Legislator Case Law & Legislation
B20020086705 DK

Bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for modtagere af førtidspension

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

Bekendtgørelse 2002 867 Historic

§ 1. Kommunen indbetaler bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for personer, som modtager førtidspension efter lov om social pension, hvis førtidspensionen er tilkendt den 1. januar 2003 eller senere, og hvis sagen om førtidspension er påbegyndt den 1. januar 2003 eller senere.

Frivillig indbetaling af ATP-bidrag for førtidspensionister

Bekendtgørelse 2002 867 Historic

§ 2. Førtidspensionister, som er tilkendt førtidspension før den 1. januar 2003, eller for hvem der er påbegyndt sag om førtidspension inden den 1. januar 2003, kan vælge at betale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2. Førtidspensionister, som allerede inden den 1. januar 2003 har valgt at betale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, fortsætter med frivillig betaling af ATP-bidrag.

Stk. 3. Førtidspensionister, jf. stk. 1, der vælger at indbetale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, giver kommunen meddelelse herom. Indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension sker med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet en måned fra meddelelsesdatoen.

Stk. 4. Førtidspensionister, der har valgt at indbetale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. stk. 1, eller er omfattet af stk. 2, kan ophøre med at indbetale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension ved at give kommunen meddelelse herom. Ophør med indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension sker med virkning fra den 1. i måneden efter, der er forløbet en måned fra meddelelsesdatoen.

Fælles bestemmelser

ATP-bidragets størrelse og betaling

Bekendtgørelse 2002 867 Historic

§ 3. Kommunen indbetaler det ATP-bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, for hver måned, der udbetales førtidspension. Der kan ikke betales ATP-bidrag, hvis førtidspensionen udgør mindre end 1.000 kr. pr. måned.

Stk. 2. 1/3 af bidraget efter stk. 1, betales af førtidspensionisten uanset tidspunktet for tilkendelse af førtidspension, jf. § 1 og § 2, stk. 1 og stk. 2. Beløbet for en måned nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 3. Kommunen tilbageholder beløbet, jf. stk. 2, ved den månedsvise udbetaling af førtidspension.

Stk. 4. 2/3 af bidraget efter stk. 1, betales af kommunen uanset tidspunktet for tilkendelse af førtidspension, jf. § 1 og § 2, stk. 1 og 2. Beløbet for en måned nedrundes til nærmeste hele kronebeløb. Staten refunderer 100 pct. af kommunens udgifter til ATP-bidraget.

Bekendtgørelse 2002 867 Historic

§ 4. Betaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for førtidspensionister, jf. § 1 og § 2, stk. 1 og 2, ophører ved førtidspensionistens død fra den 1. i den følgende måned.

Kommunens indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension

Bekendtgørelse 2002 867 Historic

§ 5. Det samlede ATP-bidrag opgøres og indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter udløbet af hvert kvartal. Kommunen indbetaler på de indbetalingskort, som Arbejdsmarkedets Tillægspension udsender ved hvert kvartals udløb. Indbetalingen skal foretages på et særskilt SE-nummer.

Stk. 2. Bidragene efter § 3 forfalder til betaling den 1. i måneden efter udløbet af hvert kvartal. Kommunen betaler det samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension senest den 14. i måneden efter udløbet af hvert kvartal. For bidrag, der skal indbetales i januar måned, er sidste rettidige indbetalingsdag dog den 20. januar.

Stk. 3. Hvis kommunen ikke betaler bidrag rettidigt, ifalder den ansvar for betaling af renter for forsinket indbetaling. Renterne opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægspension og udgør 1½ pct. af det samlede bidrag for hver påbegyndt måned regnet fra kvartalets udløb.

Kommunens indberetning til Arbejdsmarkedets Tillægspension

Bekendtgørelse 2002 867 Historic

§ 6. Kommunen indberetter til Arbejdsmarkedets Tillægspension en gang om året under et særskilt SE-nummer, jf. § 5, stk. 1, det samlede ATP-bidrag, der er indbetalt for hver enkelt førtidspensionist. Indberetningen sker på den årlige oplysningsseddel til Told & Skat, som videresender oplysninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Tilbagebetaling af ATP-bidrag

Bekendtgørelse 2002 867 Historic

§ 7. Hvis en førtidspensionist skal tilbagebetale førtidspension, skal indbetalte ATP-bidrag overføres fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til kommunen.

Ikrafttræden m.v.

Bekendtgørelse 2002 867 Historic

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2003.

Stk. 2. Samtidig ændres bekendtgørelse nr. 520 af 7. juni 2001 om indbetaling af ATP-bidrag for modtagere af kontanthjælp og andre ydelser således

1. Undertitlen affattes således

»(Modtagere af kontanthjælp, revalideringsydelse eller ledighedsydelse, samt modtagere af delpension)«

2. I indledningen udgår: »§ 33 a, stk. 6 i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 385 af 26. maj 2000, som senest ændret ved lov nr. 285 af 25. april 2001, «.

3. I overskriften til kapitel 2 udgår: »førtidspension eller«.

4. I § 5, stk. 1, udgår: »førtidspension efter lov om social pension eller« og », jf. dog stk. 2«.

5. I § 5 ophæves stk. 2 og 3.

Stk. 4 bliver herefter stk. 2.

6. I § 6, stk. 1, 2 og 3, udgår »førtidspension eller«.

7. I § 9, stk. 1, nr. 2, udgår »førtidspension og«.

Socialministeriet, den 23. oktober 2002

Henriette Kjær

/Mikael Lynnerup Kristensen

Bekendtgørelse 2002 867 Historic

Bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for modtagere af førtidspension

I medfør af § 33 a, stk. 6, i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 697 af 21. august 2002, fastsættes efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension

Obligatorisk indbetaling af ATP-bidrag for førtidspensionister

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →