Legislator Case Law & Legislation
B20020114105 DK

Bekendtgørelse om anvendelse af Haagerkonventionen af 1993 om internationale adoptioner

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Bekendtgørelse 2002 1141 Historic

§ 1. En adoption er omfattet af Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner, når et barn, der har bopæl i et land (afgiverlandet), er blevet flyttet, er ved at blive flyttet eller skal flyttes til et andet land (modtagerlandet), efter at det er blevet adopteret af personer, der har bopæl i modtagerlandet, eller med henblik på adoption i modtagerlandet eller i afgiverlandet.

Stk. 2. Det er en betingelse for anvendelse af Haagerkonventionen, at konventionen er i kraft mellem afgiverlandet og modtagerlandet på det tidspunkt, hvor adoptionsansøgningen er indgivet.

Stk. 3. Barnet skal være under 18 år.

Centralmyndighed mv.

Bekendtgørelse 2002 1141 Historic

§ 2. Civilretsdirektoratet er centralmyndighed i forhold til Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner.

Stk. 2. Centralmyndigheden skal

- samarbejde med centralmyndighederne i de øvrige lande, som har tiltrådt konventionen, og

- varetage de opgaver og forpligtelser, som ifølge konventionen i øvrigt påhviler centralmyndigheden.

Bekendtgørelse 2002 1141 Historic

§ 3. Enhver myndighed eller organisation, der medvirker til adoptionssagers gennemførelse, og som konstaterer, at en bestemmelse i Haagerkonventionen ikke er blevet overholdt, eller at der er en alvorlig risiko for, at den ikke bliver det, skal straks underrette centralmyndigheden herom.

Ikrafttrædelsesbestemmelser mv.

Bekendtgørelse 2002 1141 Historic

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2003.

Stk. 2. Ansøgninger om adoption, der er indgivet inden bekendtgørelsens ikrafttræden, behandles efter de hidtil gældende regler.

Stk. 3. Bekendtgørelsen gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Justitsministeriet, den 13. december 2002

Lene Espersen

/Michael Jørgensen

Bekendtgørelse 2002 1141 Historic

Bekendtgørelse om anvendelse af Haagerkonventionen af 1993 om internationale adoptioner

I medfør af § 25 og § 29, stk. 2, i lov om adoption, jf. lovbekendtgørelse nr. 1040 af 16. december 1999, fastsættes

Definition

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →