Legislator Case Law & Legislation
B20020085605 DK

Bekendtgørelse om minimumsbetingelser for forsikringsselskabers tegning af bygningsbrandforsikring

15 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (15)

Statutory Text (15 Articles)

Bekendtgørelse 2002 856 Historic

§ 1. Denne bekendtgørelse gælder for forsikringsselskabers tegning af bygningsbrandforsikringer, der angår bygninger beliggende her i landet.

Bekendtgørelse 2002 856 Historic

§ 2. Bestemmelserne i bekendtgørelsen kan ikke ved forudgående aftale fraviges til skade for indehavere af tinglyste rettigheder over ejendommen.

Bekendtgørelse 2002 856 Historic

§ 3. Bygningsbrandforsikringen skal mindst dække skader forårsaget af

1) brand, herunder lynnedslag, som forårsager brand (ildsvåde),

2) eksplosion,

3) sprængning af dampkedler og autoklaver,

4) nedstyrtning af luftfartøj eller ved at det forsikrede rammes af sådant eller af nedfaldne genstande derfra, dog ikke skade forårsaget af medførte sprængstoffer, og

5) pludseligt opstået tilsodning fra forskriftsmæssigt ildsted til rumopvarmning.

Stk. 2. Bygningsbrandforsikringen dækker ikke skade som direkte eller indirekte følge af krig, krigslignende handlinger, neutralitetskrænkelse, borgerkrig, oprør eller borgerlige uroligheder.

Bekendtgørelse 2002 856 Historic

§ 4. Bygningsbrandforsikringen skal omfatte de i policen nævnte bygninger på forsikringsstedet samt ledninger, varmeanlæg, husholdningsmaskiner og lignende som nævnt i § 38 i tinglysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 15. september 1986.

Stk. 2. For landbrugets avlsbygninger skal bygningsbrandforsikringen udover det i stk. 1 nævnte dække faste maskiner og anlæg, der anvendes til landbrugsdriften.

Bekendtgørelse 2002 856 Historic

§ 5. Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af § 3, stk. 1, eller § 4 straffes med bøde.

Stk. 2. Er overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der efter § 261 i lov om forsikringsvirksomhed pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Bekendtgørelse 2002 856 Historic

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 2002.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 647 af 22. juli 1992 om minimumsbetingelser for forsikringsselskabers tegning af bygningsbrandforsikring.

Finanstilsynet, den 21. oktober 2002

Henrik Bjerre-Nielsen

/Hanne Faurholdt

Bekendtgørelse 2002 856 Historic

Bekendtgørelse om minimumsbetingelser for

forsikringsselskabers tegning af bygningsbrandforsikring

I medfør af § 209, stk. 1, og § 260, stk. 3, i lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 645 af 5. august 2002, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →