Legislator Case Law & Legislation
B20020071905 DK

Bekendtgørelse om forbud mod transport af fjerkræ

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

Bekendtgørelse 2002 719 Historic

§ 1. Ved fjerkræ forstås i denne bekendtgørelse,

1) levende høns, kalkuner, perlehøns, ænder, gæs, vagtler, duer, fasaner, agerhøns og strudsefugle, og

2) aflivede høns, kalkuner, perlehøns, ænder, gæs, vagtler, duer, fasaner, agerhøns og strudsefugle der ikke er plukket, flået eller på anden lignende måde har fået fjernet fjerene.

Stk. 2. Ved nedlagt fjervildt forstås i denne bekendtgørelse vildlevende, herunder udsatte ænder, gæs, vagtler, duer, fasaner og agerhøns som er nedlagt på den frie vildtbane med de jagtredskaber som er tilladt i henhold til jagtloven.

Bekendtgørelse 2002 719 Historic

§ 2. Det er forbudt at transportere fjerkræ, med mindre transporten sker direkte fra

1) en fjerkræbesætning, der leverer til autoriseret slagteri eller autoriseret ægpakkeri,

2) en avls-, opdrætnings-, formerings-, eller rugerivirksomhed, der er registreret i henhold til bekendtgørelse nr. 124 af 5. marts 1996 om indretning og drift af rugerier og rugeægsproducerende virksomheder med høns, kalkuner, gæs og ænder eller bekendtgørelse nr. 670 af 14. august 2002 om indretning og drift af virksomheder med opdræt af hønniker til konsumægsproduktion, eller

3) en fjervildtbesætning, der er registreret i henhold til bekendtgørelse nr. 125 af 5. marts 1996 om produktion af perlehøns, vagtler, duer, strudsefugle, fasaner og agerhøns samt af ænder til udsætning i virksomheder, der ønsker at samhandle inden for EU eller bekendtgørelse nr. 837 af 3. november 1995 om opdræt af fjervildt, og når transporten sker med henblik på direkte udsætning. Såfremt fjervildtet ledsages af én eller flere høns ved udsættelsen, skal disse høns stamme fra besætninger registreret i henhold til bekendtgørelse nr. 124 af 5. marts 1996 om indretning og drift af rugerier og rugeægsproducerende virksomheder med høns, kalkuner, gæs og ænder eller bekendtgørelse nr. 670 af 14. august 2002 om indretning og drift af virksomheder med opdræt af hønniker til konsumægsproduktion.

Bekendtgørelse 2002 719 Historic

§ 3. Det er tilladt at transportere frisk nedlagt fjervildt til konsum såfremt fjervildtet transporteres direkte til

1) jægerens eget hjem,

2) den adresse den dokumenterede jagtberettigede normalt anvender i forbindelse med aflevering af fjervildt eller

3) en vildtbehandlingsvirksomhed autoriseret i henhold til bekendtgørelse om autorisation m.v. ved behandling og salg af fødevarer m.v. samt kontrolmærkning af animalske fødevarer (autorisationsbekendtgørelsen), jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Såfremt fjervildtet transporteres til en vildtbehandlingsvirksomhed, autoriseret i henhold autorisationsbekendtgørelsen, skal fjervildtet komme fra et område der ikke pålagt restriktioner som følge af udbrud af Newcastle Disease.

Bekendtgørelse 2002 719 Historic

§ 4. Overtrædelse af § 2 eller § 3 straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Bekendtgørelse 2002 719 Historic

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 29. august 2002.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 637 af 2. august 2002 om forbud mod transport af fjerkræ.

Fødevaredirektoratet, den 26. august 2002

P.D.V.

Preben Willeberg

/John Larsen

Bekendtgørelse 2002 719 Historic

Bekendtgørelse om forbud mod transport af fjerkræ1)

I medfør af § 9, § 12, § 19, § 42 og § 43, stk. 2 i lov nr. 351 af 2. juni 1999 om sygdomme og infektioner hos dyr, fastsættes

Bekendtgørelse 2002 719 Historic

1) Bekendtgørelsen gennemfører dele af Rådets direktiv 92/45/EØF af 16. juni 1992 om sundhedsmæssige og dyresundhedsmæssige problemer i forbindelse med nedlægning af vildtlevende vildt og afsætning af kød heraf, EF-Tidende L 268, s. 35.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →