Legislator Case Law & Legislation
B20020121405 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ikrafttræden af lov nr. 1302 af 20. december 2000 om tilskud til visse miljøvenlige lastbiler og fastsættelse af 1. registreringsdato for miljøvenlige lastbiler, der kan få tilskud

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Ændringsbekendtgørelse 2002 1214 Historic

§ 1

I bekendtgørelse nr. 521 af 25. juni 2002 om ikrafttræden af lov nr. 1302 af 20. december 2000 om tilskud til visse miljøvenlige lastbiler og fastsættelse af 1. registreringsdato for miljøvenlige lastbiler, der kan få tilskud, foretages følgende ændringer

1. Efter § 2 indsættes

»§ 2 a. For registrerede lastbiler, der opfylder kriterierne for automatisk udbetaling af tilskud efter § 2, stk. 1-3, men hvor lastbilerne ikke var tilmeldt motorregisteret den 19. juli 2002, kan der efter ansøgning opnås tilskud.

Stk. 2. Ansøgning om tilskud i henhold til stk. 1 skal indgives til Told- og Skattestyrelsen, Østbanegade 123, 2100 København Ø, senest den 31. januar 2003. Ansøgningen skal være bilagt en kopi af køretøjets originale registreringsattest og hvoraf lastbilens Euro-3 status skal fremgå.

Stk. 3. Der udbetales ikke tilskud vedrørende lastbiler, for hvilke der allerede er udbetalt tilskud i henhold til § 2.

Stk. 4. Indgives flere ansøgninger vedrørende samme lastbil, for hvilken der kan opnås tilskud efter stk. 1-3, udbetales tilskuddet til den bruger af lastbilen, der ifølge de bilagte kopier af de originale registreringsattester, har været bruger på den dato, der ligger nærmest forud for den 31. januar 2003.

Stk. 5. Told- og Skattestyrelsen træffer afgørelse om udbetaling af tilskud senest den 28. februar 2003.«.

Ændringsbekendtgørelse 2002 1214 Historic

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2003.

Skatteministeriet, den 18. december 2002

Svend Erik Hovmand

/K. Aasberg Karlsen

Ændringsbekendtgørelse 2002 1214 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ikrafttræden af lov nr. 1302 af 20. december 2000 om tilskud til visse miljøvenlige lastbiler og fastsættelse af 1. registreringsdato for miljøvenlige lastbiler, der kan få tilskud

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →