Legislator Case Law & Legislation
B20020095905 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om pas m.v.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Ændringsbekendtgørelse 2002 959 Historic

§ 1

I bekendtgørelse nr. 166 af 25. februar 1997 om pas m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 704 af 19. juli 2001, foretages følgende ændringer

1. I § 4 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Til danske statsborgere, der opholder sig i udlandet, kan der endvidere efter tilladelse i hvert enkelt tilfælde fra Rigspolitichefen udstedes EU-nødpas (ETD) af udenlandske diplomatiske eller konsulære repræsentationer.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

2. Efter § 29 indsættes

»§ 29 a. Rigspolitichefen kan tillade, at der til en dansk statsborger, der opholder sig i udlandet, efter ansøgning udstedes et EU-nødpas (ETD) af en udenlandsk diplomatisk eller konsulær repræsentation, hvis ansøgerens pas er bortkommet eller er midlertidigt utilgængeligt, og ansøgeren befinder sig på et sted, hvor der ikke er en tilgængelig dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation, der kan udstede pas.

Stk. 2. Det er en betingelse for meddelelse af tilladelse til udstedelse af et EU-nødpas (ETD), at det udfærdiges på en særlig blanket, at det kun gives for det tidsrum, som er påkrævet af hensyn til rejsens varighed, og at det kun giver ret til en enkelt rejse til Danmark eller til det land, hvor ansøgeren har fast bopæl, eller i særlige tilfælde til et andet land.«

Ændringsbekendtgørelse 2002 959 Historic

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2003.

Justitsministeriet, den 28. november 2002

Lene Espersen

/Ida Skouvig

Ændringsbekendtgørelse 2002 959 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om pas m.v.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →