Legislator Case Law & Legislation
B20020933205 DK

Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A. Arbejdsmiljø i skibe. Kapitel IX C Undersøgelser, sygdomsbehandling og skibsmedicin

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Bekendtgørelse 2002 9332 Historic

Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A. Arbejdsmiljø i skibe. Kapitel IX C Undersøgelser, sygdomsbehandling og skibsmedicin

Afsnit C Beskyttelses- og førstehjælpsudstyr i visse fiskeskibe

Regel 1 Anvendelse

1 Bestemmelserne i dette afsnit gælder for fiskefartøjer, der i nedennævnte områder driver fiskeri med bundslæbende redskaber eller med garn fast placeret på havbunden

Område A

Begrænset af

Meridianerne 18° 30' øst og 20° 00' øst, samt breddeparallellerne 55° 50' nord og 56° 40' nord.

Område B

Begrænset af

Meridianerne14° 30' øst og 16° 30' øst, samt breddeparallellerne 54° 50' nord og 55° 30' nord.

Område C

Begrænset af

Meridianerne 10° 00' øst og 10° 20' øst, samt breddeparallellerne 54° 45' nord og 54° 52' nord.

Regel 2 Beskyttelsesudstyr

1 Fiskefartøjer, der driver fiskeri som anført i regel 1, skal være forsynet med følgende beskyttelsesudstyr

.1 Et åndedrætsværn (helmaske med påskruet filter) og tilhørende reservefilter pr. påbegyndt antal af 3 besætningsmedlemmer. Åndedrætsværn og filtre skal være godkendt af Søfartsstyrelsen eller anden EU-søfartsmyndighed.

.2 Et par butylgummihandsker af mindst 36 cm længde til hvert besætningsmedlem.

Regel 3 Førstehjælpsudstyr

1 Fiskefartøjer, der driver fiskeri som anført i regel 1, skal endvidere pr. påbegyndt antal af 3 besætningsmedlemmer være forsynet med et gas-førstehjælpsudstyr bestående af

.1 5 stk. tungespatler,

.2 4 pakker à 10 g sygevat,

.3 3 flasker à 100 ml af en opløsning af 5 pct. dikloramin i diklorethan, eller 3 flasker a 100 ml af en 5 pct. opløsning af 1,3-diklor-5,5-dimethylhydantoin i diklorethan. Flaskerne mærkes tydeligt »Gasrensevæske« og sammensætningen angives,

.4 3 pulverspray à 50 g af en fint pulveriseret blanding af klorkalk og magnesiumoxid, fremstillet på et indhold af 25 pct. aktiv klor. Dåsen skal være mærket »Antigaspudder« og sammensætningen angives,

.5 1 flaske med 75 ml af en opløsning af kobbersulfat. Flasken skal være mærket »Antifosforvæske« og skal endvidere være med påtrykt brugsanvisning,

.6 1 eksemplar af pjecen »Fiskeri og krigsgas, forholdsregler og førstehjælp. 1986« udgivet af Erhvervsministeriet.

Regel 4 Yderligere førstehjælpsudstyr i område C

Når der i område C drives fiskeri som anført i regel 1, skal førstehjælpsudstyret yderligere pr. påbegyndt antal af 3 besætningsmedlemmer bestå af 10 injektionssprøjter med påmonteret kanyle (autoinjector) indeholdende injektionsvæske svarende til 2,0 mg atropinsulfat og 220 mg obidoximklorid pr. sprøjte. Injektionssprøjterne skal være forsynet med brugsanvisning.

Regel 5 Udstyrets opbevaring

Åndedrætsværn og filter skal opbevares i en egnet beholder, og førstehjælpsudstyret skal opbevares i en kasse mærket »gas-førstehjælpsudstyr«. Det samlede udstyr skal anbringes på et let tilgængeligt sted i skibet, som er tilstrækkeligt beskyttet mod fugt, kulde og varme.

Regel 6 Skibsførerens pligter

Skibsføreren skal sørge for, at udstyret udskiftes senest på den udløbsdato, som er påmærket de enkelte udstyrsdele, og at udstyret ved fiskeri som anført i regel 1 er komplet.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →