlem af en a-kasse, jf. § 13, stk. 4, jf. stk. 1, i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Stk. 3. Finansieringsbidrag ved sygdom og barsel. Dette finansieringsbidrag dækker, sammen med bidrag fra offentlige arbejdsgivere, 2/3 af det ATP-bidrag (dobbeltbidrag), der samlet indbetales for modtagere af dagpenge under sygdom og barsel m.v., jf. § 30 a, stk. 3, jf. stk. 1, i lov om dagpenge under sygdom eller fødsel.

Stk. 4. Finansieringsbidrag til Lønmodtagernes Garantifond (LG) . Dette finansieringsbidrag dækker fondens samlede udgifter, jf. § 9, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Garantifond.

Stk. 5. I finansieringsbidrag efter stk. 2-4 indgår administrationsomkostninger, herunder administrationsomkostninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension for beregning, opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidrag.

Fastsættelse af finansieringsbidrag ved arbejdsløshed mv.

Bekendtgørelse 2003 521 Historic

§ 4. Efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension og efter forhandling med undervisningsministeren fastsætter beskæftigelsesministeren for et år ad gangen et finansieringsbidrag til dækning af arbejdsgivernes andel af de samlede udgifter til ATP-bidrag for modtagere af de ydelser, der er nævnt i § 3, stk. 2. Finansieringsbidraget fastsættes med et fast kronebeløb pr. fuldtidsansat lønmodtager.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med undervisningsministeren nærmere regler om finansieringsbidragets størrelse. Den årsvise fastsættelse sker efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension, der beregner finansieringsbidraget på grundlag af Arbejdsdirektoratets og - for modtagere af VEU-godtgørelse - undervisningsministerens skøn over antallet af timer, der skal udbetales dagpenge eller VEU-godtgørelse for. I finansieringsbidraget indgår administrationsomkostninger, jf. § 3, stk. 5.

Stk. 3. Finansieringsbidraget, jf. stk. 2, reguleres med et beløb, der svarer til over-/underskuddet af de indbetalte skønnede finansieringsbidrag i forhold til de faktiske afholdte finansieringsbidrag i det senest afsluttede regnskabsår.

Fastsættelse af finansieringsbidrag ved sygdom og barsel

Bekendtgørelse 2003 521 Historic

§ 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter for et år ad gangen et finansieringsbidrag til dækning af arbejdsgivernes andel af de samlede udgifter til ATP-bidrag for modtagere af dagpenge under sygdom og barsel, jf. § 3, stk. 3. Finansieringsbidraget fastsættes med et fast kronebeløb pr. fuldtidsansat lønmodtager.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om finansieringsbidragets størrelse. Den årsvise fastsættelse sker efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension, der beregner finansieringsbidraget på grundlag af Arbejdsdirektoratets skøn over antallet af timer, der skal udbetales dagpenge for under sygdom og barsel. I finansieringsbidraget indgår administrationsomkostninger, jf. § 3, stk. 5.

Stk. 3. Finansieringsbidraget, jf. stk. 2, reguleres med et beløb, der svarer til over-/underskuddet af de indbetalte skønnede finansieringsbidrag i forhold til de faktiske afholdte finansieringsbidrag i det senest afsluttede regnskabsår.

Fastsættelse af finansieringsbidrag til Lønmodtagernes Garantifond

Bekendtgørelse 2003 521 Historic

§ 6. Lønmodtagernes Garantifond fastsætter for et år ad gangen et finansieringsbidrag til dækning af fondens udgifter, jf. § 3, stk. 4. Finansieringsbidraget fastsættes med et fast kronebeløb pr. fuldtidsansat lønmodtager.

Stk. 2. Lønmodtagernes Garantifond beregner finansieringsbidraget på grundlag af et skøn over udbetalinger til dækning af krav på løn m.v., nødvendige reserver med fradrag af dividende- og renteindtægter det følgende år. I finansieringsbidraget indgår administrationsomkostninger, jf. § 3, stk. 5.

Stk. 3. Finansieringsbidraget, jf. stk. 2, reguleres med et beløb, der svarer til over-/underskuddet af de indbetalte skønnede finansieringsbidrag i forhold til de faktiske afholdte finansieringsbidrag i det senest afsluttede regnskabsår.

Opkrævning og tilbagebetaling

Bekendtgørelse 2003 521 Historic

§ 7. Arbejdsmarkedets Tillægspension står for beregning, opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidrag fra private arbejdsgivere.

Stk. 2. Der indgås skriftlig aftale mellem på den ene side Beskæftigelsesministeriet – på vegne af staten vedrørende de til enhver tid omfattede statslige ressortmyndigheder – og Lønmodtagernes Garantifond og på den anden side Arbejdsmarkedets Tillægspension om beregning, opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidrag, herunder om fordeling af administrationsomkostningerne på alle ordninger.

Stk. 3. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente de oplysninger om arbejdsgiveren, som er nødvendige for at kunne opkræve og inddrive finansieringsbidrag og renter. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente oplysningerne hos skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan også indhente de fornødne oplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions registre til brug for beregning, opkrævning og behandling af finansieringsbidrag og renter.

Bekendtgørelse 2003 521 Historic

§ 8. De finansieringsbidrag, som arbejdsgiverne skal betale til Arbejdsmarkedets Tillægspension, kan opkræves samlet.

Stk. 2. Finansieringsbidraget opkræves af og indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3. Finansieringsbidrag, der skal opkræves efter stk. 2, og som er under 100,00 kr. i en opkrævningsperiode, vil dog ikke blive opkrævet og bortfalder. Opkræves finansieringsbidraget samlet, skal beløbet i 1. pkt. forstås som den samlede sum af finansieringsbidrag.

Stk. 4. Overskydende finansieringsbidrag modregnes i forventede krav på finansieringsbidrag – det vil sige allerede beregnede krav på grundlag af indbetalte ATP-bidrag - for det følgende kvartal, medmindre arbejdsgiveren anmoder om at få beløbet tilbagebetalt. Er der ikke forventede krav på finansieringsbidrag for det følgende kvartal, tilbagebetaler ATP det overskydende beløb. Beløb under 100,00 kr. for en beregningsperiode tilbagebetales dog kun efter anmodning.

Beregning og indbetaling

Bekendtgørelse 2003 521 Historic

§ 9. Arbejdsgiveren skal betale et fuldt års finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren betaler et beløb, der svarer til et fuldt års ATP-bidrag, jf. § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP-loven).

Stk. 2. Finansieringsbidraget beregnes hvert kvartal på grundlag af det samlede ATP-bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående 3-måneders beregningsperiode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af finansieringsbidraget vedrører, jf. stk. 5. Arbejdsgiveren skal således betale et fuldt kvartals finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren betaler et beløb, der svarer til et fuldt kvartals ATP-bidrag.

Stk. 3. Den kvartalsmæssige beregning efter stk. 2 sker ved, at det samlede ATP-bidrag, der er modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående 3-måneders beregningsperiode efter stk. 5, divideres med satsen for et fuldt kvartals ATP-bidrag i bilag 1. Beregningsresultatet (for antal fuldtidsbeskæftigede) afrundes til nærmeste to decimaler og ganges med satsen for finansieringsbidrag i bilag 1. Satser gældende på det tidspunkt, hvor ATP-bidraget modtages, finder anvendelse ved beregning i 1. og 2. pkt.

Stk. 4. En arbejdsgiver, der i løbet af et kvartal (beregningsperiode), jf. stk. 5, registreres som afgiftspligtig efter momsloven eller lønsumsafgiftsloven, skal betale et forholdsmæssigt finansieringsbidrag svarende til forholdet mellem den afgiftspligtige periode og hele kvartalet. Tilsvarende gælder, hvis en arbejdsgiver afmeldes som afgiftspligtig i løbet af et kvartal.

Stk. 5. Finansieringsbidraget for 1.-4. kvartal beregnes på grundlag af ATP-bidrag, der er modtaget af arbejdsgiveren i følgende perioder

Beregningsperioder

Kvartal

23. februar-22. maj

1. kvartal

23. maj-22. august

2. kvartal

23. august-22. november

3. kvartal

23. november-22. februar

4. kvartal

Forfaldstid

Bekendtgørelse 2003 521 Historic

§ 10. Finansieringsbidraget for 1.-4. kvartal, jf. § 9, stk. 5, forfalder til betaling og har sidste rettidige betalingsdag i forfaldsmåneden på følgende tidspunkter

Kvartal

Forfaldsdato

Sidste rettidige betalingsdag

1. kvartal

1. juli

14. juli

2. kvartal

1. oktober

14. oktober

3. kvartal

1. januar

20. januar

4. kvartal

1. april

14. april

Stk. 2. Falder sidste rettidige betalingsdag efter stk. 1 på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen for betaling til den nærmest følgende hverdag.

Stk. 3. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan efter forudgående anmodning fastsætte en længere tidsfrist for indbetalingen, når særlige omstændigheder taler for det.

Betalingsform

Bekendtgørelse 2003 521 Historic

§ 11. Arbejdsgiveren har ansvaret for rettidig betaling af finansieringsbidraget.

Bekendtgørelse 2003 521 Historic

§ 12. Arbejdsmarkedets Tillægspension sender via Pengeinstitutternes Betalingsservice (PBS) en opkrævning på finansieringsbidraget til arbejdsgiverne.

Bekendtgørelse 2003 521 Historic

§ 13. En arbejdsgiver, der er tilmeldt Dataløn, vil automatisk få overført finansieringsbidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, medmindre arbejdsgiveren selv ønsker at betale finansieringsbidraget. Vælger arbejdsgiveren at betale selv, skal pågældende arbejdsgiver aktivt afmelde den automatiske overførsel af finansieringsbidraget. Betalingen efter 1. pkt. er rettidig, hvis beløbet er trukket på arbejdsgiverens konto senest sidste rettidige betalingsdag.

Stk. 2. De arbejdsgivere, der ikke er tilmeldt Dataløn, får tilsendt et indbetalingskort fra Arbejdsmarkedets Tillægspension via PBS.

Stk. 3. Arbejdsgiveren kan vælge at betale finansieringsbidraget ved at benytte BetalingsService (BS), hvorefter beløbet automatisk overføres til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Betalingen er rettidig, hvis beløbet er trukket på arbejdsgiverens konto senest sidste rettidige betalingsdag.

Stk. 4. Betaler arbejdsgiveren finansieringsbidraget på et posthus eller i et pengeinstitut, er betalingen rettidig, hvis indbetalingskortet er stemplet på posthuset eller i pengeinstituttet senest sidste rettidige betalingsdag.

Stk. 5. Betaler arbejdsgiveren finansieringsbidraget ved at sende indbetalingskortet til betaling via et pengeinstitut, er betalingen rettidig, hvis beløbet er trukket på arbejdsgiverens konto senest sidste rettidige betalingsdag.

Stk. 6. Betaler arbejdsgiveren via homebanking, er betalingen rettidig, hvis beløbet er trukket på arbejdsgiverens konto senest sidste rettidige betalingsdag.

Stk. 7. Betaler arbejdsgiveren ved check, er betalingen rettidig, hvis checken er modtaget senest sidste rettidige betalingsdag hos Arbejdsmarkedets Tillægspension inden for normal åbningstid.

Stk. 8. Arbejdsgiveren kan ikke kræve særskilt kvittering fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Morarenter

Bekendtgørelse 2003 521 Historic

§ 14. Sker indbetaling af finansieringsbidraget ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren betale renter af finansieringsbidraget med 1½ pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen.

Inddrivelse, henstand og eftergivelse

Bekendtgørelse 2003 521 Historic

§ 15. Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for finansieringsbidrag og renter.

Stk. 2. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling samt eftergive finansieringsbidrag og renter, når særlige omstændigheder taler herfor.

Kontering

Bekendtgørelse 2003 521 Historic

§ 16. Opkræves flere finansieringsbidrag samlet, og betaler arbejdsgiveren ikke det fulde opkrævede beløb, konterer Arbejdsmarkedets Tillægspension det samlede indbetalte beløb forholdsmæssigt til ordningerne i forhold til finansieringsbidragets størrelse. Konteringen skal stille de omfattede ordninger lige, så der er en procentvis lige stor dækning af ordningernes krav på finansieringsbidrag.

Forældelse

Bekendtgørelse 2003 521 Historic

§ 17. Krav på finansieringsbidrag og renter forældes efter reglerne i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer.

Bekendtgørelse 2003 521 Historic

§ 18. Afgørelser, der er truffet af Arbejdsmarkedets Tillægspension om finansieringsbidragspligt og finansieringsbidrag, herunder beregning og opkrævning, kan inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for ATP’s Ankenævn.

Ikrafttræden mv.

Bekendtgørelse 2003 521 Historic

§ 19. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2003. Bekendtgørelsen har virkning for finansieringsbidrag, der forfalder første gang til betaling den 1. juli 2003 (1. kvartals finansieringsbidrag) og beregnes på grundlag af ATP-bidrag modtaget i beregningsperioden fra den 23. februar-22. maj 2003.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 690 af 20. august 2002 om finansieringsbidrag og kompensation, jf. dog § 20, stk. 1, i nærværende bekendtgørelse.

Bekendtgørelse 2003 521 Historic

§ 20. For sager om kompensation efter ATP-lovens § 17 a, der beregnes på baggrund af ATP-bidrag modtaget senere end den 22. februar 2003, men som vedrører tidligere bidragsår, finder bestemmelserne om beregning, modregning og udbetaling af kompensationsbeløb i bekendtgørelse nr. 690 af 20. august 2002 om finansieringsbidrag og kompensation fortsat anvendelse. For beregning af kompensation på baggrund af modtagne ATP-bidrag som nævnt i 1. pkt. gælder dog, at det er kompensationssatserne for 2002, som finder anvendelse, uanset om ATP-bidraget vedrører tidligere bidragsår. For beregning af finansieringsbidrag på baggrund af modtagne ATP-bidrag som nævnt i 1. pkt., finder § 9, stk. 3, 3. pkt. i nærværende bekendtgørelse anvendelse.

Stk. 2. Afgørelser om beregning og udbetaling af kompensationsbeløb efter ATP-lovens § 17 a kan efter de indtil 1. januar 2003 gældende regler i ATP-lovens § 28 behandles af ATP’s Ankenævn, jf. § 7, stk. 2, i lov. nr. 1032 af 17. december 2002.

Udarbejdelse af bilag

Bekendtgørelse 2003 521 Historic

§ 21. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan hvert år udarbejde bilag til denne bekendtgørelse, som indeholder de årsvise satser, som beskæftigelsesministeren og Lønmodtagernes Garantifond fastsætter som nævnt i denne bekendtgørelses §§ 4-6.

Beskæftigelsesministeriet, den 18. juni 2003

Claus Hjort Frederiksen

/Flemming Bentzen

Bekendtgørelse 2003 521 Historic

Bekendtgørelse om finansieringsbidrag

(Om beregning, opkrævning og indbetaling mv.)

I medfør af § 9, stk. 12, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1114 af 12. december 1996, som ændret ved lov nr. 1080 af 29. december 1999, § 1 i lov nr. 249 af 8. maj 2002 og § 2 i lov nr. 1032 af 17. december 2002, § 85 c, stk. 21, i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002, som ændret ved § 3 i lov nr. 1032 af 17. december 2002 og § 1 i lov nr. 420 af 10. juni 2003, § 114, stk. 18, i lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsesindsats, § 30 b, stk. 14, i lov om dagpenge ved sygdom og fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 761 af 11. september 2002, som ændret ved § 5 i lov nr. 1032 af 17. december 2002, samt § 13, stk. 22, i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 26. juni 2002, som ændret ved § 6 i lov nr. 1032 af 17. december 2002, fastsættes efter forhandling med Lønmodtagernes Garantifond, direktøren for Arbejdsdirektoratet, undervisningsministeren og Arbejdsmarkedets Tillægspension

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →