Bekendtgørelse om privates hold af særlige dyr m.v.

Bilag 1

Dyrearter omfattet af forbudet i bekendtgørelsens § 3 (dyrearter, som kan frembyde fare eller er særligt vanskelige at holde på en dyreværnsmæssigt forsvarlig måde)

Pattedyr (Mammalia)

Kloakdyr

Næbdyr ( Ornithorhynchus anatinus ).

Pungdyr

Koalabjørn ( Phascolarctos cinereus ), kæmpekænguruer ( Macropus spp. ) samt flyvepungegern ( Acrobates spp., Petaurus spp., Schoinobates spp. ), undtagen korthovedet flyvepungegern ( Petaurus breviceps ).

Insektædere

Alle arter, undtagen børstesvin ( Tenrecidae spp. ) og pindsvin ( Erinaceidae spp. ).

Kaguanger

Begge arter.

Flagermus

Alle arter.

Gnavere

Bæveregern ( Aplodontia spp. ), bævere ( Castoridae spp. ), flyveegern ( Petaurista spp., Biswamoyopterus spp., Aeromys spp., Eupetaurus spp., Pteromys spp., Glaucomys spp., Eoglaucomys spp., Hylopetes spp., Petinomys spp., Aeretes spp., Trogopterus spp., Belomys, Pteromyscus spp., Petaurillus spp., Iomys spp. ), skælhaleegern ( Anomaluridae spp. ), hulepindsvin ( Hystricidae spp. ) samt træpindsvin ( Erethizontidae spp. ).

Gumlere

Alle arter, undtagen niringet bæltedyr ( Dasypus novemcinctus ).

Skældyr

Alle arter.

Jordsvin

Orycteropus afer.

Rovdyr

Alle arter, undtagen domesticerede hunde og katte, manguster ( Herpestinae spp. ), genette ( Genetta genetta ), fennekræv ( Fennecus zerda ), domesticerede ræve ( Vulpes vulpes ), vaskebjørne ( Procyon spp. ), næsebjørne ( Nasua spp. ), mårhund ( Nyctereutes procyonoides ), fritte og tam-ilder ( Putorius putorius ) samt domesticerede former af mink ( Mustela vison ).

Sæler

Alle arter.

Hvaler

Alle arter.

Uparrettåede hovdyr

Alle arter, undtagen domesticerede former.

Parrettåede hovdyr

Alle arter, undtagen domesticerede former.

Elefanter

Alle arter.

Søkøer

Alle arter.

Primater

Alle arter, undtagen egernaber ( Callithricidae spp. ).

Fugle (Aves)

Strudsfugle

Alle arter, undtagen tinamuer ( Tinamidae spp. ).

Stormfugle

Alle arter.

Pingviner

Alle arter.

Lommer

Alle arter.

Lappedykkere

Alle arter.

Årefodede

Alle arter.

Storkefugle

Alle arter, undtagen nathejrer, ibisser og skestorke ( Treskiornithidae spp. ).

Flamingoer

Alle arter.

Andefugle

Hyrdefugle ( Anhinidae spp. ).

Vestgribbe

Alle arter.

Hønsefugle

Hokkoer ( Cracidae spp. ).

Hoatzin

Opisthocomus hoazin.

Tranefugle

Alle arter, undtagen vandhøns ( Rallidae spp. ) og trompeterfugle ( Psophiidae spp. ).

Mågevadefugle

Alle arter.

Steppehøns

Pteroclidiformes spp.

Gøgefugle

Gøge ( Cuculidae spp. ).

Natravne

Alle arter.

Sejlerfugle

Alle arter.

Skrigefugle

Biædere ( Meropodidae spp. ).

Krybdyr (Reptilia)

Skildpadder (Testudinata)

Havskildpadder ( Cheloniidae, Dermochelyidae )

Alle arter.

Krokodiller (Crocodylia)

Krokodiller ( Crocodylidae )

alligatorer ( Alligatoridae )

og gavialer ( Gavialidae )

Alle arter, undtagen Ostaeolaemus spp. , Paleosuchus spp. og Alligator sinensis.

Slanger (Serpentes)

Snoge (Colubridae)

Liansnog ( Thelotornis spp.), boomslange ( Dispholidus spp.) samt arter af snogeslægten ( Rhabdophis ).

Giftsnoge ( Elaphidae )

Alle arter.

Havslanger ( Hydrophiidae )

Alle arter.

Hugorme ( Viperidae )

Alle arter.

Grubeorme ( Crotalidae )

Alle arter.

Jordhugorme ( Aparallactinae )

Atractaspis spp. og Macrelaps spp.

Kvælerslanger ( Pythonidae , Boidae)

Tigerpython ( Python molurus ), klippepython ( Python sebae ), netpython ( Python reticulatus ) samt grøn anakonda ( Eunectes murinus ).

Øgler ( Sauria )

Varaner ( Varanidae )

Komodovaran ( Varanus komodoensis ), båndvaran ( Varanus salvator ), papuavaran ( Varanus salvadoiri ), nilvaran ( Varanus niloticus ) samt centralafrikansk nilvaran ( Varanus ornatus ).

Fisk (Pisces)

Stenfisk

Alle arter ( Synanceia spp.).

Hajer

Tigerhaj ( Galeocerdo cuvier ), oceanisk hvidtippet haj ( Carcharhinus longimanus ), tyrehaj ( Carcharhinus leucas ), stor hvid haj ( Carcharodon carcharias ), blåhaj ( Prionace glauca ) samt stor hammerhaj ( Sphyrna mokarran ).

Bløddyr (Mollusca)

Blæksprutter ( Dibranchiata )

Blåringede blæksprutter ( Hapalochlaea maculosa og Hapalochlaea lunulata ).

Leddyr (Arthropoda)

Skolopendre ( Chilopoda )

Scholopendra gigantea samt Scholopendra heros.

Skorpioner ( Scorpiones )

Androctonus spp., Buthus spp., Centruroides spp., Tityus spp., Hottentotta spp., Leiurus spp. samt Parabuthus spp.

Edderkopper (Araneae)

Atrax robustus, Phoneutria nigriventer, Loxosceles reclusa, Tegenaria agrestis, Latrodectus spp. samt Sicarius spp.

Kapitel 1

Anvendelsesområde

§ 1. Denne bekendtgørelse gælder for hold af de i bilag 1 og 2 nævnte dyrearter samt andre dyr, der kan skabe frygt, eller som vanskeligt kan holdes på en dyreværnsmæssigt forsvarlig måde, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder ikke for

1) hold af dyr i zoologiske haver m.v., for hvilke der i medfør af dyreværnslovens § 17, stk. 3, er fastsat særlige regler om hold af dyr omfattet af denne bekendtgørelse,

2) erhvervsmæssig handel med og opdræt af dyr, drift af dyrepensioner og dyreinternater samt formidling af dyr, for hvilke der i medfør af dyreværnslovens § 18, stk. 2, er fastsat særlige regler om hold af dyr omfattet af denne bekendtgørelse,

3) hold af dyr i cirkus, varieteer og lignende virksomhed omfattet af dyreværnslovens § 17, stk. 2, eller

4) landbrugsmæssigt og anden erhvervsmæssigt hold og opdræt af dyr, for hvilke der er fastsat særlige regler om hold af dyr omfattet af denne bekendtgørelse.

Stk. 3. Justitsministeriet kan i særlige tilfælde undtage anden hold af dyr helt eller delvist fra denne bekendtgørelse.

Bilag 2

Dyrearter, som det er tilladt at holde under de i bekendtgørelsen nævnte betingelser (dyrearter, som kan skabe frygt eller er vanskelige at holde på en dyreværnsmæssigt forsvarlig måde) - ikke udtømmende

Pattedyr (Mammalia)

Insektædere

Pindsvin ( Erinaceidae spp.) og børstesvin ( Tenrecidae spp.).

Pungdyr

Flyvepungegern ( Petaurus breviceps ), Pungrotter/opossum ( Didelphidae spp.) klatrepungdyr/pungræve, ( Trichosurus spp.), kuskus ( Phalanger spp.) og kænguruer ( Macropodidae spp.).

Rovdyr

Næsebjørne ( Nasua spp.), vaskebjørne ( Procyon spp.) og mårhunde ( Nyctereutes procyonides ), ørkenræv ( Fennecus zerda ), genette ( Genetta genetta ) og domesticerede former af mink ( Mustela vison ).

Klippegrævlinger

Alle arter.

Primater

Silkeaber/egernaber ( Callithricidae ).

Gumlere

Niringet bæltedyr ( Dasypus novemcinctus ).

Fugle (Aves)

Alle arter, som ikke er omfattet af bilag 1, undtagen træduer ( Columbinae ), amazonpapagøjer ( Amazona spp.), grå jacopapegøje ( Psittacus erithacus ), dværgpapagøjer ( Agapornis spp.), nymfeparakit ( Nymphicus hollandicus ), australske parakitter (herunder undulat), ædelparakitter ( Psittacula spp ), kanariefugl ( Serinus canaria ), zebrafinke ( Poephila guttata ), mågefinke ( Lonchura domestica ) samt risfugl ( Padda oryzivora ).

Krybdyr (Reptilia)

Alle skildpadder, som ikke er omfattet af bilag 1.

Alle krokodiller ( Crocodylia ), som ikke er omfattet af bilag 1.

Alle slanger ( Serpentes ) og øgler ( Sauria ), som ikke er omfattet af bilag 1.

Padder (Amphibia)

Alle arter. Dog er hold af et begrænset antal ikke-voksne individer af lille vandsalamander, skrubtudse, butsnudet frø eller grøn frø ikke omfattet.

Fisk (Pisces)

Alle arter af saltvandsfisk og brakvandsfisk, som ikke er omfattet af bilag 1.

Kapitel 2

Forbud mod hold af visse særlige dyr

§ 2. Ved dyreanlæg forstås i denne bekendtgørelse enhver form for afgrænset område som akvarier, terrarier, bure, indhegninger og lignende, der er særligt indrettet til dyrehold.

Kapitel 3

Straf

§ 3. Der må ikke holdes dyrearter, som kan frembyde fare eller er særligt vanskelige at holde på en dyreværnsmæssigt forsvarlig måde, jf. bilag 1 til denne bekendtgørelse.

Hold af andre særlige dyr

Almindelige bestemmelser

Kapitel 4

Overgangsbestemmelser m.v.

§ 4. Hold af dyrearter omfattet af bilag 2 til denne bekendtgørelse samt andre dyrearter, der kan skabe frygt, eller som vanskeligt kan holdes på en dyreværnsmæssigt forsvarlig måde, skal opfylde bestemmelserne i bekendtgørelsens §§ 5-15.

Kapitel 5

Ikrafttrædelse

§ 5. Dyrene skal sikres forsvarlige forhold, således at hensynet til dyrenes fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov tilgodeses.

Stk. 2. Kun dyr, der ikke tilføjer hinanden skade, må holdes sammen. Opstår der vedvarende indbyrdes aggressioner eller stress, skal de pågældende dyr adskilles.

§ 6. Dyrene skal have adgang til direkte dagslys eller kunstig belysning, så dyrene kan opretholde normal aktivitet og adfærd. Lysintensiteten skal reguleres, så den ikke medfører ubehag for eller skade på dyrene og således, at dyrene kan følge artens naturlige døgnrytme.

Indretning af dyreanlæg

§ 7. Dyr skal holdes i dyreanlæg, der til enhver tid opfylder de krav, der følger af bestemmelserne i §§ 8-14.

§ 8. Dyreanlæg skal i størrelse og indretning tilgodese dyrenes behov for bevægelse og naturlig udfoldelse.

§ 9. Dyreanlæg skal indrettes således, at dyrene ikke kan undvige, og ingen udenforstående personer kan påføres skader.

Stk. 2. Gitre, net og andre anordninger skal være konstrueret og tilpasset således, at dyrene ikke kan trænge gennem mellemrum, kile sig fast eller tilføjes skader. Materialer og befæstninger i gitre, net og andre anordninger skal være tilpasset dyrearternes størrelse, fysiske styrke og eventuelle gnavetilbøjelighed.

Stk. 3. Placeres dyreanlæg ved siden af hinanden, skal de konstrueres og anbringes således, at dyrene ikke udsættes for stress eller skader hinanden.

Stk. 4. Holdes flere dyr i hyldesystemer, skal disse være udformet, så gødning og lignende affald ikke kan forurene lavere placerede områder, hvori der holdes dyr.

§ 10. Holdes dyr i udendørs dyreanlæg, skal dyrene have adgang til læskure eller bygninger, hvor alle dyr samtidig kan søge hvile.

Stk. 2. I udendørs anlæg, der er placeret direkte på jorden, skal jordbunden være drænet, så den ikke bliver mudret i hele sin udstrækning under normale vejrforhold.

Stk. 3. Indeholder udendørs dyreanlæg gravende dyr, skal hele anlægget have et nedgravet net eller på anden måde være sikret, så dyrene ikke kan grave sig ud.

Stk. 4. Adgang til udendørs volierer skal ske gennem sluse eller andet rum.

§ 11. Elektriske installationer i dyreanlæg skal være afskærmet eller placeret således, at de er utilgængelige for dyrene.

§ 12. Dyreanlæg skal være indrettet således, at hvert dyr har mulighed for en uforstyrret og naturlig indtagelse af foder og frisk vand.

§ 13. Klimaet i et dyreanlæg skal være tilpasset den enkelte dyrearts behov. Ventilation i dyreanlæg skal være tilstrækkelig og må ikke medføre unødig træk.

§ 14. Dyreanlæg skal være udformet således, at tilsyn og pasning kan ske uden besvær.

§ 15. Tilsyn skal ske mindst en gang daglig og på en måde, så dyrene ikke voldes unødige gener.

Stk. 2. Rengøring og udskiftning af bundmateriale skal ske med sådanne intervaller, at der opretholdes en god hygiejnisk standard. Vand til vandlevende dyr skal have en passende kvalitet og renses løbende med pumpe og filteranlæg eller udskiftes efter behov.

§ 16. Med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder straffes den, der overtræder § 3, § 4, jf. §§ 5-15, eller § 19, medmindre højere straf er forskyldt i medfør af anden lovgivning.

Stk. 2. Med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder straffes endvidere den, der overtræder de betingelser, der i medfør af § 18 gælder for en tilladelse udstedt i medfør af § 17, medmindre højere straf er forskyldt i medfør af anden lovgivning.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 17. Personer, som på tidspunktet for ikrafttrædelse af denne bekendtgørelse lovligt er i besiddelse af et eller flere af de i bilag 1 nævnte dyr, kan fortsat holde disse med politiets tilladelse, hvis

1) der indgives anmeldelse til politiet om dyreholdet senest 3 måneder efter bekendtgørelsens ikrafttrædelse,

2) dyrene mærkes eller på anden måde entydigt identificeres, således at de til enhver tid kan genkendes, og

3) der træffes foranstaltninger, således at dyrene ikke kan formere sig.

Stk. 2. Anmeldelsen skal være ledsaget af dokumentation for, at betingelserne i stk. 1, nr. 2 og 3, er opfyldt.

§ 18. Politiets tilladelse efter § 17 er betinget af, at kravene i denne bekendtgørelses § 6 og §§ 8-14 er opfyldt, og at ansøgeren endvidere gør det antageligt, at kravene i § 5 og § 15 vil blive opfyldt.

Stk. 2. Tilladelse kan endvidere betinges af, at ansøgeren opfylder visse nærmere angivne vilkår for holdet af det eller de pågældende dyr.

Stk. 3. Politiet indhenter en udtalelse fra Rådet vedrørende hold af særlige dyr i forbindelse med politiets afgørelser efter stk. 1 og stk. 2.

§ 19. Dyr, der holdes med politiets tilladelse efter § 17 må ikke overdrages. Politiet kan dog tillade, at sådanne dyr eksporteres eller overdrages til godkendte zoologiske anlæg omfattet af § 1 i Justitsministeriets bekendtgørelse om godkendelse og tilsyn af zoologiske anlæg m.v.

Stk. 2. Politiets tilladelse skal opbevares af besidderen og skal på forlangende forevises politiet.

§ 20. En tilladelse udstedt i medfør af § 17 kan tilbagekaldes, hvis indehaveren groft eller gentagne gange overtræder betingelserne herfor eller vilkår fastsat i medfør af § 18, stk. 2.

§ 21. Eksisterende hold af andre dyr end de i bilag 1 nævnte, som er omfattet af denne bekendtgørelse, skal opfylde kravene til dyreholdet senest 6 måneder efter bekendtgørelsens ikrafttrædelse.

§ 22. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2003.

§ 23. § 2 i bekendtgørelse nr. 187 af 7. august 1936 angående kontrol med rovdyr og visse større dyr ophæves.

Justitsministeriet, den 12. december 2002

Lene Espersen

/Anne Tønnes

Bekendtgørelse om privates hold af særlige dyr m.v.

I medfør af § 4, stk. 1, § 10, stk. 1, § 12, stk. 1, og § 28, stk. 5, i dyreværnsloven, jf. lov nr. 386 af 6. juni 1991, som ændret ved § 20 i lov nr. 433 af 31. maj 2000, fastsættes