Legislator Case Law & Legislation
B20030052005 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om åben uddannelse

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Ændringsbekendtgørelse 2003 520 Historic

§ 1

I bekendtgørelse nr. 1373 af 18. december 2000 om åben uddannelse foretages følgende ændringer

1. Indledningen affattes således

»I medfør af § 2, stk. 8, 9 og 10, § 3, stk. 2, 3 og 4, § 6, stk. 4, 5 og 6, § 7, stk. 2, og § 18, stk. 2, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 311 af 13. maj 2002, samt § 11 a, stk. 2, i lov nr. 490 af 31. maj 2000 om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), som ændret ved lov nr. 449 af 10. juni 2003, fastsættes:«

2. Efter § 8 indsættes

»§ 8 a. Institutionen skal give tilsagn om optagelse på en bestemt uddannelsesaktivitet til ledige dagpengeberettigede, som ansøger om tilskud til dækning af deltagerbetaling efter bestemmelserne om ret til SVU til selvvalgt uddannelse i lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), og som i øvrigt opfylder kriterierne for optagelse. Tilsagnet er betinget, således at endelig optagelse af den ledige først skal ske, når institutionen fra Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte får meddelelse om, at ansøgningen om tilskud til dækning af deltagerbetaling er imødekommet.

Stk. 2. Hvis tilskud til dækning af deltagerbetaling alene omfatter en del af betalingen for uddannelsesaktiviteten, skal endelig optagelse først ske, når resten af forfalden deltagerbetaling erlægges fra anden side.

Stk. 3. Institutionen kan overføre en ledig, der har fået betinget tilsagn om optagelse efter stk. 1, til en venteliste eller til et senere hold, der oprettes, hvis den i stk. 1, 2. pkt., nævnte meddelelse ikke er modtaget en uge, inden uddannelsesaktiviteten igangsættes.«

3. § 12, stk. 1, nr. 2, affattes således

»2) Deltagerbetalingen er betalt med det fulde beløb for den periode, som deltagerbetalingen dækker. Dog kan tilsagn fra en offentlig myndighed om betaling for ledige, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, meddelelse efter § 8 a, stk. 1, 2. pkt., og lignende træde i stedet for betaling.«

Ændringsbekendtgørelse 2003 520 Historic

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 28. juni 2003.

Undervisningsministeriet, den 17. juni 2003

P.M.V.

Styrelseschef

Lars Mortensen

/Mads Bentzen

Ændringsbekendtgørelse 2003 520 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om åben uddannelse

(Ændringer som følge af regler om tilskud til dækning af deltagerbetaling ved selvvalgt uddannelse)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →