Bekendtgørelse om reklame og sponsorering i radio og fjernsyn

Kapitel 1

Anvendelsesområde

Kapitel 1

Anvendelsesområde

§ 1. Bekendtgørelsen omfatter reklamer og sponsorering af programmer i alle former for radio og fjernsyn, jf. § 1 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.

Stk. 2. For tekst-tv gælder de samme regler som for fjernsyn i øvrigt, hvor ikke andet er anført.

Kapitel 2

Reklamers identifikation, placering og omfang

Kapitel 2

Reklamers identifikation, placering og omfang

Identifikation

§ 2. I DR’s programvirksomhed samt i programvirksomhed i henhold til lovens § 54, stk. 3, må reklamer ikke indgå.

Kapitel 3

Reklamers indhold

Kapitel 3

Reklamers indhold

Almindelige regler

§ 3. Reklamer skal klart kunne identificeres som sådanne, således at de i indhold og præsentation adskiller sig fra ordinære programmer.

Stk. 2. I fjernsyn skal en reklamebloks begyndelse og afslutning angives tydeligt ved hjælp af lydsignal eller speakertekst, eventuelt begge dele, samt ved en billedmæssig angivelse.

Stk. 3. I radio skal et reklameindslags eller en reklamebloks begyndelse og afslutning angives tydeligt ved hjælp af lydsignal eller speakertekst, eventuelt begge dele.

Stk. 4. I tekst-tv skal der foretages en tydelig billedmæssig angivelse.

Placering

Kapitel 4

Sponsorering af programmer

Kapitel 4

Sponsorering af programmer

§ 4. Reklamer i fjernsyn må kun sendes i blokke, som skal placeres mellem programmerne. Dette gælder ikke reklamer i tekst-tv.

Stk. 2. Reklameblokke kan dog afbryde sportsprogrammer, hvor der forekommer pauser, eller programmer som er en direkte eller forskudt transmission af en forestilling eller begivenhed med pauser for publikum. Placering af sådanne reklameblokke skal ske under hensyn til programmets naturlige pauser, varighed og karakter og på en sådan måde, at hverken programmets integritet og værdi eller indehaverens rettigheder krænkes.

Kapitel 5

Overtrædelse

Kapitel 5

Overtrædelse

§ 5. Reklamer i radio kan placeres overalt i sendefladen.

Kapitel 6

Ikrafttræden

Kapitel 6

Ikrafttræden

§ 6. Reklamer for alkohol, ikke-receptpligtige lægemidler samt kosttilskud må ikke placeres i tilknytning til programmer henvendt til mindreårige.

Omfang

§ 7. Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte tilladelseshavers daglige sendetid og højst 12 minutter pr. time.

Stk. 2. Hvis enkelte dele af den samlede daglige sendetid, der tilkommer indehaveren af en tilladelse til radio- eller fjernsynsvirksomhed, er kortere end 1 time, nedsættes de 12 minutter pr. time inden for disse tidsrum forholdsmæssigt.

Stk. 3. Reklamer i fjernsyn i form af direkte tilbud til seerne med henblik på salg, køb eller leje af produkter eller tjenesteydelser må sammenlagt ikke overstige 1 time pr. dag, og skal være indeholdt i den i stk. 1 anførte sendetid.

Stk. 4. Stk. 1-3 gælder ikke for tekst-tv.

§ 8. Reklame i radio og fjernsyn skal, som al anden reklame, være lovlig, sømmelig, hæderlig og sandfærdig og være udformet med behørig social ansvarsfølelse.

Stk. 2. Reklamer skal være i overensstemmelse med markedsføringsloven og i øvrigt respektere alment accepterede reklameetiske normsæt.

Stk. 3. Det skal fremgå af reklamen, hvem der er annoncør, eventuelt ved varemærker eller andre forretningskendetegn.

Stk. 4. Der skal ved iagttagelsen af de i stk. 1 og 2 nævnte hensyn lægges vægt på de omstændigheder, hvorunder radio- og fjernsynsmodtagning i almindelighed finder sted.

§ 9. I fjernsyn må programmedarbejdere ved det pågældende programforetagende ikke medvirke i reklamer udsendt af dette. De udsendte reklamer må heller ikke indeholde symboler eller standardelementer fra foretagendets programmer.

§ 10. Reklamer må ikke tilskynde til voldshandlinger. De må ikke indeholde indslag med drab, vold eller mishandling, og de må ikke på utilbørlig vis spille på overtro eller frygt.

Stk. 2. Reklamer må ikke være diskriminerende med hensyn til race, køn, alder, religion eller nationalitet, eller krænke personers religiøse eller politiske overbevisning.

Stk. 3. Reklamer må ikke tilskynde til adfærd i strid med hensynet til sikkerheden i hjemmet, på arbejdspladsen eller i trafikken, eller til farlig, uansvarlig, sundhedsskadelig eller miljøskadelig adfærd i øvrigt. Såfremt anvendelsen af et produkt kræver, at der skal tages særlige sikkerhedshensyn, skal reklamen gøre opmærksom herpå.

§ 11. Reklamer må ikke afbilde eller referere til personer, det være sig i disses private eller offentlige egenskaber, medmindre forudgående tilladelse er opnået. Reklamer må heller ikke uden forudgående tilladelse afbilde eller referere til noget, der tilhører en person, på en måde, der er egnet til at fremkalde indtrykket af en personlig anbefaling.

§ 12. Reklamer, hvori der anvendes subliminale teknikker, må ikke udsendes.

Produkter og tjenesteydelser m.v.

§ 13. Reklamer for alkoholholdige drikkevarer skal overholde følgende regler

1) De må ikke specielt henvende sig til mindreårige og må især ikke vise mindreårige, der indtager alkohol.

2) De må ikke forbinde indtagelse af alkohol med øgede fysiske præstationer eller bilkørsel.

3) De må ikke skabe det indtryk, at indtagelsen af alkohol bidrager til succes på det sociale eller seksuelle område.

4) De må ikke antyde, at alkohol har terapeutiske egenskaber, at den virker stimulerende eller beroligende, eller at den kan bruges til at løse personlige konflikter med.

5) De må ikke tilskynde til umådeholden indtagelse af alkohol eller fremstille afholdenhed i et negativt lys.

6) De må ikke lægge særlig vægt på et højt alkoholindhold som en positiv kvalitet ved drikkevaren.

§ 14. Reklamer for lægemidler og sundhedsydelser kan udsendes i henhold til regler fastsat herom i lov om lægemidler og lov om reklamering for sundhedsydelser eller regler fastsat i medfør heraf.

§ 15. I fjernsyn må der ikke udsendes reklamer for arbejdsgiverorganisationer eller fagforeninger eller for religiøse bevægelser eller politiske partier.

§ 16. Der må ikke udsendes reklamer for tobaksprodukter eller for varer, der fortrinsvis benyttes i forbindelse med tobaksrygning, jf. lov om forbud mod tobaksreklamer m.v.

Beskyttelse af mindreårige

§ 17. Reklamer, der henvender sig til mindreårige, må ikke udformes på en sådan måde, at de vil kunne skade dem psykisk eller moralsk. De må ikke udformes på en sådan måde, at de udnytter mindreåriges naturlige godtroenhed og loyalitet samt deres særlige tillid til forældre, lærere eller andre. De må ikke underminere disses autoritet og ansvar.

§ 18. Reklamer må ikke uden grund vise mindreårige i farlige situationer, eller opfordre eller tilskynde mindreårige til at opholde sig eller bevæge sig ind på farlige steder, bruge farlige produkter eller i det hele taget bringe sig i farlige situationer.

§ 19. Reklamer må ikke indeholde nogen direkte appel til mindreårige om at overtale andre til at købe det reklamerede produkt. Der må ikke reklameres med præmier til mindreårige som belønning for at skaffe nye købere.

§ 20. Reklamer må ikke underminere sociale værdier, f.eks. ved at bibringe den opfattelse, at besiddelse, brug eller indtagelse af et produkt i sig selv vil give mindreårige fysiske, sociale eller andre psykologiske fordele frem for andre mindreårige, eller at det ikke at eje, bruge eller indtage et sådant produkt kan have den modsatte virkning. Det er ligeledes ikke tilladt at reklamere således, at mindreårige får den opfattelse, at de på nogen måde bliver ringere stillet end andre mindreårige, eller at de vil blive udsat for foragt eller latterliggørelse, hvis de ikke ejer, bruger eller indtager det pågældende produkt.

§ 21. Særlig forsigtighed må udvises for at sikre, at reklamer ikke vildleder mindreårige med hensyn til det reklamerede produkts størrelse, værdi, art, holdbarhed eller præstation.

Stk. 2. Reklamer for legetøj må give en klar indikation af den rigtige størrelse. Hvis ekstra ting behøves, for at produktet kan bruges (f.eks. batterier) eller for at opnå det viste eller beskrevne resultat, skal dette klart fremgå. Hvis et produkt udgør en del af en serie, skal dette klart tilkendegives.

Stk. 3. Tilkendegivelser om pris må ikke kunne bibringe mindreårige en urealistisk opfattelse af produktets værdi, f.eks. ved at bruge ordet ”kun”. Ingen reklame må antyde, at det reklamerede produkt umiddelbart kan indpasses i ethvert familiebudget.

Stk. 4. Reklamer skal angive den grad af færdighed, der behøves for at kunne bruge produktet. I tilfælde, hvor resultatet af produktets brug vises eller beskrives, skal reklamen udformes således, at resultatet skal være rimeligt opnåeligt for en gennemsnitsseer på det alderstrin, som produktet er tiltænkt.

§ 22. Figurer, dukker og lignende, som er væsentlige og gennemgående elementer i programmer rettet mod børn under 14 år på det pågældende programforetagende, må ikke anvendes i reklamer udsendt af dette for produkter af særlig interesse for børn under 14 år.

Stk. 2 . Personer, der har tilknytning til programmer rettet til børn under 14 år på det pågældende programforetagende må ikke medvirke i reklamer udsendt af dette for produkter af særlig interesse for børn under 14 år.

§ 23. Reklamer for chokolade, slik, læskedrikke, snacks og lignende må ikke angive, at produktet kan træde i stedet for almindelige måltider.

§ 24. Børn under 14 år må kun medvirke i fjernsynsreklamer, når en sådan medvirken enten fremtræder som en naturlig bestanddel af det afbildede miljø eller er nødvendig for at forklare eller demonstrere anvendelsen af produkter, der har med børn at gøre.

Stk. 2. Børn under 14 år må ikke afgive anbefalinger eller bevidnelser for produkter eller tjenesteydelser af nogen art.

§ 25. Ved sponsorering af programmer forstås enhver form for ydelse af direkte eller indirekte tilskud til finansieringen af radio- og fjernsynsprogrammer, herunder tekst-tv-sider, fra en fysisk eller juridisk person, der ikke selv udøver virksomhed ved udsendelse eller produktion af radio- eller fjernsynsprogrammer, film, fonogrammer m.v., med henblik på at fremme den pågældendes navn, mærke (logo), image, aktiviteter eller produkter.

§ 26. Sponsorerede programmer skal klart kunne identificeres ved, at sponsorens navn eller mærke (logo) er angivet ved programmets begyndelse, slutning eller begge steder. Sådanne angivelser må derimod ikke forekomme i programmet. I tekst-tv angives sponsorens navn eller mærke (logo) på de enkelte tekst-tv-sider, som er sponsoreret.

Stk. 2. Identifikation af sponsorering fra foretagender, hvis virksomhed omfatter fremstilling eller salg af lægemidler, må ikke ske ved fremme af bestemte lægemidler, som er receptpligtige efter lov om lægemidler.

Stk. 3. Såfremt programmet har 1 eller 2 sponsorer, må den samlede varighed af angivelsen af sponsors navne ikke overstige 10 sekunder. Har et program 3 eller flere sponsorer, må den samlede varighed af angivelsen af sponsors navne ikke overstige 30 sekunder.

Stk. 4. I radio skal angivelsen af sponsorens navn finde sted i neutral form. Angivelsen må ikke ledsages af en særlig lydbaggrund, der har tilknytning til sponsor eller dennes produkter m.v.

Stk. 5. I fjernsyn kan angivelsen af sponsorens navn finde sted i form af bevægelige billeder indeholdende sponsorens navn eller mærke (logo). Henvender programmet sig i særlig grad til børn, skal angivelsen dog finde sted i form af ikke-bevægelige billeder. Angivelsen må ikke ledsages af en særlig lydbaggrund, der har tilknytning til sponsoren eller dennes produkter m.v.

§ 27. Indholdet og programsætningen af et sponsoreret program må ikke påvirkes af sponsor på en sådan måde, at det indvirker på radio- eller fjernsynsforetagendets ansvar og redaktionelle selvstændighed med hensyn til programmerne.

§ 28. Et sponsoreret program må ikke tilskynde til køb eller leje af sponsorens eller andres produkter eller tjenesteydelser, navnlig må disse ikke fremhæves på særlig måde med henblik på at fremme afsætningen af dem.

Stk. 2. I konkurrencer m.v., hvor sponsorens eller andres produkter eller tjenesteydelser indgår som præmier, må præmierne kun vises og omtales på en kort og neutral måde, der ikke går ud over den information, som er påkrævet for at gennemføre konkurrencen m.v. Henvender programmet sig i særlig grad til børn under 14 år, må sponsorerede præmier ikke vises, men alene gives en neutral oplysning om deres art og beskaffenhed.

§ 29. Programmer må ikke sponsoreres af virksomheder, hvis hovedvirksomhed er at producere eller sælge tobaksprodukter eller andre varer, der fortrinsvis benyttes i forbindelse med rygning.

Stk. 2. I radio, som indgår i den samlede public service-virksomhed, jf. lovens § 11, og i fjernsyn må der ikke udsendes programmer, som er sponsoreret af arbejdsgiverorganisationer eller fagforeninger eller af politiske partier eller religiøse bevægelser.

§ 30. I fjernsyn må nyheds- og aktualitetsprogrammer ikke sponsoreres.

Stk. 2. I radio, som ikke indgår i den samlede public service-virksomhed, jf. lovens § 11, kan nyheds- og aktualitetsprogrammer sponsoreres.

Stk. 3. Ved aktualitetsprogrammer forstås i denne bekendtgørelse alene programmer, der direkte vedrører nyheder af politisk eller samfundsmæssig betydning, såsom programmer der består af kommentarer til nyheder eller politiske holdninger til nyheder, aktuelle begivenheder m.v.

§ 31. I lokalradio og -tv kan der ske salg af sendetid til ikke-kommercielle foretagender.

Stk. 2. I lokal-tv kan der dog ikke ske salg af sendetid til formidling af oplysning og synspunkter om arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger, eller til formidling af religiøse bevægelser eller politiske partier.

Stk. 3. Bekendtgørelsens regler om sponsorering finder i øvrigt anvendelse på salg af sendetid.

§ 32. Radio- og tv-nævnet træffer afgørelse om identifikation, placering og omfang af reklamer, jf. kapitel 2.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse ved lokal radio- og fjernsynsvirksomhed i henhold til lovens kapitel 9, medmindre der er tale om networking, jf. lovens § 43, nr. 2.

§ 33. Radio- og tv-nævnet træffer afgørelse om radio- og fjernsynsreklamers indhold, jf. kapitel 3.

Stk. 2. I sager om overholdelse af lov om lægemidler og lov om reklamering for sundhedsydelser, indhenter nævnet forinden afgørelse træffes, en udtalelse hos Lægemiddelstyrelsen eller Sundhedsstyrelsen. I sager af forbrugerretlig relevans indhenter nævnet, forinden afgørelse træffes, en udtalelse hos Forbrugerombudsmanden. Udtalelserne skal være nævnet i hænde senest 4 uger fra modtagelsen af nævnets anmodning herom.

Stk. 3. Nævnet kan påtale overtrædelser af reglerne og kan pålægge programforetagendet at offentliggøre afgørelsen. Nævnet kan bestemme, på hvilken måde og i hvilken form dette skal ske.

Stk. 4. Nævnet træffer afgørelse om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er udsendt i reklameindslag. Retten til genmæle forudsætter, at oplysningerne er egnede til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og at deres rigtighed ikke er utvivlsom. Nævnet kan pålægge programforetagendet at udsende et genmæle. Nævnet kan træffe afgørelse om genmælets indhold, form og plads.

§ 34. Radio- og tv-nævnet træffer afgørelse om identifikation af sponsor og sponsorerede programmer m.v., jf. kapitel 4.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse ved lokal radio- og fjernsynsvirksomhed i henhold til lovens kapitel 9, medmindre der er tale om networking, jf. lovens § 43, nr. 2.

§ 35. Det lokale radio- og fjernsynsnævn, jf. lovens § 64, træffer afgørelse om identifikation, placering og omfang af reklamer, jf. kapitel 2 og om identifikation af sponsor og sponsorerede programmer m.v., jf. kapitel 4 for så vidt angår lokal radio- og fjernsynsvirksomhed i henhold til lovens kapitel 9, medmindre der er tale om networking, jf. lovens § 43, nr. 2.

Stk. 2. Afgørelse i henhold til stk. 1, kan inden 4 uger fra meddelelsen af afgørelsen af indehaveren af en tilladelse eller en registrering indbringes for Radio- og tv-nævnet. En klage har opsættende virkning, medmindre Radio- og tv-nævnet bestemmer andet.

§ 36. Overtrædelse af bestemmelserne i kapitel 1, kapitel 2, kapitel 3 og kapitel 4 samt tilsidesættelse af Radio- og tv-nævnets pålæg efter § 33, stk. 3 og 4, straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 37. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2003.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1348 af 18. december 2000, som ændret ved bekendtgørelse nr. 433 af 29. maj 2001.

Kulturministeriet, den 20. marts 2003

Brian Mikkelsen

/Lars M. Banke

Bekendtgørelse om reklame og sponsorering i radio og

fjernsyn

I medfør af § 77, § 85 og § 93, stk. 2, i lov nr. 1052 af 17. december 2002 om radio- og fjernsynsvirksomhed, fastsættes